Kort fortalt kan vi virkelig godt lide hvad der foregår
i
LinkedIn (NASDAQ:LNKD) og virksomhedens kvartalsregnskab
for sidste uge var ganske enkelt solid. Virksomheden ved præcis
hvad de foretager sig, og alle tal udvikler sig støt i den rigtige
retning. Sammenlign dette med
Facebook (NASDAQ:FB), hvor de synes at prøve sig frem på en
måde som gør en væsentlig mindre komfortabel. Men når det er sagt -
så forstår vi ikke hvorfor investorer bliver ved med at støtte
virksomheden kraftigt - fordi investorerne blive dårligt behandlet.
Medarbejdernes aktie-kompensation er på vej mod et latterligt
niveau og det må stoppe. Virksomhedens medarbejdere spiser hele
kagen som burde deles med investorerne.

foto: www.linkedin.com
Denne artikel kommer fra
Af Peter Bo Kiaer, Saxo Bank
Folk som ser på LinkedIn, bør kaste et blik på GAAP indtjening
og ikke proforma idet der ikke er noget godt argument for at se på
justerede tal. Netto resultatet (GAAP) for de seneste 12 måneder
har været USD 13 millioner og i samme periode har aktie
kompensationen været på USD 51 millioner. Så i stedet for at handle
til en P/E på 910 gange, så kunne den have handlet til 250 gange.
Hvornår siger investorer stop til denne nonsens?
Tallene
Af graf 1 kan man se hvorfor vi er komfortable med hvad der sker
i
LinkedIn. Den støtte stigning i omsætningen og endnu vigtigere
den stigende andel som udgøres af Hiring Solutions. Dette er her
hvor de kan generere omsætning ud af abonnentbasen i et tempo som
er over væksten i registrerede brugere.

Antallet af corporate solutions kunder er steget til 12.000, se
graf 2, og efter 5 kvartaler hvor indtjening per solution stod
stille, se graf 3, så er der igen vækst og dette har løftet den
samlede kundeindtjening.

Antallet af registrerede
LinkedIn kunder var lige under 175 millioner, hvilket
ville have været den gennemsnitlige kvartals optagelse over de
seneste fire kvartaler. Vi håber at de kan fortsætte med at holde
tempoet idet det vil understøtte omsætningen.

Ser man på ARPU (gennemsnitlig omsætning per bruger), specifikt
Premium Subscriptions, var der en lang periode i begyndelsen, hvor
indtjeningen per registreret bruger faldt, se graf 4, men siden da
har trenden været opmuntrende og det lover godt indtjeningen i
dette segment.

Så der er gode tegn og virksomhedens guidance understreger deres
tillid til at trenden fortsætter.
Det dårlige
I graf 5, har vi sammensat en tidsserie for aktiekompensationen
i
LinkedIn. Fra en aktionær synsvinkel er dette virkelig
rædselsfuld læsning. I perioden op til virksomhedens
børsintroduktion den 20. Maj 2012, var niveauet for
aktiekompensation lige under USD 10 millioner på en rullende 12
måneders basis, se graf 5.

Men siden da er tempoet i forøgelsen af aktiekompensationen
ændret sig til et latterligt niveau. Med virksomhedens resultat
indikationer og hvad de allerede har indtægtsført så vil niveauet
for aktiekompensation kunne nå USD 90 millioner ved udgangen af
2012. Da ledelsen har tendens til at lever resultater over deres
estimat så nærmer vi os nok snarere USD 100 millioner. Over de
seneste 4 kvartaler har GAAP indtjeningen - altså den indtjening
som faktisk går til investorerne - været en EPS på USD 0,11. Når
man ser på proforma/justeret/non-GAAP så er den akkumulerede EPS
0,49. Med den nuværende aktiekurs så er GAAP P/E 910 gange.
Den gode del ved det hele er at
LinkedIn ved hvad de gør og at væksten sandsynligvis vil
fortsætte med at være god i flere år fremover. Når det er sagt så
er det vanvittigt at betale en P/E på 910x og selv proforma
niveauet på 250 virker ophøjet. Investorer bør insistere på at
virksomheden lægger låg på aktiekompensations betalingerne. Hvis
ikke, så vil de blive ved med at betale for festen og aldrig
virkelig høste frugten af deres investering.
Konklusion
Vi vil ikke investere i
LinkedIn med virksomhedens nuværende fjendtlige aktionær
indstilling. Selv med proforma tallene virker aktien ophøjet. Men
når det er sagt så er der lav volatilitet i forretningsmodellen og
der er et stort potentiale for i de kommende år at øge brugerbasen
fra de nuværende 175 millioner og i at udnytte viden fra
brugerbasen til at matche jobs og kandidater. Vi forstår at
langsigtede investorer har tillid til deres investering, men for os
er der behov for at se aktiekompensationsprogrammet blive
dæmpet.
Indholdet i denne artikel er oversat fra engelsk. I tilfælde
af afvigelser mellem denne og den originale engelske version er den
originale engelske version fra Trading Floor gældende.
Test vores Eurotrader handelsplatform til aktiehandel,
og få adgang til 11.000 aktieanalyser.
Download
gratis demo af Eurotrader