Af Tomas Berggren
Løsningen, som kom på bordet under de Europæiske lederes "power
meeting" sidste uge, vil ikke ændre på de langsigtede
problemstillinger for de europæiske banker og specielt ikke for de
spanske. Investorer som forventer, at dette vil være begyndelsen på
en genopretning fra den europæiske gældskrise tager såre fejl. De
finansielle markeder har imidlertid reageret meget positivt på
nyheden, og de fleste europæiske indeks er blevet sendt opad med
mellem 4-5% i gennemsnit.
Den foreslåede løsning betyder, at bankerne vil blive direkte
kapitaliseret af den europæiske redningsfond (European Stability
Mechanism and European Financial Stability Facility) uden at behøve
at spørge om hjælp fra deres respektive nationale regeringer. Dette
er en stor lettelse for Spanien fordi det betyder, at regeringen
undgår at opbygge yderligere gæld og undgår at dets
obligationsrenter stiger til faretruende høje niveauer. Så i en
samlet bevægelse, ser det ud til at myndighederne har erkendt, at
det er afgørende at bryde den negative spiral, som er skabt af
forværring i kvaliteten af statsgæld og bank systemet "den negative
gældsspiral".
Den foreslåede løsning er imidlertid ikke problemfri. Den
bringer nye udfordringer, som især knytter sig den mistillid det
skaber.
Hovedrisici ved den nye løsning
Som vi ser det, er den primære risiko, som relaterer sig til den
foreslåede løsning, den store afkobling mellem risiko og
incitament. Genkapitaliseringsmodellen for de Europæiske banker kan
kun fungere, hvis der er fuld gennemsigtighed omkring størrelsen af
kapitalbehovet. Vi har tidligere udtrykt tvivl omkring stres test
resultaterne i relation til koncentrationen af risiko og
antagelsen omkring spanske bankers evne til at skabe overskud. Med
den nye løsning har Spanske myndigheder begrænset tilskyndelse til
at afsløre alle tab, idet bankernes kapitalbehov ikke vil være
koblet til Spaniens låneomkostninger. Ydermere vil Spaniens banker
og regering have en fælles interesse i øget låneomfang for at
genoplive boligmarkedet. Dette er en risikabel satsning, som
forudsætter at kreditrisikoen stort set bæres af ESM.
Det nødvendige behov for tid, til at få ordentlige
overvågningsfaciliteter på plads, er også ukendt. Spørgsmålet er
derfor om redningsoperationen kommer i god tid. EU topmødet viser,
at de europæiske ledere allerede skærer hjørner for at skabe en
hurtig redning af Spaniens banker (EUR 100 milliarder vil blive
dispenseret øjeblikkeligt uden at ordentlig overvågning er
etableret). Hvad sker der imidlertid hvis Spanien har brug for
flere penge?
Bundlinjen er, at den foreslåede løsning skaber en indbygget
moralsk forhindring. Som tiden går skal flere hjørner skæres for at
redde bankerne alt imens implementering af ordentlig
overvågningsfaciliteter må vente. Der er ingen tvivl om at dette
svarer til at "satse hele puljen" men vil ridderne i de skinnende
rustningers (forklædte politiske beslutningstagere og myndigheder)
bluf blive opdaget?
Denne artikel kommer fra 