Lektion 2 handler om handelsstrategi. Vi giver
nogle enkle råd om, hvordan man timer sine køb og salg af
aktier. Og husk: en billig
aktie er ikke nødvendigvis billige.
Af Morten W. Langer, AktieUgebrevet
Køb AktieUgebrevets
aktieskolebog "Tjen en million på aktier"
Kursen på en aktie kan udvikle sig i tre retninger: Den kan stige,
falde eller være konstant. Umiddelbart kan det være svært at
se, hvorfor nogen skulle finde på at købe en aktie, som er
faldende. Men ikke desto mindre sker det alligevel jævnligt.
Argumentet er, at man »tror«, at aktien vil holde op med at falde
og begynde at stige i stedet for.
Det naturlige spørgsmål er, hvorfor man så ikke venter, indtil
faldet rent faktisk er slut, og man har et mere synligt bevis for,
at aktien er begyndt at stige igen? For mange skyldes det
frygt for at komme for sent til en god investering. Dette er en af
de fejl, som rigtig mange har tabt penge på gennem tiden. Som
begynder er det naturligt, at man forsøger at købe en aktie til den
lavest mulige kurs (kaldes at købe på bunden).
Lotterispil
Men som lidt mere erfaren investor ved man, at det sjældent
kan lade sig gøre. Hvis man alligevel forsøger, risikerer man ofte,
at kursen falder endnu længere ned, og hvad gør man så? Indrømmer
sin fejl og sælger med tab? Eller holder stædigt fast i aktien i
håbet om, at udviklingen vil vende?
I det første tilfælde realiserer man et begrænset tab med det
samme, og i det andet tilfælde risikerer man at lide et meget
betydeligt tab, hvis kursen fortsætter med at dykke. Argumentet for
at købe en faldende aktie er ofte, at den nu er faldet så meget, at
den er blevet billig. Og så gælder det jo om at få købt på
bunden, inden kursen begynder at stige igen.
Klassisk fejl
Dette er en klassisk fejl. Ordet billig er vel nok
det mest misbrugte ord overhovedet i aktiehandel. For hvad vil det
sige? For mange vil det desværre sige, at aktien nu kan købes til
en langt lavere pris, end de selv gav for den. Og så er det
naturligt at forsøge at dække sig ind under, at aktien nu er blevet
urimeligt billig. For hvem ønsker at indrømme, at man selv begik en
grov fejl ved at købe en aktie, som derefter faldt som en sten? Så
hellere bebrejde resten af markedet, at de slet ikke fatter
det fantastiske i netop denne billige aktie. Og holde fast.
Det er meget vigtigt at forstå, at en aktie ikke
nødvendigvis er billig, bare fordi den er faldet. I 99 ud af
100 tilfælde er der en særdeles god grund til, at en aktie
falder. Det kan f.eks. være på grund af en
regnskabsmeddelelse, hvor ledelsen nedjusterer forventningen
til årets indtjening. Et kursfald vil her være en helt
naturlig korrektion som et resultat af nye oplysninger. Og det
betyder ikke, at aktien er blevet billig, fordi den faldt med 20
procent. Det betyder blot, at den nu er prissat til en lavere kurs,
fordi den alligevel ikke var så meget værd, som det så ud til før
meddelelsen.
Gruppepres
En anden situation, hvor mange køber af frygt for at komme for
sent, er en slags indirekte gruppepres. Det lyder måske
underligt,
da aktiehandel jo er en meget personlig ting. Men i praksis er der
i Danmark ved at udvikle sig en aktiekultur, som gør
aktiehandel til et legalt samtaleemne. Både blandt venner og
kolleger og på det lidt mere anonyme plan i debatfora på
internettet.
Her kan man som relativt uerfaren let blive forledt til at tro for
godt om en aktie. Specielt hvis det er en aktie, som man ikke ved
særlig
meget om. Man hører den blot omtalt positivt af personer, som vist
nok ved en hel masse om aktier. De fortæller, hvordan denne
fantastiske aktie er blevet alt for billig, og at man næsten
ikke kan undgå at tjene mange penge på den.
Mindre likvide aktier
Hvis aktien hører til de mindre omsatte aktier på børsen,
kan den slags reklamesnak ofte skabe en kortvarig efterspørgsel,
som presser kursen op. Hvormed det jo bliver muligt at »bevise«
over for de skeptiske, at de er lige på grænsen til at komme for
sent. For nu drøner kursen jo opad som lovet af optimisterne.
Problemet er bare, at hvis aktien i praksis ikke er billig (som
beskrevet ovenfor), så er det en kortvarig fornøjelse. Ret hurtigt
er denne kortvarige efterspørgsel slut, og så fortsætter
kursen sin retfærdige siven nedad. Og dem, som skyndte sig at købe
for ikke at komme for sent, opdager nu, at de faktisk endte med
Sorteper i det spil.
Krystalkuglen
Men hvornår er et længerevarende fald så slut? At kunne se
det er ikke så enkelt, som det lyder. En aktiekurs vil nemlig stort
set aldrig bevæge sig hverken opad eller nedad i en ret
linie.
En faldende kurs vil engang imellem stoppe faldet og begynde at
stige lidt. Det sker, når tilstrækkelig mange af de spekulanter,
som ikke har læst det
ovenstående afsnit, lige skal have afprøvet, om ikke bunden nu er
nået. Deres køb presser kursen opad, men hvis der ikke er
nogen økonomisk baggrund for en stigende aktiekurs i det pågældende
selskab, vil kursen efter en kort pause fortsætte nedad.
Spørgsmålet er så, hvordan man kan skelne en sådan kunstig og
midlertidig stigning fra en reel og holdbar stigning. Og sikre sig
mod for store tab, hvis man tager fejl i enne vurdering.
To slags værktøjer
Til dette formål benytter man ofte to nyttige værktøjer. Det ene
kaldes et »glidende gennemsnit«, og det er kort fortalt en
udglattet kursgraf, som er mindre følsom over for kortvarige
påvirkninger end den rigtige kursgraf.
Vi vil komme tilbage med en mere udførlig beskrivelse af værktøjet
»glidende gennemsnit« i en senere lektion. Her skal vi blot
anbefale, at den almindelige investor holder sig til aktier, hvor
kursen ligger over 50 dages glidende gennemsnit, og at den
langsigtede investor holder sig til aktier, som ligger over 200
dages glidende gennemsnit. Det andet værktøj kaldes for
»Stop-Loss«, eller på dansk »Stands tabet«.
Med de to simple værktøjer kan man sikre sig mod at tabe store
summer i et faldende aktiemarked.
Se flere artikler i Euroinvestors Aktieskole
