Wall Street indtager normalt rollen som anfører på aktiemarkedet, og den situation ser fortsat ud til at være gældende.
På vej op ad kurskurven er alle begejstrede, og medløb forstærker en optur. Sådan har det også været i det nuværende forløb.
Der opstår så et såkaldt positivt feedback loop, hvor ekstremt høj markedsværdi på selskaberne tildeles en forklaring om fantastiske perspektiver fremover.
Læs også: Nordea peger på særligt mønster i aktiemarkedet
Derfor kan man ikke alene forsvare de skyhøje børskurser men anbefale, at andre investorer kaster sig ind med aktiv deltagelse for at få del i gevinstuddelingen. Det er en form for avanceret kædebrev eller pyramidespil.
Det absolutte kursniveau er ekstremt højt - og det skyldes få vinderaktier
USA’s aktiemarked kan opgøres til at udvise en markedsværdi på 51.000 mia. dollar. Nationalproduktet (BNP) skønnes i år at blive på knapt 24.000 mia. dollar.
Buffett Indicator udregnes som aktieværdien i forhold til BNP (51/24=2,1). Tallet minder dermed om nøgletallet Børsværdi/Omsætning for et specifikt selskab, men den børsnoterede andel af USA’s BNP er jo langt mindre – formentlig 40-45 pct.
Tallet for BNP er imidlertid for sin del kunstigt højt som følge af det massive statsunderskud på 2.800 mia. dollar, der i sig selv øger BNP endnu mere ved pengenes rotation også kaldet multiplikator-effekt.
De store underskud har løftet USA’s statsgæld på 29.000 mia. dollar op i det røde felt ved nu at udgøre ca. 120 pct. af BNP. Det ligner Italiens niveau, men undergrundsøkonomien er vel relativt størst i Italien? USA har ikke meget at prale af længere.
Læs også: Bank-mastodont om dansk folkeaktie: Den bør fylde mindre i porteføljen
Formuetilvæksten på aktier inden for de seneste 12 måneder kan beregnes til at udgøre ca. 10.000 mia. dollar, svarende til 40 pct. af BNP! En stor sidegevinst.
Dimensionen er helt skæv i forhold til de børsnoterede selskabers økonomiske bidrag. Balancen mellem kursgevinster på 10.000 mia. dollar samtidig med et politisk vurderet behov for at stimulere økonomien med et statsunderskud på 2.800 mia. dollar er grotesk.
Midlertidigt indbildt velstand kan man måske betegne det. Fordelingsmæssigt er effekten enorm mellem rig og fattig, men hvem forstår det?
Læs også: 10 vilde forudsigelser for 2022: "Rumkapløb og ny kold krig"
En anden målestok er Shiller PE, som udtrykker en langsigtet, udjævnet PE-beregning. Dette tal ligger i øjeblikket højt oppe på 39.
Argumentet om høje kapitaliseringsfaktorer, PE-tal, som følge af ekstremt lave renter er lige så hult, som renten er kunstigt lav i kraft af opkøb foretaget af centralbanken og placeringsregler for finansielle institutioner, som forhindrer fri placering af penge.
Balladen er imidlertid værre endnu. Strukturen i det amerikanske aktiemarked er afgørende styret af kursboomet i en snæver gruppe af store IT-baserede selskaber (FAANG+).
Deres høje børsværdi tiltrækker hele tiden nye firmaer, som ønsker at få del i Bonanza-situationen. Aktier er jo penge.
Branchen udgør USA’s økonomiske lokomotiv. Selskaberne udnytter især et forspring i evnen til kommerciel udnyttelse af nye IT-baserede metoder til at drive forretning. USA har mistet sin frontposition i IT-hardware, men står fortsat stærkt inden for IT-software.
De nye kometer findes dog i det tredje IT-trin med indholdsbaseret forretning, såsom handel, service, medier, underholdning. Barriererne for konkurrence via IT-platforme er dog lav. Det afhænger mere af evnen til at opbygge en ledende stilling med standardsystemer (førende markedsposition: The winner takes it all) end geniale løsninger, som er svære at udvikle for andre firmaer.
Kort sagt er USA’s boom for IT-platform-koncerner med en ledende stilling ikke langtidsholdbart. Microsoft, som laver software, har som en få virksomheder formået at klare denne udfordring i mange år – og indtil videre.
Pointen er derfor, at de ledende IT-selskaber i USA aktiemæssigt er vokset voldsomt i vægt. Deres kursudvikling er dermed blevet afgørende for den samlede situation med afkast på Wall Street.
I 2021 har kursudviklingen for en stribe af de største virksomheder med alle mulige former for mere almindelig aktivitet faktisk været skuffende. Skævheden i markedet er vokset.
Læs også: Dansk aktie-darling er for billig - 'værd at samle op'
Påvirkningskræfterne i 2022 er netto negative
Hvis man ser på de parametre i USA, som påvirker aktiemarkedet, er der overvejende tale om udsigt til modvind. Indtjeningsevnen kører på et meget højt niveau, som ikke kan forbedres væsentligt for overskudsgradens vedkommende og dermed afhænger udviklingen af højere omsætning (vækst).
De samlede investeringer (kapitalkrav) i USA vil stige både i virksomhederne og for den offentlige sektor, som skal til at udrulle Biden-administrationens infrastrukturplan. Der må også forventes ekstra optrapning med flere grønne projekter for at fremme klimakampen.
Indtjeningen vil blive påvirket negativt af højere selskabsbeskatning både direkte og indirekte fra aftalen om en global minimumsskat på 15 pct. Sidstnævnte vil belaste de største multinationale koncerner mest, da de har optimeret ”skattestrukturen”. Her er Microsoft eksponeret som et vigtigt eksempel.
Indgreb mod monopolstatus og efterslæbet med manglende lovgivning for de moderne IT-firmaers adfærd er hele tiden en trussel, men mange kræfter i The Establishment og selskabernes lobbyister søger at forhindre det.
IT er USA’s afgørende kommercielle styrke og en økonomisk cash-cow til den underskudsramte nation. Det er dyrt at være verdens sidste supermagt, og man saver ikke den gren over, som man sidder på.
Et crack-down mod IT-koncernerne kommer ikke i USA, men der vil sikkert blive lanceret et par afgrænsede show cases til skræk og advarsel for at vise politisk handlekraft over for vælgerne. Der er vist flertal i alle Vestlande for indgreb mod disse nye magtfulde firmaer.
En konkret pakke med lovindgreb for at nedsætte priserne på bredt anvendte produkter med medicin i spidsen er også på vej. Det har Biden-regeringen meddelt for et halvt år siden, og udspillet skal snart præsenteres.
Pilen for indtjeningen peger nedad for de berørte selskaber. De vil ikke blive ruineret men miste de hidtil gældende vide rammer for selv at kunne bestemme udbudsvilkårene. De danske høreapparatfirmaer kan blive involveret i denne opstramning.
Renten kan ikke holdes nede, og dermed vil afkastkravet til aktier blive forhøjet. Der bliver atter kamp om placering af penge mellem aktier og obligationer.
PE-tallet skal ned for at give et højere afkast, altså vil der fremkomme et nedadgående pres på aktiekurserne. Der vil dog være en forsinkelse i denne mekanik, idet obligationer vil blive ramt af kurstab under en rentestigning.
Valutamæssigt er der også udsigt til en påvirkning af dollarkursen. Jeg forventer en svækkelse af dollar mod de to afgørende modpoler, Euro og Yen.
For os i Europa er Euro grundlaget, og mit gæt er en svækkelse fra 1,13 til 1,20 for dollar mod Euro. I dansk regning vil det svare til et ryk fra i dag 6,57 til 6,20 kroner, altså udsigt til et kurstab på USA-aktier på 5-6 pct. fra valutaomregningen.
Endelig er der spørgsmålet om relativ performance på de forskellige børser. Da jeg forventer et højere og positivt afkast på alle andre vigtige børsmarkeder, vil rationel adfærd tilsige omfordeling væk fra USA-aktier og ind i Europa og Emerging Markets.
Tilsvarende er der udsigt til en sektorrotation fra IT-himmelstormere over til det brede marked, som ofte betegnes Value-aktier.
Læs også: Strateger om markedet lige nu: Sats på disse aktier
Konklusion: USA er inde i den farlige grådighedsfase
Kort fortalt er USA som frontløber på aktiemarkedet nået langt ind i den tredje og sidste fase, grådighed. Efter den er der udsigt til en kovending og dyb nedtur – starten på et Bear Market.
I grådighedsfasen stiger aktierne voldsomt og hovedløst, da alle (læs: de sidste) vil være med i håb om at score de let tilgængelige gevinster. Misundelse i forhold til kendte personer med store kursgevinster er en udbredt holdning, og det er godt stof i medierne.
Forrykte kursudsving, som vi så med Meme Stocks, er en ny udgave af adfærd, hvor der nærmest ”kæmpes i gaderne” mellem optimister og pessimister uden nogen egentlig årsag. Man hader bare hinanden og vil tjene penge.
Advarsler er der nok af i USA. I starten var der var redningsbåde nok på Titanic til passagerne, men de havde ikke travlt med at få en plads, siges det.
På Wall Street har de involverede også svært ved at komme væk i tide. Man håber på en ekstra gevinst. Strukturen ser ud til at være en tidsindstillet bombe. Man vil simpelthen ikke drosle ned blødt og roligt, så derfor må det ende med et BRAG.
Der er to argumenter for at undlade frasalg eller i det mindste en reduktion af eksponeringen også kaldet reallokering.
Enten satser man på chancen for en ekstra sidste kursgevinst, fordi det hidtil er gået så glat. Eller man optræder som en virkelig investor og tror på Story Telling om en gylden digital fremtid.
Mit skøn for afkastet på Wall Street i 1. halvår 2022 er for hovedindeksene: Dow Jones 0+ og S&P 0+, mens NASDAQ Composite kan falde 15 pct.
Dollar påregnes svækket 5-6 pct. Pointen kan dog blive helt anderledes: Hvis aktiernes optur stopper abrupt med en torpedering, kan der ikke fremkomme et lille kursfald men derimod opstå et voldsomt dyk.
De anførte skøn er meget usikre og omfatter ikke en situation med et decideret børskrak eller følgevirkningerne ved et kvantespring opad i renteniveauet i USA. Det er nemlig også en mulighed.
Sidstnævnte vil i givet fald afspejle en markant forøgelse af risikopræmien på USA som låntagende nation, altså et dyk i tilliden. USA’s storhedstid er ved at ebbe ud, men gamle ege falder ikke så let.
Et udtryk fra skibsfarten lyder: “The top and the bottom of a market is a fools market”. Lad mig tilføje: end ikke ”greater fools theory” kan holde aktieballonen svævede skyhøjt.
Vær med i Euroinvestors julekonkurrence. Svar på dagens spørgsmål og dyst med om forskellige præmier. Tilmeld dig her!
Læs også: Lau Svenssen: Sådan vil afkastet se ud i første halvdel af 2022
Læs også: Frygtens indeks banker i vejret
Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.
