Finansordbog

Bliv klogere på de finansielle termer i Finansordbogen

Ord som benchmark, merafkast og sharpe ratio har hidtil været forbeholdt professionelle rådgivere, der ønskede at imponere omverdenen med en masse fine betegnelser. Ord der ofte bare dækker over simple sammenhænge, der ikke kræver længerevarende studier for at lære.

Afdeling
Investeringsforeningerne er opdelt i forskellige
afdelinger. Fx har Carnegie WorldWide de fire afdelinger: Globale aktier, Danske
aktier, Danske obligationer samt Internet. En afdeling kan være enten
akkumulerende eller udbyttebetalende.

De Akkumulerende afdelinger
udbetaler ikke udbytte, men opsamler overskuddet i formuen. Dermed stiger kursen
på beviserne. Medlemmernes afkast består derfor alene af kursstigninger på
beviserne. Afdelingerne betaler selskabsskat, og afkastet er derfor efter
skat.

De udbyttebetalende afdelinger udbetaler løbende dele af
overskuddet direkte tilbage til medlemmerne, dette kan ske både hel-og
halvårligt.

Afkast
Afkast er en betegnelse for gevinsten eller tabet på din
investering. Har du fået en gevinst ved din investering har du opnået et
positivt afkast mens et tab giver dig et negativt afkast.

Dit afkast består af udbytte og kursudsving. De fleste
danske investeringsforeninger er i dag udbyttebetalende og betaler udbytte
mindst 1 gang om året. Er en afdeling akkummulerende betales intet udbytte og
afkastet består dermed udelukkende af kursudsving - dvs. forskellen mellem din
købs og salgskurs.

Afkastberegningerne i guiden tager udgangspunkt i
afdelingernes indre værdi. Indre værdi adskiller sig en smule fra de kurser du
normalt finder i kurslisterne bag i avisen. Den indre værdi og børskursen følger
dog i store træk hinanden, men det kan forekomme at den indre værdi over en
periode er uændret mens børskursen er faldet. Dette kan fx forekomme i perioder
hvor afdelingen oplever faldende medlemstal.

Som investor kan du altid kan få indløst dine investeringsforeningsbeviser
til den indre værdi hos investeringsforeningerne fratrukket 1-3% til
administrationsomkostninger og gebyrer til den bank du handler igennem. 

Aktie
Ved køb af en aktie i en børsnoteret virksomhed - fx
Carlsberg - bliver du medejer af virksomheden. Kursen på aktien afspejler
normalt virksomhedens forventede indtjeningsevne på kort eller lang sigt. Det
er ikke ud fra kursen muligt direkte at vurderer om en aktie er dyr.
Aktiekursen skal sættes i fht. hvor mange penge virksomheden tjener og hvor
godt virksomheden i fremtiden vil klarer sig i fht. sine konkurrenter.

I det aktien udtrykker en ejerandel af virksomheden, kan
aktien reelt set blive værdiløs hvis virksomheden går konkurs. Store selskaber
som Hafnia og Nordisk Fjer formåede i 1990'erne at gå konkurs, hvilket medførte
store tab hos dem, der havde aktier i selskabet. Det er grunden til at risikoen
ved at investere i aktier er større end at købe obligationer udstedt af
staten.Sandsynligheden for at Danmark går konkurs er ikke så stor. Dette gælder
også selvom du vælger ikke at betale din skat. 

Analyse
Studier og analyse af historisk pris-data med henblik på at
forsøge at forudsige fremtidige prisbevægelser.  

Børskurs
Kursen på investeringsforeningsbeviser, aktier og
obligationer, som er noteret på Københavns Fondsbørs. Når du i guiden går ind
og vælger den investeringsforening du vil vide mere om, får du med det samme
serveret de gældende børskurser for alle foreningens afdelinger. Se også
kurs. 

Basisvaluta
Den førstnævnte valuta i et valutapar. I valutahandel er det
denne valuta, man køber eller sælger. Tag for eksempel EURUSD; her er
basisvalutaen EUR. Med andre ord er én euro et vist antal US Dollar værd. Når
man køber euro, betaler man i US dollar. (Når man sælger euro, modtager man US
dollar.) Den anden valuta (USD i eksemplet) kaldes den variable valuta. For
eksempel: Hvis du køber EURUSD 100.000 køber du EUR 100.000 og betaler med det
relevante antal USD. 

Beholdningsliste
En beholdningsliste er en opgørelse over en afdelings
samlede placering af formuen, fordelt på diverse værdipapirer. Den enkelte
afdeling er kun forpligtet til at offentliggøre beholdningen i forbindelse med
fremlæggelsen af årsregnskabet. Flere investeringsforeninger opdaterer sine
beholdningslister løbende via deres website. Inden længe kan du finde
beholdningslisterne fra alle investeringsforeningerne her i guiden.  

Benchmark
Alle afdelinger er defineret på et særligt område, fx Danmark
eller Europa, aktier eller obligationer, health care eller IT. På alle disse
områder findes tilhørende sammenligningsgrundlag, som kaldes et benchmark.Dette
repræsenterer udviklingen i den pågældende investeringszone.

Benchmark anvendes i forbindelse med beregningerne af
merafkast for afdelingerne som du finder på i guiden under ?Performance?. Et
relevant benchmark for en afdeling som investerer i danske aktier vil være
Københavns Fondsbørs Totalindeks - som repræsenterer hele udvalget af danske aktier. 

Branche
En afgrænset sektor eller et afgrænset tema som eksempelvis
IT, Health Care eller Miljø. Du kan på forsiden af guiden søge på 12
forskellige brancher. 

Budkurs
Den pris du kan sælge et produkt til. (Det banken byder for
produkt, du ejer.) I valutahandel er det den pris, du kan sælge basisvalutaen
(den førstnævnte valuta) til. 

Debitor
Er den person/institution der har lånt pengene. Har du fx et
lån i huset står du som debitor og Realkreditinstituttet som kreditor. 

Depot
Alle værdipapirer bliver i dag registreret elektronisk og
alle som ejer værdipapirer skal have et depot indeholdende deres
værdipapirbeholdning. Det er muligt at have flere depoter. 

Depotselskab
Alle investeringsforeninger skal have værdipapirerne
opbevaret i et depotselskab. Gudme Raaschou anvender Danske Bank som deres
depotselskab. Men typisk for tilhørsforholdene på det danske marked benyttes
Unibank som depotselskab for Uni-invest. 

Effektiv rente
Nøgletal, der specielt anvendes om obligationer. Denne rente
tager højde for at obligationen ikke handles til nominel/pålydende kurs - kurs
100. Køber man er 6% obligation til kurs 90, vil obligationen da have en
effektiv rente på 6 2/3%.Obligationer der handles under pari vil have en
effektiv rente højere end den pålydende og omvendt for obligationer som handles
over pari. Se også under pari og obligation. 

Emission
Når en investeringsforening udbyder nye andele, foretages en
emission. Her kan både være tale om løbende emission ved stigende interesse for
en afdeling eller nyemission ved opstart af en helt ny afdeling.Emission
anvendes også når et almindeligt aktieselskab udvider kapitalen. 

Emissionstillæg
Emissionstillægget er forskellen mellem den indre værdi og
emissionskursen. Tillægget varierer fra afdeling til afdeling.
Emissionstillægget skal dække omkostningerne i forbindelse med investering og
administration af afdelingens formue. På denne måde belastes allerede
eksisterende medlemmer af foreningen ikke af hverken til- eller afgang fra
foreningen. Se også under omkostninger. 

Finanstilsynet
Offentlig instans under økonomiministeriet, som fører tilsyn
med bl.a. investeringsforeningerne. 

Fondskode
Alle danske værdipapirer, både aktier, obligationer og
investeringsforeninger, har en identifikationskode som består af to bogstaver
og ti tal. Danske værdipapirer begynder alle med DK. Fx har Carlsberg B på
Københavns Fondsbørs, ISIN/fondskode: DK0010181759. Du finder fondskoden når du
får resultatet af en søgning på et enkelt værdipapir frem sammen med
kursgrafen. Hvis du allerede kender ISIN/fondskoden er det i ?Find aktie? at
søge direkte på denne. 

Frie midler
Hvis der er tale om penge som du frit kan anvende som du
vil. Der er tale om penge som der kan disponeres helt frit over. Fx indestående
på en bankbog som du selv har opsparet. Se også pensionsmidler. 

Gearing
Investering for lånte penge, som regel til
spekulationsformål. Hvis spekulationen slår fejl, mister investor hele eller
dele af sit indskud. Det bemærkes at gearing ikke er tilladt i
investeringsforeninger. 

Geografi
Betegner den del af verden hvori afdelingen primært har
placeret sin formue. Du kan på forsiden af guiden søge på geografi. Geografi
betegner en investeringszone, dette kan være et land eller en region. 

Indløsningsgaranti
Alle medlemmer er lovmæssigt sikret sådan, at de altid kan
sælge deres investeringsforeningsbe-viser til indløsningskurs (indre værdi
fratrukket emissiontillæg og kurtage), når som helst de ønsker dette. 

Indre værdi
Den indre værdi er den sande værdi af et investeringsbevis.
Beregnet som afdelingens samlede formue divideret med antallet af udstedte
beviser. Formuen beregnes som værdien af afdelingens beholdning af aktier
og/eller obligationer opgjort til gårsdagens slutkurser.

Den indre værdi kan ændre sig i løbet af dagen. Dette vil
typisk ske for en afdeling som investerer i danske aktier.Hvorimod en afdeling
der investere i fx japanske aktier ikke vil ændre indre værdi i løbet af dagen,
simpelthen forbi børsen i Tokyo er lukket. Udenlandske værdipapirer omregnes
til danske kroner efter dagens valutakurs. 

Den indre værdi beregnes og indberettes dagligt til
Københavns Fondsbørs i løbet af formiddagen. Den indre værdi danner
udgangspunktet for handlen når den foretages gennem et pengeinstitut.Når den
private investor køber beviset gennem et pengeinstitut, vil prisen være: den
indre værdi plus et tillæg på 1-3%. Se også emissionskurs, emissionstillæg og
indløsningskurs. 

Information ratio
Information ratio angiver et mål for hvordan en afdeling har
klaret sig når der tages hensyn til (benchmark) risiko. D.v.s. afdelingen
belønnes for at have bedre afkast end benchmark men straffes for at afvige
meget fra benchmark. Dermed kan en afdeling som følger benchmark tæt have en
højere information ratio (p.g.a. den lave risiko) end en afdeling som nok har
bedre afkast men også udviser meget afvigende adfærd.En information ratio over
0,5 vurderes umiddelbart positivt, mens en negativ information ratio vil blive
vurderet negativt og kan i øvrigt ikke sammenlignes med andre information
ratios. Se også sharpe-ratio. 

Investeringsforeningsafdeling
Alle investeringsforeningerne har opdelt deres produkter i
forskellige afdelinger som hver især investerer i en bestemt type af
værdipapirer. Denne opdeling kan både være på geografi og på aktivtype. Går du
ind under Udvidet søgefunktion kan du søge på AktivType og her finde de fem
overordnede kategorier: aktier, blandede, indeksobligationer, nominelle
obligationer og small cap. Se også under geografi. 

Investeringsforeningsgruppe
Den overordnede betegnelse for en samling af afdelinger
under fælles bestyrelse. Fx Carnegie eller Gudme Raaschou. Du finder alle
investeringsforeningerne på forsiden af guiden- Oversigt. 

InvesteringsForeningsRådet
Investeringsforeningernes danske brancheorganisation
(tidligere Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation). 

Investeringshorisont
Investeringshorisont er et udtryk for, hvor lang tid
investeringen anbefales at løbe over. Specialforeninger kræver ofte en længere
investeringshorisont end basisforeninger. Dette er for at udjævne den øgede
risiko, de meget specialiserede foreninger er udsatte for. Det er normalt at
anbefale 5 års horisont i specialafdelinger, mens du i en dansk obligationsafdeling
normalt kan nøjes med 1-2 år. 

Konsistens
Konsistens er et udtryk for hvor mange gange afdelingen har
 "slået" benchmarket. Konsistens på 0,5 vil altså sige at afdelingen har "slået"
benchmarket seks af årets tolv måneder. Begrebet siger dog ikke noget om hvor
meget afdelingen har ligget over henholdsvis under benchmarket i perioden. 

Kreditor

Er den person/institution der har udlånt pengene, modsat
debitor. 

Kurs
Kursen er prisen på værdipapiret. Du finder den aktuelle
kurs, samt dagens ændring, under den enkelte investeringsforening i oversigten.

Indløsningskursen er den pris du får ved at sælge
investeringsbeviset i dit pengeinstitut. Indløsningskursen ændres dagligt og
beregnes som indre værdi med fradag af emissionstillæg.

Emissionskurs:
Ved udstedelse af beviser i en forening, hvad enten det er
pga. nyemission eller løbende emission, betaler nye medlemmer emissionskursen
for beviserne. Emissionskursen beregnes som den indre værdi med et
emissionstillæg på 1-3%.

Dette tillæg er ofte højere i de udenlandske fokuserede
foreninger og lavest i de foreninger der har danske obligationer. Det skyldes
at der er forbundet flere omkostninger med at handle
internationalt.Emissionskurs benyttes også i forbindelse med aktieselskabers børsintroduktioner
m.v.

Når en afdeling introduceres sker det til kurs 100 med et
tillæg på 1-3%.Der vil hver dag være en ny emissionskurs, da værdien af
porteføljen hele tiden ændrer sig. Læs mere under indre værdi og
emissionstillæg. 

Kurs/Indre værdi
Et ofte brugt nøgletal i forbindelse med aktier. Tallet
beregnes som markedsværdien af virksomhedens aktier divideret med virksomhedens
indre værdi. Er nøgletallet større end 1, er virksomheden markedsmæssigt
prissat til en værdi, der er større end virksomhedens indre værdi.

 Ved et nøgletal over 1 betaler mere end 1,- kr. for at eje
1,- kr. af bogført værdi.Nøgletal over en indikerer en forventning om
virksomheden er mere værd en den værdi regnskabets forsigtighedsprincip giver
udtryk for. Den indre værdi er et udtryk for den regnskabsmæssige værdi opgjort
ved seneste regnskabsaflæggelse. Bemærk at investeringsforeninger altid handles
til kurs/indre værdi på 1. 

Kursudsving
Et værdipapirs pris ændres hele tiden. Kursudsvingene
varierer i størrelse og styrke afhængigt af mange ting. Store kursudsving vil
ofte finde sted i forbindelse med regnskabsmeddelelser og
udbyttebetalinger.Generelt er kursudsvingene for aktier højere end for
obligationer. Det samme gælder for investeringsforeningsafdelinger kurser, alt
efter om det er en aktie- eller obligationsafdeling, eller om det er en
specialafdeling med speciale i bioteknologi hhv. indeksobligationer.Det gælder
generelt, at afdelinger som investerer bredt over alle brancher har tendens til
lavere kursudsving end afdelinger som er branchespecifikke. Kursudsving er tæt
forbundet med risikovurdering. Se også risikovurdering. 

Kurtage
Se under handelsomkostninger. 

Likvide midler
Den del af en investeringsforenings formue, som midlertidigt
ikke er investeret i værdipapirer, men står på en konto i depotselskabet. Det
er lovmæssigt bestemt, at likvide midler kun må udgøre maksimalt 20% af
formuen. Dette er primært for at beskytte investorer mod risikofyldte
spekulationer i afdelingen, ligesom det er bestemt at en afdeling skal bestå af
mindst 16 forskellige papirer.Argumentet mod begrænsning af den likvide andel
af formuen går på manglende mulighed for at forlade markedet helt i tilfælde af
tilbagegang. 

Lov om investeringsforeninger om specialforeninger
Den danske lovgivning, som regulerer
investeringsforeningernes virksomhed. 

Merafkast
Her beregnes om afdelingens afkast er bedre en benchmarket.
Det indeks der sammenlignes med fremgår af Fakta om under den enkelte afdeling.
Har afdelingen klaret sig bedre end benchmarket er resultatet positivt.
Afdelingens Merafkast finder du under kursgrafen i figuren Performance. 

Navnenotering
Betyder, at medlemmets beviser bliver noteret på navn i den
enkelte forenings bøger. I nogle foreninger er navnenoteringen en forudsætning
for at kunne stemme på generalforsamlingen. Når man er navnenoteret modtager
man normalt løbende information for afdelingen/foreningen. Man kan godt eje
investeringsbeviser uden disse er navnenoterede. 

Nominel rente
Den rente, som en obligation lyder på. Kunne være en 6%
Danske Stat obligation med udløb 2009. Det er den nominelle rente som bestemmer
obligationens årlige betaling til kreditor.  

Obligation
En obligation er et værdipapir, som udbetaler en fast rente
én eller flere gange om året. Nogle obligationer udløber til kurs 100 efter en
årrække, andre udbetaler løbende afdrag til investor.

Indeksobligationer:
Ved indeksobligationer er usikkerheden om
inflationsudviklingen fjernet, idet værdien af obligationerne løbende justeres
med inflationen. Afkastet består af løbende rentebetalinger. Benytter du
investeringsforeningsguidens ?Udvidet søgefunktion? får du mulighed for at
finde frem til der hvor du kan investere i en indeksobligationsafdeling.

Statsobligationer:
Obligationer udstedt af en stat, oftest for at finansiere et
underskud på statsfinanserne. Afkastet består af de løbende rentebetalinger
samt eventuelt udtrækninger.

Realkreditobligationer:
Obligationer udstedt af et realkreditinstitut. Sikkerheden
består i realkreditinstituttets reserver og pant i fast ejendom. Afkastet
består af de løbende rentebetalinger. 

Omkostninger
Afdelingsspecifikke omkostninger er omkostninger, der kan
føres direkte tilbage til en bestemt afdeling, fx gebyrer til depotselskabet.

Fællesomkostninger: er den del af omkostningerne i
foreningen som ikke direkte kan henføres til en bestemt afdeling, fremgår i
årsregnskabet under fællesomkostninger. Det drejer sig om udgifter i
forbindelse med afholdt generalforsamling, rådgivning, lønninger etc. Så også
afdelingsspecifikke omkostninger.

Handelsomkostninger
Når du køber eller sælger dine værdipapirer tager
pengeinstituttet eller internet-fondsmæglerselskabet et gebyr for dette.
Gebyret er typisk sat som et minimumsbeløb for handler op til 100.000 kr.
Derover beregnes normalt en procentsats af handlen som gebyr.
Handelsomkostninger kaldes også kurtage.

Disse omkostninger varierer meget afhængigt af hvem du
handler igennem og hvad det er du handler. Generelt er handel med udenlandske
værdipapirer dyrere end handel med danske værdipapirer. Du finder opdaterede
detaljer om handelsomkostninger i aktiehandelsguiden.  

Pålydende rente
Se nominel rente. 

Pantebrev
Et pantebrev er et gældsbrev som normalt har pant i fast
ejendom. Kreditor modtager løbende terminer fra debitor/husejeren, og
sikkerheden består af pant i den faste ejendom. Sikkerheden står og falder med,
om den enkelte husejer betaler terminerne til kreditor. Pantebreve kan købes
direkte eller gennem en investeringsforening, søg på pantebreve i
søgefunktionen på guidens forside (oversigt). 

Pari

Andet ord for kurs 100. Anvendes i forbindelse med
obligationer. 

Passivt styrede afdelinger

Afdelinger hvis strategi er at følge et indeks. Investorer i
disse afdelinger er tilhænger af teorien om effektive markeder, dvs. at det er
umuligt at klare sig bedre end ?markedet? i det lange løb. ?Markedet? er tit
defineret som toneangivende indeks, som fx KFX-indekset. 

Pensionsmidler

Pensionmidler er penge som er investeret i dit navn, men som
du ikke bare kan hæve fra den ene dag til den anden. Hvis der er tale om penge
som er bundet i en pensionsordning er disse normalt underlagt visse
begrænsninger. Flere steder er der dog mulighed for selv at have indflydelse på
pensionens placering. Pensionsmidler kan fx være en kapitalpension. Se også
frie midler. 

Placeringsforeninger

Placeringsforeninger er en investeringsforening af typen
specialforeninger, som har lidt friere investeringsgrænser end almindelige
investeringsforeninger. Fx fordi investeringsuniverset er så begrænset at den
krævede spredning for investeringsforeninger ikke kan overholdes. Ofte er der
tale om en placeringsforening ved investering i indeksobligationer eller
sjældne obligationer. 

Portefølje

Se beholdning. 

Porteføljemanager

Investeringsforeningerne har til enhver afdeling knyttet en
eller flere personer som forvalter formuen i den pågældende afdeling. Sådan en
person kaldes for en porteføljemanager. Der er normalt tale om en specialist på
netop dette område, fx IT-sektoren. 

Prospekt 

?Varedeklaration? for foreningen eller den enkelte afdeling.
Er et formelt dokument, der eksempelvis beskriver målet med afdelingen.
Prospektet er et lovkrav. Her får investor information omkring afdelingen.
Prospektet for en investeringsforening bør altid indhentes før en investering.

Et prospekt i forbindelse med en almindelig aktie,
udarbejdes i forbindelse med en børsnotering eller en udvidelse af
aktiekapitalen, se emission.Heri redegøres for bevæggrundene bag behovet for
kapitaltilførsel. 

Risiko 

Udtryk for usikkerhed i de forventede eller historiske
kursudsving i en enkelt afdeling. Jo lavere risiko, desto mere stabilt udvikler
opsparingen sig. Som hovedregel er obligationsafdelingerne mindre
risikobetonede set i forhold til aktieafdelingerne. 

Risikospredning

Investeringsforeningerne skal fordele formuen i den enkelte
afdeling på forskellige værdipapirer. I en aktieafdeling skal der mindst være
16 forskellige aktier, men der vil typisk være mere end 30. En tilsvarende
risikospredning er nærmest umulig at opnå for den direkte investor og ville i
givet fald også medføre betydelige handelsomkostninger.Risikospredning har til
formål at sikre investeringen, så ikke blot et enkelt værdipapirs udvikling er
afgørende for gevinst eller tab.

Risikospredning kan være både på AktivType dvs. aktier,
obligationer, pantebreve etc. Men det kan også være geografisk risikospredning
på fx Europa, USA og Japan. Endvidere vil en tidsmæssig risikospredning være
med til at give investeringen en fornuftig risikospredning. 

Risikovurdering

Det er ved enhver investering vigtigt at tage højde for
risikoen i investeringen. Risikoen er på EuroInvestors
Investeringsforeningsguide udtrykt via fem forskellige risikomål. Disse er:
lav, moderat, middel, høj og meget høj. På guidens forsiden (oversigt) er det
muligt at foretage søgninger på den ønskede grad af risiko.

Eksempler fra lav risiko er en dansk obligationsafdeling,
mens du i middel risiko finder en alm. dansk aktieafdeling. Er du til meget høj
risiko finder du fx IT-og bioteknologi-afdelinger. Risikoen er i alle tilfælde
et udtryk for hvor meget afkastet af den pågældende afdeling kan variere.
Generelt følges muligheden for højt afkast af en tilsvarende høj risiko. Risiko
for at tabe lidt eller mange penge på sin investering.Jo lavere risiko - desto
større sikkerhed for at investeringen udvikler sig stabilt. Ved investering i
afdelinger med høj risiko er det vigtigt at investere langsigtet eller time sin
investering, netop fordi afdelingen kan opleve flere års tilbagegang som
derefter følges at et enkelt jubelår.

Afdelinger der har investeret i japanske aktier har netop
udtrykt dette. 2000 var ikke noget særlig godt år for japanske aktier.Nikkei
225 som er det japanske svar på KFX-indekset faldt dette år med knap 30%. Men
ses investeringen over de seneste 3 år er Nikkei 225 samlet steget godt
20%. 

Senest udbetalte udbytte

Her fremgår det hvad afdelingen udbetalte i forbindelse med
seneste afholdte generalforsamling. 

Sharpe ratio

Sharpe Ratio er et matematisk udtryk for afkastet af en
investering i forhold til risikoen. Beregnes forenklet som det historiske
afkast minus den risikofri rente divideret med standardafgivelsen for denne
differens. Jo højere Sharpes Ratio er - desto »bedre« har investeringen været.
Sharpe Ratio er et af de mest anerkendte internationale risikotal - udviklet af
nobelprismodtageren William Sharpe.

Sharpe ratio er egentlig det samme mål som information
ratio, blot sammenlignes med risikofri rente i stedet for benchmark. En fordel
ved Sharpe ratio er dog, at man også kan beregne et ratio for markedet
(=benchmark), og dermed se om afdelingen har højere Sharpe ratio end markedet,
i hvilket tilfælde man kan konkludere, at afdelingen overperformer markedet.

En negativ Sharpe ratio vil blive vurderet negativt men kan
derudover ikke sammenlignes med andre Sharpe ratios. Du finder begge nøgletal
under hver afdeling i figuren risiko nedenfor kursgrafen. Se også information
ratio. 

Sortering

Med søgekriteriet ?Sortering?, har du mulighed for at lave
en grovsortering af investeringsforeningerne. Her er det muligt at sorteres
alle 206 afdelinger efter tre forskellige kriterier: højt afkast, lav risiko og
høj risiko. På denne måde har du hele tiden direkte sammenligning på tværs af
både branche, geografi, risiko, afkast og aktivtype.

Husk at det altid er muligt at kombinere søgekriterierne med
hinanden. Dermed kan du fx finde de foreninger i guiden der har Europa som
geografisk investeringszone og samtidig har præsteret et højt afkast. 

Standardafvigelse

Et statistisk udtryk for udsving. Benyttes til at måle de
historiske udsving i en afdelings afkast. Jo lavere standardafgivelsen er,
desto mere stabilt har en afdelingen udviklet sig. 

Startdato

Den dato afdelingen er startet op. Typisk den dag afdelingen
er blevet opført på Københavns Fondsbørs. Gælder både noterede og unoterede
afdelinger. 

Tracking error 

Tracking error er et matematisk udtryk for spredningen på
afkastforskellen mellem en investeringsafdeling og et givent benchmark.
Benchmark udtrykker markedsudviklingen. Jo lavere tracking error er, desto
tættere har investeringsporteføljen fulgt benchmark. I indekserede afdelinger
som skygger markedet tæt, er tracking error derfor lav.

Du finder tracking error under den individuelle afdeling
nedenfor kursgrafen.

Dette er således et mål for hvordan afdelingens afkast
svinger i forhold til benchmark-afkastet. En tracking error på 0, betyder at
afdelingen og benchmark ?svinger i takt?, uden at det dog nødvendigvis betyder,
afdelingens og benchmarkets afkast er ens. 

UCITS-direktivet

Danske investeringsforeninger arbejder under et særligt
EU-direktiv, som regulerer investeringsforeningernes virke. Direktivet ligger
til grund for den danske lov om investeringsforeninger og specialforeninger. 

Udbytte

Udbyttet er den del af årets afkast i den enkelte afdeling,
der udbetales til medlemmerne. Dets størrelse bestemmes af foreningens
overordnede afkast og lov om investeringsforeninger og specialforeninger.
Udbyttet opgøres, når året er gået, og udloddes efter generalforsamlingen hvert
år. For obligationsforeningerne svarer udbyttet nogenlunde til den rente, de
enkelte obligationer giver.

Udbyttet i aktieforeningerne kan derimod svinge meget fra år
til år, idet det består af både det udbytte, der udloddes af de virksomheder,
der investeres i, samt eventuelle kursgevinster. Ikke alle udbyttebetalende
afdelinger udlodder udbytte hvert år. Akkumulerende afdelinger udbetaler pr.
definition ikke udbytte. Se også Lov om investeringsforeninger og
specialforeninger. 

Udloddende

Et andet ord for udbyttebetalende. 

Unoteret

Værdipapir, som ikke er noteret på en fondsbørs.
Investeringsforeningernes obligationsafdelinger er normalt ikke noterede på en
fondsbørs. Herved sikrer man, at de ikke tæller med under den såkaldte 100.000
kroners grænse, som er afgørende i forbindelse med skatteopgørelsen. 

Værdipapir

Et værdipapir kan fx være en aktie, obligation, pantebrev
eller en investeringsforeningsandel. 

Værdipapircentralen

En privat, selvejende institution, der registrerer langt de
fleste værdipapirer i Danmark elektronisk. Tidligere udstedtes fysiske
obligationer, aktier og investeringsforeningsbeviser, men i dag er udskrifter
fra Værdipapircentralen/depotudskrifter fra banker beviset for ejerforholdet.

Value investering

En investeringsstil, hvor man forsøger at finde aktier, der
grundlæggende, typisk via fundamental-analyse, er undervurderede i forhold til
værdien af deres aktiver. Markedsværdien vurderes at være for lav i forhold til
den værdi som kan realiseres evt. ved salg af selskabet. 

Valutarisiko

Ved investering i udenlandske værdipapirer vil der altid
være en risiko for at den valuta, værdipapiret handles i ændrer kurs. Er der
eksempelvis tale om en investering i Microsoft, vil denne akties værdi også
afhænge af dollarkursen i forhold til danske kroner. Denne kursændring vil have
betydning for afdelingens værdi som altid opgøres i danske kroner. 

VP-konto

VP er en forkortelse for Værdipapircentralen. Et andet
udtryk for depot. Hvert medlem i en investeringsforening har en VP-konto (konto
i Værdipapircentralen), hvor beviserne er registeret.

Se flere artikler i Euroinvestors Aktieskole