Dell og HP's gradvise strategiske udtog fra masse PC markedet
giver plads til at mindre Asiatiske producenter med lave
omkostningsbaser kan udfylde hullet i markedet og tilkæmpe sig en
større markedsandel. Og her ligger de bedste muligheder for en
virksomhed som hastigt voksende Lenovo. Virksomheden er tilmed
vokset ekstremt hurtigt i det mobile segment af industrien med
stærkt salg af smartphones og tabletter. Lenovo er nu den
fjerde største producent af tabletter i verden og den næststørste i
Kina - selvom disse to omsætningskilder kun repræsenterer omkring
5% af koncernomsætningen. Som det fremgår af graf 1, så har
asiatiske virksomheder som Lenovo med en lav pris strategi løbende
taget markedsandele i PC markedet over de seneste fem år.

Lenovo's høje vækst og lave margin (overskudsgrad omkring 1-2%)
sætter virksomheden i en position, hvor der er høj risiko for at
skuffe investorer, idet enhver form for reduktion i virksomhedens
voldsomme vækst vil ramme bundlinjen hårdt. Det skyldes
virksomhedens lave margin og høje operationelle gearing. Negative
overraskelser for Lenovo vil sandsynligvis have stor effekt på
aktiekursen, selvom dette i en vis udstrækning modvirkes af en
relativ lav P/E på 19.

Det er sjældent klogt at investere i aktier, når de er i en
industri som ser ud til at være på vej ned. Efter Dell's elendige
første kvartal af 2012 og en dårlig, men dog ventet rapport for
andet kvartal fra HP, så råber pessimisterne endnu højere op om at
PC markedet er næsten dødt. Vi tror ikke at PC markedet er døende,
men vi tror, at det udvikler sig til et kontinuum af flere former.
Tænk på smartphone, tabletter, laptops og desktops som alle i stor
udstrækning gør mange af de samme ting. Tablet og smartphone
industrierne forventes at fortsætte deres rød glødende vækst. Læg
til dette, at Lenovo fortsat tager markedsandele i PC markedet og
forudsætningerne er til stede for, at selskabet klarer sig godt
især i og med at det tablet venlige Windows 8 frigives. Og ligesom
den bærbare PC ikke slog den stationære PC ihjel, så vil tabletten
ikke dræbe den bærbare PC - vi får bare flere ting at lege med.
Denne artikel kommer fra