12. februar: Hvordan kommer du igang med at handle?
12. februar: Stol kun på dig selv
12. februar 2012 15:00

Hold dine handelsomkostninger nede

De billigste internet-mæglere tager 0,05 procent i handelskurtage, og de fleste større banker tre gange mere. Så hvis man ikke trækker på bankens rådgivning, bør man gå efter de billigste priser.

handelsomkostninger_470x300

Af Morten W. Langer, AktieUgebrevet
Køb AktieUgebrevets aktieskolebog "Tjen en million på aktier"

Ved aktiehandel er man ofte tilbøjelig til kun at sætte fokus på, om en aktie kan sælges til en højere kurs, end den er købt til.

Dette er naturligvis også en forudsætning for at kunne tjene penge på handlen. Men det er faktisk ikke den eneste forudsætning. De omkostninger, som følger med handlen, skal man også tage hensyn til. Disse omkostninger afhænger af flere faktorer:
Normalt beregnes omkostningerne ved en handel som én procent af det handlede beløb. Her kan der være stor forskel på, hvilken procent man kommer til at betale. Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af, hvad omkostningerne ved traditionel handel med aktier koster i en lang række pengeinstitutter (Kilde: Forbrugerrådet, Pengeguiden 21. juli
2004).

Undersøgelsen viser, at private investorer med en kursværdi under 100.000 kr. i gennemsnitligt betaler 0,72 pct. i kurtage og et minimumsgebyr på 180 kr. Ved en kursværdi på over 100.000 er den gennemsnitlige kurtage 0,53 pct. og minimumsgebyret gennemsnitligt 540 kr.

Disse omkostninger ligger langt over omkostningerne ved internet-mæglerne. Her skal man eksempelvis hos Saxo Privatbank betale 0,15 pct. i kurtage og et minimumsgebyr på 29 kroner.
  
Mellem disse to omkostningsmæssige yderpunkter ligger bankernes egne internet-tilbud, som ifølge samme undersøgelse gennemsnitligt koster 0,43 pct. i kurtage og et minimumsgebyr på 75 kr. ved en kursværdi under 100.000 kr. og gennemsnitligt 0,42 pct. i kurtage og 418 kr. i minimumsgebyr ved en kursværdi over 100.000 kr.

Når vi anbefaler, at man finder de billigste handelsomkostninger, skal det dog ikke kun ses i forhold til selve omkostningernes størrelse.

Det skal også ses i forhold til, hvad man får for sine penge. Og i forhold til, hvad man har brug for. Man betaler langt mere for at handle gennem sin bank, end hvis man handler direkte på børsen gennem en online-mægler, og det kan ligne en solid overpris. Men det er det ikke nødvendigvis.

Her skal man nemlig tage i betragtning, at der ved handel gennem en bank normalt følger rådgivning med. Man kan henvende sig til sin investeringsrådgiver og få råd og vejledning om hvilken investering, man bør foretage.

Denne rådgivning er der skrevet meget både godt og skidt om, men man vælger selv, om man vil have den. Og hvis man vælger den, må man også betale for det.

Det er dog vigtigt, at man også løbende vurderer rådgivningen: Om den er god eller dårlig, om den bygger på saglige argumenter, og om man kan få udleveret skriftlige analyser, både af udviklingen på den generelle aktiemarked og af enkeltaktier.

Her kan de mindre online-mæglere bedst sammenlignes med en automatisk benzinstation, hvor det forudsættes, at kunden selv kan klare hele arbejdet. Reglen er, at der ikke gives rådgivning, og man kan heller ikke få skriftlige analyser eller en løbende overvågning af ens aktieinvesteringer.

Til gengæld kan online-mæglernes IT-systemer som regel meget mere end bankernes omkring automatiske handelsløsninger, som kan forprogrammeres til at begrænse kurstab ved forudbestemte kurser eller hjemtage gevinster ved stigninger til et nærmere defineret kursleje.



Stor forskel

Handelsomkostningerne skal uanset løsningen sættes i perespektiv, da der kan være meget stor forskel på de billigste og dyreste løsninger.
Mange er blevet ubehageligt overraskede, når de på et tidspunkt har sat sig ned og gjort regnskabet op.
 
Når man efter et års hårdt arbejde på aktiemarkedet ganske vist har haft overskud på aktiehandlerne, men alligevel ender året med et underskud, fordi fortjenesten druknede i handelsomkostninger, så er det på tide at skifte spor. 
 
Måske handler man for meget, måske er man tilfreds med for små gevinster, måske har man haft nogle enkelte dyre tab, fordi man ikke solgte i tide o.s.v.



De skjulte omkostninger

Ud over de direkte omkostninger, som man betaler til banken/internet-mægleren er der også en anden omkostning, som kan reduceres. Nemlig de skjulte omkostninger ved kursspændet - også kaldet spread.

Spread er et fint ord, som egentlig bare betyder afstanden mellem den kurs, nogen er parate til at betale, og den kurs, som nogen vil sælge til. Altså forskel mellem købspris og salgspris.
 
Børsmarkedet er jo en handelsplads, hvor køber og sælger mødes med hvert sit bud. Og ligesom man kan forhandle lidt om prisen på en markedsplads, ligeledes kan man forhandle om prisen på aktiemarkedet. Det er mange bare ikke klar over. Og det forudsætter også, at man selv gør en aktiv indsats.

Her er det værd at bemærke, at når man handler strakshandel gennem sin bank, så forhandler man ikke om prisen. Så betaler man ganske simpelt, hvad den billigste sælger på markedet tilbyder sine aktier til.

Hvis man vil sælge, accepterer man automatisk den højeste pris, som findes på markedet på det tidspunkt. Uden at stille spørgsmålstegn ved, om priserne er acceptable.

Som eksempel kan nævnes, at man i onsdags den 20. oktober kunne sælge Rias B aktier til 387 kr., mens man skulle betale ikke mindre end 449 kr. for de samme aktier som køber. Hvis man ville købe Rias B aktier som strakshandel gennem sin bank, risikerede man altså at komme til at betale en enorm overpris for aktierne. Til orientering har Rias B nemlig ikke været handlet over kurs 390 siden maj måned 1995.
 


Spar ved direkte handel

Her giver direkte handel på børsen en mulighed for  at spare denne overpris. Som køber behøver man nemlig ikke at acceptere sælgers pris. Man kan lægge sit eget bud ind i handelssystemet gennem sin online-bank og så se, om nogen bider på.
 
I eksemplet med Rias kunne man f. eks. tilbyde at betale kurs 400 for aktien. Det vil være den højeste kurs, som er betalt for denne aktie i ni år, men stadig ti pct. mindre end den officielle udbudskurs, som man ville blive faktureret for, hvis man købte aktien som strakshandel.
 
Denne form for handel indebærer naturligvis en risiko for, at ingen ønsker at handle til den pris, man er parat til at betale. Og så må man enten hæve prisen eller opgive købet. Men man har selv kontrol med, hvad den ønskede aktie bliver købt eller solgt til. Og risikerer derfor ikke at købe en aktie til en så høj kurs, at man skal være meget tålmodig for bare at tjene omkostningerne og forskellen mellem købs- og salgskurs (spreadet) ind igen.
 
En af de mest omkostningskrævende investeringsformer er daytrading, som desværre er blevet ganske populær hos mange private investorer.

Alt for mange har hørt om nogle succesfulde amerikanske daytradere eller om den enlige danske daytrader, som blev millionær på at sidde foran sin computer og handle hundredvis af gange hver dag.


 
Pas på daytrading

Principielt er det da rigtigt, at det gamle danske  ordsprog »mange bække gør en stor å« også kan bruges på aktiemarkedet.
 
Men det forudsætter altså, at man dels har et tilstrækkeligt kendskab til både marked og handelsteknik til at kunne spotte de små stigninger, som
daytrading baseres på. Og dels at man investerer for tilstrækkeligt store beløb til ikke at blive fanget i den omkostningsfælde, som et minimumsgebyr pr. handel
udgør.

Med daytradingens indtog på det danske marked er for mange handler for mange private investorer blevet et stort problem, som de først bliver opmærksomme på, når de på et tidspunkt gør regnskabet op. Og konstaterer, at de slet ikke har fået det udbytte af deres investeringer, som de burde have haft.

Men de har til gengæld har gjort deres bank eller onlinemægler glad ved at sende en betydelig del af årets fortjeneste videre til ham. Formålet med aktiehandel er jo ikke at gøre sin mægler eller bank glad,  så hold øje med omkostningerne.

 

Se flere artikler i Euroinvestors Aktieskole

FrontSchool_470x140

 

 

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
28 jul
FLS
Dine bud på aktien svinger sgu betydeligt mere.......så foreslår vi får skiftet dig ud.
25
23 jul
OMXC20
  I EPS og cash flow del 1 gennemgik jeg de udfordringer, der er ved anvendelsen af disse til brug f..
22
26 jul
VALE
  Måske ikke helt korrekt aktiemarkering, for det handler ikke om Vale specifikt. Jeg finder, som t..
21
28 jul
VWS
  Hej Debattører på Euroinvestor       Lad det være sagt med det samme. Jeg har lånt nogle Vestas ak..
18
23 jul
OMXC20
Kasper, nej...................   Inden man i det hele taget skal foretage vurderinger som disse ( in..
18
24 jul
I:DJI
Forleden var der heftig debat om trackrecord, hvor Alfinvest, Mena m.fl. forsøgte at overgå hinanden..
17
28 jul
VWS
Hej Maui,   Tak for et nuanceret indlæg, med en meget fin beskrivelse af dine tanker omkring Vestas ..
16
23 jul
OMXC20
Jeg forstår ikke hvorfor smainvestorer tror, at de skal gakke hen og gøre som Warren Buffet. Det kan..
16
24 jul
VWS
Kunne man forestille sig at Barcleys ved mere om PTC ordningen og hvordan det normalt foregår, end v..
13
29 jul
OMXC20
Delfin har et indlæg om Varoufakis fra Lars Tvede som 10 personer har tomlet op. Læren er at Varoufa..
12

Vestas valgt til 100 megawatt-projekt i USA

29-07-2015 13:58:02
Vestas er valgt til at skulle levere møllerne til et projekt i Oklahoma, USA, på 100 megawatt, som storkunden EDP Renewables North America står bag og ventes fæ..

Aktier/middag: Defensive trækheste giver positiv udvikling

29-07-2015 11:44:01
De danske aktier er i fin form onsdag formiddag, hvor langt størstedelen af eliteaktierne i C20 Cap-indekset er i fremgang.Der er atter kommet mere ro over fina..

Aktier/tendens: Flere forsigtige skridt fremad i vente

29-07-2015 08:20:38
Aktiemarkederne i Europa lægger onsdag morgen an til at fortsætte med små skridt i positiv retning, efter at der tilsyneladende er kommet bedre styr på finansma..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Torm-aktionærer får fingrene i skruen
2
Aktier/tendens: Flere forsigtige skridt fremad i vente
3
Vestas-kunde har 556 megawatt under konstruktion
4
Mærsks Triple E-værft tabte 18 milliarder på et kvartal
5
Vestas valgt til 100 megawatt-projekt i USA

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2015  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
30. juli 2015 06:06:39
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20150716.1 - EUROWEB6 - 2015-07-30 06:06:39 - 2015-07-30 06:06:39 - 1 - Website: OKAY

Når du besøger Euroinvestor.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på Euroinvestor.dk her

x