Af Matt Bolduc
Grækenland udgør en massiv risiko for de finansielle markeder.
Et græsk exit fra Euroen - eller et exit af et andet af de svagere
Europæiske lande - vil trække landenes banker kraftigt ned. Dette
vil sandsynligvis medføre en kapitalflugt ud af Europa -
sandsynligvis ud af aktier og muligvis ind i amerikanske
statspapirer. Uanset hvad, så vil de globale aktiemarkeder komme
til at lide fra dette skurrende skift.
Når kapitalflugt af denne størrelsesorden sker, så bliver
forventet indtjening ligegyldig. Men selv under irrationelle anfald
og kortsigtet frygt, er der sektorer som i nogen udstrækning er
modstandsdygtige, mens andre sektorer straffes hårdt. Cykliske
sektorer som energi, råvarer, forbrugsgoder og senest den
finansielle sektor var ikke overraskende de hårdest ramte.

Dette er en graf alle har set, men den kan være delvist
misvisende fordi den helt og aldeles afhænger af tidshorisonten.
Man kan også se på forskel mellem bund og top, selvom vi ikke anser
dette for at være et sandt mål for risiko. Man kan se, at de
"sikreste" aktiver hverken var offentlig forsyning eller
telekommunikation, men i stedet var aktier indenfor stabile
forbrugsgoder og sundhedspleje.
Selvom at dette ikke strider mod sund fornuft, så er det dog
overraskende at lavvækst og lavrisiko sektorerne, offentlig
forsyning eller telekommunikation, ikke var de mest krisesikre.
Disse sektorer har endda de laveste 10årige sektor beta værdier på
henholdsvis 0,57 og 0,61. Så hvad skal en investor gøre?

Der er tilbøjelighed til at glemme, at sundhedspleje sektoren
fortsat er en del af en super cyklus på grund af at den nye
middelklasse og ældningen af de udviklede økonomier. Man behøver
ikke volatile sektorer for at tjene gode penge. Hvis vi ser på de
seneste fem års samlede EPS vækst så er sundhedspleje sektoren
vokset 10% årligt i en af de mest volatile 5 års perioder i
historien. Så hvis værdiansættelsen teoretisk var uændret, så
skulle denne sektor have givet et samlet afkast på 61% i løbet af 5
ekstremt svære år. Det vil være temmelig godt gået af en klog og
tålmodig investor. Faktisk gav sektoren et afkast på 34% på grund
af den høje værdiansættelse i 2006 hvor PE var 40 mod de nuværende
15.
Derfor - glem de komplicerede handler og køb nogle gode aktier
indenfor sundhedspleje med eksponering mod nye markeder og en
aldrende befolkning til en fornuftig værdiansættelse - og ens
investering bør klare sig godt. Novo Nordisk er en god ide for
investorer som er villige til at betale lidt mere for vækst og
diabetes eksponering. Og hvis man ikke ønsker at vælge et specifikt
selskab, så kan man altid investere i hele sektoren. Den vil klare
sig godt i gode tider og i dårlige tider, så den bør man ikke gå
galt med.
Denne artikel kommer fra 