Drømmen om at finde sin egen personlige aktie, som man
kan tjene penge på, er drømmen for mange. Men pas på! Mange af de
såkaldte
spændende aktier kan være svære at sælge
igen - med fortjeneste.
Af Morten W. Langer, AktieUgebrevet
Køb AktieUgebrevets
aktieskolebog "Tjen en million på aktier"
Måske lurer de store gevinster i de små aktier, der ikke er meget
opmærksomhed om. Analytikerne undersøger dem ikke, så måske ligger
der
guld. Men pas på! Måske bliver de svære at sælge igen.
Som privat investor har man ofte en ganske optimistisk indstilling
til aktiemarkedet. Mange tror, at det bare handler om at finde den
helt rigtige aktie, så er ens lykke
gjort. Sådan en aktie skal naturligvis ikke findes blandt de bedst
kendte som eksempelvis Danske Bank eller TDC. Dem kender alle jo,
så her er kursen sandsynligvis nogenlunde rimelig. Nej, man vil
forsøge at finde en rigtig spændende aktie uden for analytikernes
søgelys og så købe den billigt. Det med at købe en aktie billigt
vender vi tilbage til i en senere artikel. Men her vil vi
koncentrere os om en af de grimme faldgruber, man som uerfaren
privat investor kan ryge i, når man går på jagt efter spændende
aktier.
Inddeles i tre grupper
Som nybegynder på aktiemarkedet er der nemlig en misforståelse,
man hurtigt bør få rettet.
Nemlig det, at en aktie noteret på Københavns Fondsbørs altid kan
handles. Dette er desværre ikke korrekt, og det kan føre til ganske
ubehagelige overraskelser, hvis man ikke er i stand til at vurdere,
hvilke aktier der handles tilstrækkeligt ofte til at give en
rimelig prisfastsættelse.
Aktierne på NASDAQ OMX København kan groft sagt inddeles i tre
grupper:
1) Først kommer OMXC20-aktierne,
som står for 75-80 procent af hele omsætningen på børsen. Det er
aktier som f.eks. Danske Bank, Novo Nordisk og GN Store Nord.
2) Derefter kommer de mindre likvide aktier, som i praksis
står for de resterende 20-25 procent af omsætningen. Eksempler på
sådanne aktier er Bang & Olufsen, NKT og Chr. Hansen.
3) Sidst kommer de illikvide aktier, som stort set aldrig handles.
Her kan nævnes aktier som SIS International, Spæncom A og
Viborg
Håndbold Klub.
Hold dig fra illikvide bannere
I praksis bør man holde sig til aktier, som er noteret i enten
OMXC20 indekset, MidCap+ indekset eller SmallCap+ indekset, da man
herved
har en rimelig sikkerhed for, at aktien rent faktisk handles på
børsen, og ikke bare er noteret der.
Børsen er en markedsplads, og en stor fordel ved at købe
børsnoterede aktier er, at de er lette at handle med. Som
hovedregel bør man handle - via banken - direkte på børsmarkedet og
købe de aktier, man finder attraktive. Og når man ønsker at skille
sig af med dem igen, sætter man dem til salg. Nemt og sikkert. Men
som på enhver anden markedsplads er der nogle varer, som handles
meget, og nogle, som handles meget sjældent - måske kun nogle gange
hver uge. Det sidste gælder for de såkaldt illikvide aktier.
En måde at illustrere problemet med illikvide aktier på, er at
sammenligne Københavns Fondsbørs med Hjallerup Marked. Nogen
har noget, de gerne vil sælge, og
nogen har noget, de gerne vil købe. På Hjallerup Marked er det
heste, og på KF er det altså aktier. Så mødes man og lader udbud og
efterspørgsel bestemme en
pris, og så handler man. Men for at en hest kan skifte ejer, skal
to forudsætninger være opfyldt. Der skal nemlig være både en køber
og en sælger. Hvis ikke hestehandleren kan finde en køber, hænger
han stadig på krikken, når markedet lukker.
En »fair« pris Nøjagtigt det samme gælder, hvis man har erhvervet
sig en illikvid aktie. Der er ingen garanti for, at nogen vil købe
den. Man risikerer dermed at stå med en aktie, som i teorien er et
bestemt beløb værd, men som i praksis er værdiløs, da man ikke kan
veksle den til kontanter. For en illikvid aktie kan det i værste
fald tage adskillige måneder, inden man finder en køber til sin
aktie, som vil give en »fair« pris.
En mulighed er dog, at man er parat til at sænke prisen
tilstrækkeligt meget og for eksempelvis kun forlanger kurs
275 for en aktie, man selv har givet
kurs 500 for. Men det er jo ikke specielt attraktivt. Resultatet
risikerer derfor at blive, at man får låst sin kapital i en aktie,
som man ikke kan slippe
af med igen uden et stort tab.
Netop forskellen mellem købs- og salgskurs er et andet forhold,
som overrasker mange private investorer på jagt efter de spændende
aktier. Man taler jo normalt om en bestemt kurs på en bestemt
aktie. Men som beskrevet i eksemplet ovenfor med hestehandleren på
Hjallerup Marked, så gælder dette forhold kun, hvis køber og sælger
kan blive enige.
Jo flere købere og sælgere, der er i en bestemt aktie, jo større
er sandsynligheden for, at nogen af dem bliver enige om en fælles
kurs. Men hvis der kun er ganske få sælgere og købere i en aktie,
kan der være meget stor forskel på den pris, køber vil give, og den
pris sælger forlanger. Denne forskel kaldes også for et
kursspænd.
Den store forskel Et eksempel på, hvor stor forskel, der er på
kursspændet for en meget omsat aktie og en illikvid aktie, kan vi
se ved at sammenligne Danske Bank med Expedit B. Fredag 10.
september kunne Danske Bank købes til kurs 153,5 og sælges til kurs
153, mens Expedit B samme dag kunne købes til kurs 450 og sælges
til kurs 371.
Ved køb af en Danske Bank aktie kunne man altså have solgt den
samme dag med et tab på kun 50 øre pr. aktie. Dette svarer til et
tab på 0,3 procent
(153,5 - 153)/153 = 0,3 procent. Hvis man i stedet for havde købt
en aktie i Expedit B, og af den ene eller anden grund var nødt til
at skille sig af med den igen samme dag, havde man derimod tabt 79
kroner pr. aktie. Dette svarer til et tab på ikke mindre end 18
procent! (450 - 371)/450 = 18 procent.
Eller sagt på en anden måde, så skal den meget likvide Danske Bank
aktie kun stige med 0,3 procent før man begynder at tjene penge på
sin investering - her ser vi dog
bort fra kurtagen, som er den afgift man betaler for at handle
aktier. Købskursen på Expedit B skal derimod stige med 18 procent,
før man kan sælge aktien igen uden tab.
Nu må dette ikke betragtes som en total afvisning af at handle
aktier uden for OMXC20 indekset. Der findes mange spændende og
økonomisk fordelagtige aktier uden for det meget begrænsede OMXC20
indeks med kun 20 aktier. Specielt hvis man er indstillet på at
foretage en langsigtet investering.
Men som det er illustreret ovenfor, skal man være særdeles
forsigtig, når man bevæger sig ud blandt de mindre handlede aktier.
Og det er meget vigtigt, at man er helt klar over, hvilke aktier
som er omsat tilstrækkeligt ofte til, at man kan handle dem uden at
brænde inde med dem igen. Og uden at måtte sælge til urimeligt lave
priser. Ellers risikerer jagten på spændende aktier at blive en
rigtig dårlig forretning.
Undersøg hvor meget aktien bliver handlet Når man køber
aktier til sin porteføljee er det vigtigt at undersøge, hvor meget
omsætning der er i aktien.
Når man vælger aktier til porteføljen, tager man naturligvis
udgangspunkt i, hvilke aktier man forventer de største
kursstigninger hos. Men som beskrevet andetsteds
på siden er det mindst lige så vigtigt, at man ser på, hvor meget
handel der findes i en aktie, før man køber den.
Det kan man få et billede af på flere måder. En måde er at se på
avisernes børslister. Heraf fremgår det, hvornår en aktie
sidst er handlet. Hvis en aktie ikke har været handlet i et
par måneder, står den ganske vist stadig opgivet med en kurs.
Men ofte vil kursen være sat i kursiv samtidig med, at der
oplyses dato for den seneste handel og kurs, der blev handlet
til.
Men selv en sjældent handlet aktie handles jo trods alt
engang imellem, og så opstår der et problem. For hvad nu,
hvis aktien i går blev handlet for første gang i tre måneder?
Så står der en kurs i børslisten på helt normal vis. Men det kan
meget vel være den eneste handel de næste tre måneder.
For at undgå at blive fanget af sådan en situation er man nødt til
at gå lidt tilbage i historien og kigge på, hvordan kursen har
udviklet sig. Derved afsløres nemlig, om der har været handel i
aktien.
I artiklen bruger vi Expedit B som eksempel på en aktie, som kun
handles ganske lidt. Hvis vi kigger nærmere på kursudviklingen i
netop den aktie ser vi, at der i det seneste år har været meget
lange perioder med en vandret kurslinie.
Det kan teoretisk set godt betyde, at køber og sælger har
handlet livligt hver eneste dag, og har været rørende enige om
prisen i månedsvis. Men det er ikke sandsynligt. I praksis betyder
sådan en kursudvikling, at der kun sjældent handles i aktien.
Kursspænd
Ovenstående kursgraf på Expedit B illustrerer ganske godt det
beskrevne problem med kursspænd i sjældent omsatte aktier. Altså
forskellen på den kurs, som køber vil betale i forhold til den
kurs, sælger forlanger. Det fremgår tydeligt, at når der endelig
gennemføres en handel, så resulterer det i en kraftig kursændring.
Af den simple årsag, at den enlige køber har været nødt til at
acceptere den enlige sælgers pris.
Eller vice versa. Kursen afhænger på kort sigt altså af, om det
var køber eller sælger, som lige på den dag var mest ivrig efter at
få afsluttet en handel. Anderledes ser det ud for de mest
omsatte aktier. Vi vil også her benytte Danske Bank som eksempel på
en meget omsat aktie, som man ikke
risikerer at brænde inde med.
Hvis man sammenligner de to grafer ses det tydeligt, hvordan der i
Danske Bank-aktien er mange kursudsving, som resultat af et stort
antal købere og sælgeres konstante tingen om prisen. For nu at
bruge et af de udtryk, vi kender fra Hjallerup Marked. Mens vi hos
Expedit ser en meget mere konstant kursudvikling, afbrudt af
dramatiske kursryk, når der endelig skete en handel. For den
private investor er der ingen tvivl om, at det sikreste er at
forblive i de aktier, som handles daglig, og dermed leverer en
troværdig markedskurs. Derfor bør man holde sig til OMXC20, MidCap+
og SmallCap+ aktierne.
Se flere artikler i Euroinvestors Aktieskole
