I lektion 5 fortæller vi, hvad der styrer
kursudviklingen på en aktie: Der er tre drivkræfter: Økonomisk
vækst, branchetendenser og selskabets ledelse.
Over halvdelen af aktiekursen bestemmes af
eksterne forhold, som ledelsen ikke har indflydelse
på.

Af Morten W. Langer, AktieUgebrevet
Køb AktieUgebrevets
aktieskolebog "Tjen en million på aktier"
Når man investerer i aktier, er det vigtigste at analysere sig
frem til de attraktive aktier. Og lad det være sagt med det samme:
Det er ikke en let opgave.
Selv de mest garvede aktieanalytikere og banker er tilfredse med,
hvis de i opgangstider på aktiemarkedet kan klare sig lige så godt
som det generelle marked.
Det kan man sikre sig ved at sammensætte sin portefølje, så den
afspejler det aktieindeks, man gerne vil følge. Det kan eksempelvis
være det danske OMXC20 indeks eller Morgan Stanleys
verdensindeks.
Problemet ved at investere på grundlag af en indeksportefølje er,
at det giver kurstab, når aktiemarkederne falder. Og det virker
ikke umiddelbart attraktivt, at man som investor »kun« taber 20
procent af den investerede kapital, selvom markedet generelt er
faldet 22 procent.
Mange professionelle investorer mener, at det er et godt resultat.
Ikke mindst investeringsforeningerne, som synes at de gør det godt,
hvis deres kurstab bare er lidt mindre, end faldet på det generelle
marked.
Sæt en fornuftig målsætning
Jeg mener, at det er en meget uambitiøs målsætning at nøjes at gå
efter at klare sig som det generelle marked. Og det behøver man i
sidste ende ikke en dyr porteføljemanager til, men bare en god
regnemaskine.
Har man som målsætning at klare sig bedre end det generelle
marked, skal man arbejde systematisk og grundigt med tingene. Og
alligevel er der ingen garanti for, at
det vil lykkes at gøre det bedre end markedet som helhed.
I det følgende vil jeg beskrive den analysemodel, som
AktieUgebrevet arbejder efter. Modellen er baseret på det faktum,
at kursen på en aktie normalt er bestemt af tre
forskellige drivkræfter.Forstår man ikke disse drivkræfter, er det
vanskeligt at analysere sig frem til de mest attraktive
aktier.
Forstår man grundprincipperne er man klædt godt på og kan komme
meget langt ved gennem selvstudier at finde frem til de aktier, som
passer til ens investeringsprofil.
Makroøkonomi styrer aktiekurserne
For det første udviklingen i den globale økonomi, hvor USAs
økonomi som regel er styrende. Også geopolitiske forhold som
oliekriser, politisk uro i større lande eller regioner og risiko
for krigsudbrud påvirker generelt aktiemarkederne, der altid
reagerer negativt på usikkerhed.
Mellem 20 og 30 procent af aktiekursen styres af makroøkonomien.
De store bevægelser op og ned på aktiemarkederne er derfor ofte
bestemt af overordnede økonomiske konjunkturer og andre
geopolitiske forhold.
I perioder med faldende global økonomisk vækst falder de fleste
aktiemarkeder også. Aktiviteten i samfundet falder, og det gør
virksomhedernes salg og overskud også. Derfor falder aktierne også.
Og omvendt, når den økonomiske vækst stiger, er der normalt
fremgang på de globale aktiemarkeder.
De ledende indikatorer
Groft sagt kan man sige, at udviklingen i den økonomiske vækst kan
anvendes til at sige noget om den fremtidige retning på
aktiemarkederne.
De bedste redskaber til tidligt at aflæse ændringer i konjunkturen
er de såkaldte ledende indikatorer. De er opbygget af nogle
økonomiske nøgletal, som tidligt reagerer på ændringer i det
økonomiske klima.
Derfor har AktieUgebrevet opbygget et KonjunkturBarometer, som
består af otte vigtige ledende økonomiske indikatorer, bl.a. OECDs
ledende indikator, et råvareprisindeks og obligationsrenten. Fordi
aktiemarkederne godt kan begynde at stige, før vi ser klare
signaler om en vending i den økonomiske vækst, er det også vigtigt
at følge udviklingen på de toneangivende aktiemarkeder, det vil
sige det amerikanske aktiemarked.
Begynder det at stige kraftigt, er det måske et signal om, at der
er ved at ske en større vending. Men andre ord kan aktiemarkedet
måske være ved at fortælle os en »ny historie« om den økonomiske
udvikling. Men det kan også være, at der er tale om kortvarige
udsving, som alene skyldes en ændret markedsstemning.
Det er altså vigtigt at skelne mellem de store bevægelser i
aktiemarkedet og de kortsigtede bevægelser.
Aktiekurserne foran økonimien
Normalt siger man, at aktiemarkederne er en af de bedste ledende
indikatorer for den økonomiske udvikling. Ofte kan man aflæse en
langsigtet vending i aktiemarkedet ved hjælp af det, der kaldes
teknisk analyse, som vi har beskrevet i tidligere lektioner.
Brancherotation
For det andet forholdene i de enkelte brancher, eksempelvis
medicinalindustri eller telekommunikation, og geografiske regioner,
eksempelvis Kina eller Europa. Også
ændringer i regionale eller nationale forhold som skatteregler,
rentevilkår og myndighedsregulering kan påvirke lokale markeder.
Andre 20-30 procent af aktiekursen styres af brancheforhold eller
regionale forhold.
Kursudviklingen i de forskellige brancher er ofte meget
forskellig. Og selvom aktiekurserne falder i én branche, kan det
godt være, at kursen stiger i en anden branche. Derfor er det meget
vigtigt, at man gør sig klart, hvilke brancher man investerer
i.
Forklaringen er, at de store professionelle investorer ind imellem
flytter deres kapital fra den ene type branche til den anden type
branche. Det kaldes sektorrotation. Branchen, de sælger ud af,
falder i kurs, fordi der er flere sælgere end købere. Mens
branchen, de køber op i, stiger i kurs.
Ofte bevæger aktierne sig inden for enkelte brancher sig rimeligt
ens, fordi investorerne ikke handler enkeltaktier men mere
brancher.
Hvis en branche ser ud til at stå foran en betydeligt større
indtjeningsvækst, er det sandsynligt, at de professionelle
investorer vil kaste deres kærlighed på de største selskaber i
denne branche.
Det vil sige, at alene de store investorers opfattelse kan flytte
kursniveauet i en hel branche betydeligt.
For det tredje styres aktierne af det, selskabet selv gør, altså i
sidste ende ledelsens dygtighed. Ca. 40-50 procent af aktiekursen
bestemmes af ledelsens evne til at drive virksomheden, og den
analyse vil vi vende tilbage til i en senere lektion.
Se flere artikler i Euroinvestors Aktieskole
