Aktietema: Syv eller ti tommer? Apple og Micr..
Aktietema - Den amerikanske boligsektor: en s..
19. juli 2012 07:26

Euro/Økonom: Nødvendigt at slanke eurozonen

Euroinvestor_Eurozone_470x300

Jürgen Stark, tidligere cheføkonom i Den Europæiske Centralbank, mener, det er nødvendigt at reducere antallet af medlemslande i eurozonen. Det siger han i et interview med det tyske Manager Magazin.

Stark taler om at "konsolidere" eurozonen. Det betyder, at lande som økonomisk er sunket sammen må forlade valutasamarbejdet. Desuden er det altafgørende, at den fransk-tyske akse i samarbejdet bevares.

- Integrationsprocessen i dette kerneområde må ikke gå tabt. Ellers står vi over for en politisk og økonomisk katastrofe af historiske dimensioner, siger Jürgen Stark.

Onsdag anbefalede Den Internationale Valutafond (IMF), at der skal laves flere tiltag for at styrke tilliden til euroen. ECB bør opkøbe statsobligationer fra de mest pressede eurolande og sprøjte flere penge ind i de europæiske banker.

Samtidig skal landene i eurozonen finde frem til en form for deling af gældsbyrden, hedder det i rapporten fra IMF.

IMF's holdning er vigtig, fordi fonden sammen med EU har forpligtet sig til at yde økonomisk hjælp til Spanien, Irland og Grækenland.

IMF kræver nu både kortsigtede tiltag for at styrke statsfinanserne i disse lande og mere langsigtede tiltag for at skabe ny økonomisk vækst.

Opsangen fra Jürgen Stark kommer samtidig med, at Tyskland onsdag solgte toårige statsobligationer med en negativ rente på 0,06 procent.

Det er første gang, at lån med så lang en løbetid sælges med et negativ afkast for investorerne, og det er en indikation på, at investorerne fortsat frygter mere uro på finansmarkederne.

/ritzau/NTB

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/middag: Alle ramt af frygt fra øst og vest
2
Vestas får storordre i Mexico - NY2
3
Aktier/åbning: C20 badet i rødt fra start
4
Aktier/tendens: Retrætedag lurer lige om hjørnet
5
Japan/Nordea-strateg: Aktiefald virker for voldsomt
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
24. maj 2013 00:56:26
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130522.3 - EUROWEB1 - 2013-05-24 00:56:26 - 2013-05-24 00:56:26 - 1 - Website: OKAY