12. februar: Hvordan kommer du igang med at handle?
12. februar: Stol kun på dig selv
12. februar 2012 15:00

Hold dine handelsomkostninger nede

De billigste internet-mæglere tager 0,05 procent i handelskurtage, og de fleste større banker tre gange mere. Så hvis man ikke trækker på bankens rådgivning, bør man gå efter de billigste priser.

handelsomkostninger_470x300

Af Morten W. Langer, AktieUgebrevet
Køb AktieUgebrevets aktieskolebog "Tjen en million på aktier"

Ved aktiehandel er man ofte tilbøjelig til kun at sætte fokus på, om en aktie kan sælges til en højere kurs, end den er købt til.

Dette er naturligvis også en forudsætning for at kunne tjene penge på handlen. Men det er faktisk ikke den eneste forudsætning. De omkostninger, som følger med handlen, skal man også tage hensyn til. Disse omkostninger afhænger af flere faktorer:
Normalt beregnes omkostningerne ved en handel som én procent af det handlede beløb. Her kan der være stor forskel på, hvilken procent man kommer til at betale. Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af, hvad omkostningerne ved traditionel handel med aktier koster i en lang række pengeinstitutter (Kilde: Forbrugerrådet, Pengeguiden 21. juli
2004).

Undersøgelsen viser, at private investorer med en kursværdi under 100.000 kr. i gennemsnitligt betaler 0,72 pct. i kurtage og et minimumsgebyr på 180 kr. Ved en kursværdi på over 100.000 er den gennemsnitlige kurtage 0,53 pct. og minimumsgebyret gennemsnitligt 540 kr.

Disse omkostninger ligger langt over omkostningerne ved internet-mæglerne. Her skal man eksempelvis hos Saxo Privatbank betale 0,15 pct. i kurtage og et minimumsgebyr på 29 kroner.
  
Mellem disse to omkostningsmæssige yderpunkter ligger bankernes egne internet-tilbud, som ifølge samme undersøgelse gennemsnitligt koster 0,43 pct. i kurtage og et minimumsgebyr på 75 kr. ved en kursværdi under 100.000 kr. og gennemsnitligt 0,42 pct. i kurtage og 418 kr. i minimumsgebyr ved en kursværdi over 100.000 kr.

Når vi anbefaler, at man finder de billigste handelsomkostninger, skal det dog ikke kun ses i forhold til selve omkostningernes størrelse.

Det skal også ses i forhold til, hvad man får for sine penge. Og i forhold til, hvad man har brug for. Man betaler langt mere for at handle gennem sin bank, end hvis man handler direkte på børsen gennem en online-mægler, og det kan ligne en solid overpris. Men det er det ikke nødvendigvis.

Her skal man nemlig tage i betragtning, at der ved handel gennem en bank normalt følger rådgivning med. Man kan henvende sig til sin investeringsrådgiver og få råd og vejledning om hvilken investering, man bør foretage.

Denne rådgivning er der skrevet meget både godt og skidt om, men man vælger selv, om man vil have den. Og hvis man vælger den, må man også betale for det.

Det er dog vigtigt, at man også løbende vurderer rådgivningen: Om den er god eller dårlig, om den bygger på saglige argumenter, og om man kan få udleveret skriftlige analyser, både af udviklingen på den generelle aktiemarked og af enkeltaktier.

Her kan de mindre online-mæglere bedst sammenlignes med en automatisk benzinstation, hvor det forudsættes, at kunden selv kan klare hele arbejdet. Reglen er, at der ikke gives rådgivning, og man kan heller ikke få skriftlige analyser eller en løbende overvågning af ens aktieinvesteringer.

Til gengæld kan online-mæglernes IT-systemer som regel meget mere end bankernes omkring automatiske handelsløsninger, som kan forprogrammeres til at begrænse kurstab ved forudbestemte kurser eller hjemtage gevinster ved stigninger til et nærmere defineret kursleje.



Stor forskel

Handelsomkostningerne skal uanset løsningen sættes i perespektiv, da der kan være meget stor forskel på de billigste og dyreste løsninger.
Mange er blevet ubehageligt overraskede, når de på et tidspunkt har sat sig ned og gjort regnskabet op.
 
Når man efter et års hårdt arbejde på aktiemarkedet ganske vist har haft overskud på aktiehandlerne, men alligevel ender året med et underskud, fordi fortjenesten druknede i handelsomkostninger, så er det på tide at skifte spor. 
 
Måske handler man for meget, måske er man tilfreds med for små gevinster, måske har man haft nogle enkelte dyre tab, fordi man ikke solgte i tide o.s.v.



De skjulte omkostninger

Ud over de direkte omkostninger, som man betaler til banken/internet-mægleren er der også en anden omkostning, som kan reduceres. Nemlig de skjulte omkostninger ved kursspændet - også kaldet spread.

Spread er et fint ord, som egentlig bare betyder afstanden mellem den kurs, nogen er parate til at betale, og den kurs, som nogen vil sælge til. Altså forskel mellem købspris og salgspris.
 
Børsmarkedet er jo en handelsplads, hvor køber og sælger mødes med hvert sit bud. Og ligesom man kan forhandle lidt om prisen på en markedsplads, ligeledes kan man forhandle om prisen på aktiemarkedet. Det er mange bare ikke klar over. Og det forudsætter også, at man selv gør en aktiv indsats.

Her er det værd at bemærke, at når man handler strakshandel gennem sin bank, så forhandler man ikke om prisen. Så betaler man ganske simpelt, hvad den billigste sælger på markedet tilbyder sine aktier til.

Hvis man vil sælge, accepterer man automatisk den højeste pris, som findes på markedet på det tidspunkt. Uden at stille spørgsmålstegn ved, om priserne er acceptable.

Som eksempel kan nævnes, at man i onsdags den 20. oktober kunne sælge Rias B aktier til 387 kr., mens man skulle betale ikke mindre end 449 kr. for de samme aktier som køber. Hvis man ville købe Rias B aktier som strakshandel gennem sin bank, risikerede man altså at komme til at betale en enorm overpris for aktierne. Til orientering har Rias B nemlig ikke været handlet over kurs 390 siden maj måned 1995.
 


Spar ved direkte handel

Her giver direkte handel på børsen en mulighed for  at spare denne overpris. Som køber behøver man nemlig ikke at acceptere sælgers pris. Man kan lægge sit eget bud ind i handelssystemet gennem sin online-bank og så se, om nogen bider på.
 
I eksemplet med Rias kunne man f. eks. tilbyde at betale kurs 400 for aktien. Det vil være den højeste kurs, som er betalt for denne aktie i ni år, men stadig ti pct. mindre end den officielle udbudskurs, som man ville blive faktureret for, hvis man købte aktien som strakshandel.
 
Denne form for handel indebærer naturligvis en risiko for, at ingen ønsker at handle til den pris, man er parat til at betale. Og så må man enten hæve prisen eller opgive købet. Men man har selv kontrol med, hvad den ønskede aktie bliver købt eller solgt til. Og risikerer derfor ikke at købe en aktie til en så høj kurs, at man skal være meget tålmodig for bare at tjene omkostningerne og forskellen mellem købs- og salgskurs (spreadet) ind igen.
 
En af de mest omkostningskrævende investeringsformer er daytrading, som desværre er blevet ganske populær hos mange private investorer.

Alt for mange har hørt om nogle succesfulde amerikanske daytradere eller om den enlige danske daytrader, som blev millionær på at sidde foran sin computer og handle hundredvis af gange hver dag.


 
Pas på daytrading

Principielt er det da rigtigt, at det gamle danske  ordsprog »mange bække gør en stor å« også kan bruges på aktiemarkedet.
 
Men det forudsætter altså, at man dels har et tilstrækkeligt kendskab til både marked og handelsteknik til at kunne spotte de små stigninger, som
daytrading baseres på. Og dels at man investerer for tilstrækkeligt store beløb til ikke at blive fanget i den omkostningsfælde, som et minimumsgebyr pr. handel
udgør.

Med daytradingens indtog på det danske marked er for mange handler for mange private investorer blevet et stort problem, som de først bliver opmærksomme på, når de på et tidspunkt gør regnskabet op. Og konstaterer, at de slet ikke har fået det udbytte af deres investeringer, som de burde have haft.

Men de har til gengæld har gjort deres bank eller onlinemægler glad ved at sende en betydelig del af årets fortjeneste videre til ham. Formålet med aktiehandel er jo ikke at gøre sin mægler eller bank glad,  så hold øje med omkostningerne.

 

Se flere artikler i Euroinvestors Aktieskole

FrontSchool_470x140

 

 

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
12 jun
 
Jeg lavede igår et indlæg NORWEGIAN SØGER KAPITAL.. skribent MALURT skrev helt korrekt at det drejed..
43
15 jun
PNDORA
Carnegie´s senste negative udmeldning omkring en lille analyse foretaget blandt nogle franchisetager..
29
16 jun
PNDORA
Som Pandora aktionær er jeg meget tilfreds med ledelsens indsats og de skabte resultater. Ledelsen l..
19
15 jun
PNDORA
Come on investor01, hvis man går en uge tilbage i indlæg, kan man se hvor negativ indstillet du var ..
16
14 jun
 
Jeg har et par gange øffet over niveauet herinde i dette debatforum. I første omgang skrev jeg til b..
16
12 jun
 
GUDERNE KÆMPER FORGÆVES - mod den helt bevidste uvillighed og tilsyneladende dumhed og påtagede uvid..
16
11 jun
 
Her er en artikel fra Whasington Post som er værd at diskutere:    Beware the ‘mother of all credit ..
16
16 jun
VELO
Her er mit bud på begivenheder og dato for disse de næste 200 dage. Det bliver en god jul i år som i..
14
16 jun
VWS
Nu er det jo Vestas der er mindst ramt af prispres, da de selv presser priser ned, da målet er at vi..
14
16 jun
VWS
http://globenewswire.com/news-release/2018/06/15/1525456/0/en/Vestas-secures-442-MW-order-from-Xcel-..
13

Spar Nord optager lån på 400 mio. kr.

15-06-2018 13:48:15
Spar Nord vil i næste uge optage et lån på 400 mio. kr., der har status af supplerende kapital. Et mindre antal professionelle investorer har lånt banken pengene. Lånet har en løbetid på ti år, men der er mulighed for at betale det ud efter fem år. De første fem år er renten på 2,53 pct., og udstedelsen vil gælde fra 19. juni, oplyser Spar Nord i en meddelelse til fondsbørsen. Supplerende kapital ..

Mærsk: Fragtraterne falder for anden uge i træk

15-06-2018 09:23:33
Spotpriserne på containerfragt faldt 3,5 pct. til 777,70 i denne uge ifølge rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI). Dermed fortsætter sidste uges fald, efter at priserne ellers var steget de to foregående uger.Indekset har bevæget sig en del, siden det var nede at vende i årets bund i 568,68 i slutningen af marts.SCFI-indekset sammensættes på baggrund af spotprisen på fragt fra S..

Pandora/Carnegie: Nedslående meldinger om salget i Storbritannien

15-06-2018 07:18:38
Der er tegn på, at det danske smykkeselskab Pandora klarer sig dårligt i Storbritannien.Sådan lyder det i en analyse udarbejdet af investeringsbanken Carnegie ifølge Bloomberg News.Carnegie har ifølge mediet fået "nedslående" meldinger fra flere af Pandoras franchisetagere i Storbritannien, og det fremgår desuden af analysen, at salget indtil videre i år er faldet med op mod 15 pct.Investeringsban..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer  |  Cookie- og privatlivspolitik  |  Persondatapolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
18. juni 2018 06:04:58
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180613.1 - EUROWEB3 - 2018-06-18 06:04:58 - 2018-06-18 06:04:58 - 1 - Website: OKAY