Hvis man investerer, er det vigtigt at gøre op med sig
selv, hvilken type investor man er. Mød de forskellige typer
investorer. I lektion 3 fokuserer vi på valg af
investeringsprofil
Af Morten W. Langer, AktieUgebrevet
Køb AktieUgebrevets
aktieskolebog "Tjen en million på aktier"
Det er vigtigt, at man gør op med sig selv, om man er kortsigtet
eller langsigtet investor - og forsigtig eller risikovillig. Før
man begynder at investere, bør man finde sin
indre investor. Som hovedregel kan det bedst betale
sig med en investeringshorisont på et halvt til to år og en
nogenlunde forsigtig investeringsprofil. Vi tegner her de
forskellige profiler.
Kortsigtet eller langsigtet
Den kortsigtede investor bør som minimum have en
investeringshorisont på én til seks måneder. Med denne horisont kan
det ofte betale sig at hjemtage eventuelle pæne kursgevinster,
især i mere urolige markeder eller negative markeder. Er det
overordnede marked i en stærk optrend bør selv den kortsigtede
investor blive i markedet, for at få det fulde udbytte af
de generelle kursstigninger.
Om man vælger at være kortsigtet eller langsigtet investor
afhænger i høj grad af, hvornår man igen skal bruge sin
investeringskapital til andre formål. Det afhænger også af de
aktuelle markedsforhold, idet man bør hjemtage pæne gevinster, når
de generelle markeder er nedadgående.
Men det er også vigtigt at gøre sig klart, hvor meget tid man
ønsker at anvende på at følge markedet og analysere
investeringsmuligheder. Hyppige køb og salg stiller nemlig store
krav til, hvor meget tid man bruger på sine investeringer. Det
giver også betydeligt større handelsomkostninger. Og det slører
overblikket, hvis man sidder og følger kurserne hele tiden.
Derfor bør man højst tjekke aktiekurserne et par gange om dagen. Og
hvis man er lidt mere langsigtet investor, måske bare én gang
om ugen.
Overraskende ryk
Endelig kan det sjældent betale sig at hoppe meget ind og ud af
markedet, fordi hovedparten af kursstigningerne normalt kommer
inden for meget korte tidsintervaller. Det vil sige, at det kan
være svært at komme med på kursstigningen, når toget først er kørt.
Historien viser, at 70-80 procent af kursstigningerne over en
ti-årig periode indtræffer på mellem fem og ti procent af
tiden.
Kursspringene kommer altså ofte i overraskende og kraftfulde ryk,
hvorefter kursen igen ligger fladt eller sivende et godt stykke
tid, indtil næste kursspring indtræffer. Derfor kræver det
ekstrem god timing at gå ind og ud af de rigtige aktier for at få
fuldt udbytte af stigningerne.
Undgå køb og behold
Til gengæld har vi heller ikke meget fidus til
køb-og-behold-strategien, som går ud på at købe aktier, og så lægge
dem til side, som regel uden at følge kursudviklingen og fastsætte
en salgsstrategi. Udviklingen på aktiemarkederne de seneste fire år
viser, hvor dumdristig denne strategi kan være.
Med nogle enkle spilleregler for køb og salg, havde de fleste
kunnet undgå de store kurstab. Eksempelvis ved at kigge på glidende
gennemsnit, som beskrevet i Aktieskolens lektion 2. Det handler
måske om at bruge en time om ugen på sine aktieinvesteringer. Og
det er vel ikke så meget, hvis man dermed undgår et kurstab på
50.000 eller 200.000 kr.
Risikovillig eller forsigtig
Den risikovillige investor har mulighed for at hente store
gevinster og risikerer også store kurstab. Den forsigtige investor
holder sig fortrinsvis til aktier med lav risiko og nedbringer
investeringsgraden, når aktiemarkederne ikke er i en klar
optrend.
Risikoen for en aktie udtrykkes ved en såkaldt beta-værdi for
selskabet. En aktie har beta-værdien 1,0, når den bevæger sig
stort set parallelt med markedet. Har aktien en beta-værdi på 1,1
viser det, at den bevæger sig ti procent mere end markedet. Det
betyder, at hvis det generelle aktiemarked stiger 20 procent, kan
man forvente at denne aktie vil stige 22 procent. Har aktien en
beta-værdi på 0,7 vil aktien kun stige 14 procent.
Omvendt - hvis markedet falder, vil aktien med en beta-værdi på
1,1 falde 22 procent og med en beta-værdi på 0,7 kun falde 14
procent. Beta-værdien på en aktie kan godt ændre sig i tidens løb,
hvis der sker en ændring af selskabets grundlæggende
karakteristika. Man kan finde betaværdier for samtlige danske
aktier på www.aktieugebrevet.dk. Bemærk dog, at beta-værdier
for sjældent handlede aktier skal tolkes med forsigtighed.
Beta-værdierne kan man anvende til at sammensætte sin portefølje
med aktier, som enten svinger mere eller mindre end det generelle
marked. Hvis markedet er i en generel optrend, vil mange investorer
foretrække at købe aktier med høj beta-værdi, fordi de stiger mest.
Er markedet modsat præget af mathed eller en negativ tendens, vil
de professionelle investorer trække over i aktier med lav
beta-værdi. Alene dette skift, hvor kapitalen flyttes, betyder, at
høj-beta aktier falder i kurs på grund af det store udbud, og
lav-beta aktierne stiger i kurs på grund af øget
efterspørgsel.
Den forsigtige investor har selvfølgelig en større andel af
lav-beta aktier i portefølje end den spekulative investor. Typiske
høj-beta aktier er informationsteknologi, software og medier.
Typiske lav-beta aktier er fødevarer, forsyningsvirksomheder samt
byggeri- og anlæg. Ofte siger man, at aktier med en beta-værdi
under 0,8 har lav risiko, beta-værdier mellem 0,8 og 1,3 har
mellemrisiko og over 1,3 har høj risiko.
Aktiv eller passiv
Er man for aktiv med mange køb og salg, mister man let
overblikket. Det koster dyrt i handelsomkostninger. Og man kan
bruge kolossal meget tid på at overvåge kurser, analysere aktier og
følge nyhedsstrømmen. Er man for passiv ved ikke at holde øje med
sine investeringer og overvåge, hvad der sker i selskaberne,
risikerer man store unødige kurstab på grund af sløseri.
Der er ingen tvivl om, at det bedst kan betale sig med en lang
investeringshorisont. Men det betyder ikke, at man ikke skal
overvåge sine
investeringer, så man kan fange en ekstraordinær negativ udvikling
i opløbet. Det kan både være det overordnede marked eller de
enkelte aktier, som udvikler sig anderledes end forventet,
fordi der er sket grundlæggende ændringer i de forudsætninger, man
opstillede ved købet.
Ingen sikre vindere
Selv om man investerer i »de sikre vindere« - som i øvrigt ikke
findes - kan markedsvilkårene ændres, og det afspejles normalt i
aktiekursen, før der opstår en almen erkendelse af, at det
forholder sig sådan. Et eksempel på, hvor galt det kan gå, er
Vestas, som dykkede fra kurs 500 til kurs 35 fra 2000 til 2002.
Alligevel er selskabet er stadig verdens største
vindmølleproducent og tjener penge.
Men konkurrencen er benhård, priserne falder og markedet vokser
ikke så meget som tidligere forventet. Selv om Vestas uden tvivl er
et unikt selskab med et betydeligt potentiale, er der altså
alligevel risiko for voldsomme kursfald.
Min anbefaling er derfor, at man mindst én gang om ugen overvåger
sin investering ved at tjekke op på aktiekurser, nyheder og
meddelelser fra selskabet samt fra de vigtigste konkurrenter.
Endelig skal man holde øje med udviklingen i de relevante
brancheindeks og det overordnede aktiemarked.
Se flere artikler i Euroinvestors Aktieskole
