Forbrugertilliden er langsomt blevet forbedret over de
seneste kvartaler og restauranter har oplevet øget traffik.
S&Ps restaurant indeks er steget med 54% over en to års
periode. Vi har bemærket, at flere restaurant kæder er vokset i
væsentligt tempo, men baseret på de seneste rapporterede
resultater, så synes væksten at sløje af.
Denne artikel kommer fra
Af Sverrir Sverrisson, Saxo Bank
Den bedste måde at måle en restaurant kædes vækst på er, at
sammenligne dens same-store sales (SSS) med udviklingen hos
sammenlignelige kolleger. Same store sales er en af nøgle
måleenhederne i denne branche og er defineret som en sammenligning
af salget som kommer fra butikker som har eksisteret i mere end et
år (således at nyåbninger i perioden ikke forvansker billedet). Med
en positiv vækst i same store sale, øger restauranter således deres
omsætning uden at de etablerer andre nye enheder - hvilket er et
stærkt signal.
Ser man på en 5 års historik i same-store-sale for 8
veletablerede amerikanske restaurant kæder (som også er etableret
internationalt), så er der flere interessante ting at fremhæve.

McDonalds's konsistens er imponerende
Med øget konkurrence i markedet ville man have forventet at
McDonald's (NYSE:MCD) ville blive ramt. I modsætning til dette,
har McDonald's faktisk udvist en overraskende konsistens i væksten
i same-store-sales. McDonald's same-store-sales er over de seneste
5 år steget med gennemsnitligt 5,5% om året, og det er ganske
imponerende. Selv i perioden 2008 og 2009 hvor det diskretionære
forbrug blev ramt hårdt, formåede McDonald's at vokse med
henholdsvis 2,3% og 4,3%. Til sammenligning har
Starbucks (NASDAQ:SBUX) same store sales svinget fra minus 9%
til et positivt niveau på 4% i den tilsvarende periode. Forskellen
forklares muligvis ved at McDonald's har tilbudt discount menuer
gennem forskellige økonomiske cykler, mens Starbucks normalt
fastholder deres priser henover tiden.
McDonald's har over de seneste 5 år - uden sammenligning -
den laveste standard afvigelse i same-store-sales.
McDonald's standard afvigelse er 1,5 mens Starbucks har
haft den mest volatile vækst historik over de seneste 5 år.

McDonalds er måske ikke den hurtigst voksende aktie i
sektoren, men den er vokset stabilt hidtil og forventes at vokse
stabilt fremover. McDonald's har altid sørget for at holde sin menu
"frisk" og opdateret i forhold til forandringerne i fastfood
kulturen. Sådan en aktie er måske et godt valg for dem der leder
efter en langsigtet eksponering mod denne sektor.
Starbucks er mere følsom overfor den økonomiske
cyklus
Da udgifter til fast food og fast casual food kan betegnes for
diskretionært forbrug, så ved man, at dette forbrug sandsynligvis
vil falde i økonomisk vanskelige tider. Visse restaurant kæder
synes at være mere følsomme overfor de økonomiske betingelser end
andre.
Starbucks blev eksempelvis ramt hårdt mod slutningen af 2008 og
gennem det meste af 2009. Folk var tydeligvis mindre villige til at
betale 5 dollar for en kop kaffe - hvilket er forståeligt når
økonomien er stram.
Imidlertid har Starbucks har siden slutningen af 2009 genvundet
sit momentum med øget salg og udvidelser af deres produktudbud.
Seneste kvartal var dog en skuffelse med en indtjening som var
lavere end forventet. Starbucks er at massivt mærke, men det er
ikke blot deres kaffe som synes at være dyr. Aktien er også prissat
højere end hvad gælder for de fleste af deres konkurrenter.
En gang var de hurtige, men er tempoet
faldende?
Chipotle Mexican Grill (NYSE:CMG),
Panera Bread (NASDAQ:PNRA) og
Buffalo Wild Wings (NASDAG:BWLD) er alle rubriceret som høj
vækst. Alle tre restaurant/bager kæder har oplevet væsentlig vækst
i omsætning og indtjening over de seneste 4 år (se tabel 2
nedenfor). Men er væksten ved at komme til en afslutning?
Baseret på de seneste indtjeningsrapporter fra disse
virksomheder, så svinder væksten ind. Og dette gør sig gældende for
sektoren som helhed. Både
Chipotle og
Buffalo Wild Wings overraskede i det seneste kvartal med lavere
end forventet omsætning og indtjening. For vækst aktier betyder
lavere end forventet indtjening ofte en hård afstraffelse. Begge
aktier blev ramt hårdt i markedet på grund af deres rapporter -
sandsynligvis en overreaktion i markedet.
Vækst potentialet er der fortsat, idet alle tre virksomheder
fortsætter med at levere same-store-sales vækst. Til trods for at
de ikke ramte omsætningsestimaterne i de seneste kvartal, så
udviste Chipotle omsætningsvækst på over 20% for det ottende
kvartal i træk. Buffalo Wild Wings er tilsvarende i fuldt flow med
fem løbende kvartaler med vækstrater på niveau med
Chipotle.
Så hvor skal man spise og investere?
Hvis man synes om "støt og roligt" så er McDonald's et oplagt
valg. Den er måske lidt højt prisfastsat med en PE på 16,4x
kommende år indtjening, men det er svært at finde en mere stabil
aktie i denne sektor.

Hvis man synes om vildt og vovet så kan man vælge
Chipotle Mexican Grill eller
Buffalo Wild Wings. Begge aktier har fået tæsk i markedet efter
at de ikke mødte forventningerne i deres seneste kvartals
regnskaber. Analytikernes forventninger til den samlede årlige
vækst i både omsætning og indtjening er høje, men vær opmærksom på
at den høje vækst kommer med en tilsvarende høj PE. Tabel 3 viser
analytikerforventningerne til aktiekurserne over de kommende 12
måneder.
Indholdet i denne artikel er oversat fra engelsk. I tilfælde
af afvigelser mellem denne og den originale engelske version er den
originale engelske version fra Trading Floor gældende.
Test vores Eurotrader handelsplatform til aktiehandel,
og få adgang til 11.000 aktieanalyser.
Download
gratis demo af Eurotrader