G4S er den største sikkerheds udbyder på verdensplan og blev dannet ved fusionen mellem Securicor plc og Group 4 Falck A/S's sikkerheds virksomhed i 2004. Virksomhedens primære forretningsområder er sikringsløsninger og pengehåndtering. Sikkerhedsindustrien består af en række meget konkurrence-intensive og fragmenterede markeder med lave økonomiske adgangsbarrierer. Især det bemandede sikkerhedsmarked er kendetegnet ved høj priskonkurrence fra små lokale vagtselskaber. G4S primære kunder er offentlige institutioner, store selskaber samt finansielle institutioner, hvor selskabets størrelse betyder mere end prisen.