2. februar 2012 18:00

Novo Nordisk stiger mere end hele værdien af Vestas

Euroinvestor_NovoNordisk_470x315

Novo Nordisks aktionærer kan torsdag formiddag glæde sig over, at aktiekursen på medicinalselskabet er steget 4,5 pct. på halvanden time.

Dette sker på baggrund af det imponerende årsregnskab for 2011.

Opgjort i kroner og ører svarer det til, at markedsværdien af Novo Nordisk er øget med 13,94 mia. kr. Dermed har Novo Nordisks aktionærer på halvanden time indkasseret mere end hele Vestas' markedsværdi, som er omkring 13,1 mia. kr.

Selvom Novo Nordisk med en aktuel markedsværdi omkring 411,8 mia. kr. er det suverænt mest værdifulde selskab på den danske børs, er der endnu et stykke vej op til Nordens allermest værdifulde selskab, norske Statoil, hvis markedsværdi på 472,9 mia. norske kr. svarer til 459,8 mia. kr.

Novo Nordisks kurs sætter i øvrigt rekord oven på regnskabet. Ved 10.30-tiden ligger den i 711,50 kr., men tidligere på dagen var den oppe at røre 715 kr.

Den tidligere rekord var på 701 kr., opnået 10. januar i år, mens den højeste lukkekurs for aktien inden i dag var 696,50 kr. den 9. januar.

 

Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans

Copyright Euroinvestor A/S 2012
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
Version: LiveBranchBuild_20120516.1 - EUROWEB7 - 2012-05-21 21:26:19 - 2012-05-21 21:26:19 - 1 - Website: OKAY