Investering i aktier har aldrig været for tøsedrenge, men noget
tyder på, at vi i øjeblikket befinder os i et økonomisk klima, der
både er lovligt hedt, og hvor en række alvorlige risici presser sig
på.
Risikoen for et tilbagefald i aktierne på 10-20 procent er så
absolut et reelt scenarie, vurderer cheføkonom Arvid Stentoft
Jakobsen fra investeringsforeningen MajInvest.
»Aktierne er billige i øjeblikket, men der lurer nogle store
risici forude, som er drevet af både psykologiske og fundamentale
faktorer. Derfor er det lidt for risikabelt at købe ind nu,«
forklarer han.
Grundlæggende er hans strategi dog, at man bør være lang i aktier
- det vil sige have en overvægt af aktier - og det hænger blandt
andet sammen med det lave afkast på alternative investeringer.
Således giver en 10-årig dansk statsobligation 1,6 procent i
årligt afkast, mens en velafprøvet fødevareaktie som Carlsberg
handles til en P/E-værdi omkring 12, hvilket modsvarer et afkast på
8-9 procent årligt.
Og billedet for de amerikanske aktier er præget af samme
tendens. Økonomen Robert Schiller fra Yale indsamler løbende data
over udviklingen på det amerikanske aktiemarked, og her viser det
sig, at aktierne i dag handles på samme niveau, som da markedet
bundede efter udløbet af dotcom-krisen i 2003.
Ulven nærmer sig Danmark
Men alligevel er alt ikke lutter idyl. Årsagen til det
attraktive niveau for aktierne skal nemlig søges i en lang række
risici, der lurer under overfladen, og her har aktiestrategerne
først og fremmest kig på Europa.
»Den største elefant i glasbutikken er stadig den europæiske
gældskrise,« lyder det fra Arvid Stentoft Jakobsen. En god målestok
for nervøsiteten på markedet er renteniveauet ved de offentlige
auktioner over statsobligationer.
Et højt renteniveau afspejler markedets opfattelse af risikoen
ved købet af en given portion obligationer. Hidtil har markedet
fokuseret på de sydeuropæiske lande som Spanien og Italien, men da
de hollandske statsrenter steg en smule efter regeringens afgang
den 23. april, gik der et hørligt gisp igennem markedet.
Ulven i form af et nervøst marked havde bevæget sig nordpå og helt
tæt på Danmarks sydlige grænse, hvilket blev bemærket i
Finansministeriet med et betydeligt ubehag.
På et debatmøde samme dag foran et par hundrede jurister og
økonomer slog finansminister Bjarne Corydon derfor også fast, at
regeringen vil »gøre alt« for at undgå, at markedet kaster onde
blikke på dansk økonomi med et stigende renteniveau til følge.
En anden stor trussel mod aktiemarkedet er potentielt stigende
oliepriser, der vil lægge en dæmper på den økonomiske vækst. Flere
analytikere argumenterer dog for, at en glidende stigning i
olieprisen ikke vil gøre den store skade på den globale økonomi.
»En langsom stigning kan markedet absorbere.
Forbrugere og virksomheder har tid til at indrette sig efter de
nye priser. Men hvis olieprisen i løbet af kort tid stiger til
eksempelvis 200 dollar, får markedet et chok, der kan medføre en
recession,« lyder det fra seniorstrateg Ib Madsen i Jyske Bank.
De bedste og værste halvår
I øjeblikket har vi nogle identificerbare risici, men en
hændelse kan komme - bogstavelig talt - ud af den blå luft som ved
angrebet på World Trade Center i New York 11. september 2001.
Går vi helt tilbage til 1970 og ser på de halvårlige afkast på
det danske aktiemarked, har hele perioden været præget af
betydelige udsving i kurserne, der strækker sig fra plus 61 procent
umiddelbart før den første oliekrise til minus 42 procent under
finanskrisen. Den grumme halvårsperiode med minus 42 procent ramte
de investorer, der købte danske aktier i august 2008 for at sælge
dem et halvt år senere.
Overordnet har udsvingene været større og mere langvarige under
finanskrisen end tidligere. På den anden side har investorer dog
hele tiden været vant til perioder med op- og nedture. Her på
siderne kan du se, hvilke risikoscenarier der lurer på på den korte
bane, og fælles for de fem scenarier er, at de i et eller andet
omfang vil påvirke den globale økonomi og smitte negativt af på
aktiemarkedet.