The Drilling Company of 1972 (herefter benævnt Maersk Drilling) blev udskilt og forladt af A.P. Møller – Mærsk i april 2018. Tidspunktet var dårligt for Maersk Drilling, men A.P. Møller – Mærsk ville ikke vente længere med at koncentrere virksomheden om containere »All the way« fra dør-til-dør. De to selskaber er derfor parallelle ejermæssigt, og der er endnu ikke sket store forandringer. Ideen kunne jo være at åbne adgang for Maersk Drilling til at deltage i en fusion med et andet boreselskab.
Branchen er ude i dyb krise og en kamp for overlevelse. Derfor må man vente med sådanne strukturelle tiltag, men der skal nok komme noget stort. Fissionen var i virkeligheden dårlig for Maersk Drilling, som mistede direkte økonomisk opbakning fra det store børsnoterede rederis egenkapital (Q3: ca. 28 mia. USD). Maersk Drilling har selv en egenkapital på 2,1 mia. USD og en nettogæld på 1,1 mia. USD. Gælden er ikke stor, men indtjeningsgrundlaget er svagt i disse år.
Aktiekursen har derfor fået en nedtur fra starten rundt 525 for 2½ år siden. Det gik forbløffende godt indtil årsskiftet 2019/20, hvor prisen var 441. Efter en lang forsinkelse kom dykket så i år ned til et lavpunkt ved 112, og herefter er der fremkommet en bundfase i intervallet 120-170. Nu peger aktien atter næsen opad med en pris på 184, og nedturen er muligvis ved at være overstået.
Olieprisen bestemmer aktiens udvikling
Den nuværende situation begyndte i sommeren 2014 med et drop fra meget høje oliepriser på 100-120 dollar til et nyt og meget svingende niveau på 40-70 dollar . Kollapset kom »ud af det blå«, men årsagen var formentlig en slet skjult politisk dikteret manøvre rettet mod Rusland for at underminere landets afgørende eksportindtægter (vægt ca. 2/3). USA – og EU-landene – prøvede at stoppe Putin-regimets indtog i det østlige Ukraine, hvor Krim-annekteringen var første skridt. Det lykkedes og viser i al sin enkelhed, at olieprisen kan påvirkes politisk. Her skete det dog diskret.
I de forudgående år lå olieprisen højt over 80 dollar. Alle mente, at de gyldne tider ville fortsætte mange år frem (det samme mener man i dag om nulrenterne). Det førte til et boom for at finde og udvikle stadig dyrere oliefelter – helt op i arktiske områder, hvor der også blev boret ved Grønland. Olieselskaberne gearede op for deres exploration, og det gav høje rater til avancerede boreskibe. De dyreste nybygninger kostede 650 mio. USD. Nu har de ikke noget at lave. Da olieprisen blev halveret var facit: de dyre Offshore borerigge blev forvandlet til fejlagtige overinvesteringer.
Her i Q3 er der i følge Maersk Drilling en udnyttelsesgrad på 55 % for de bedste Nordsø Jack-ups og 60 % for boreskibe. Men det gælder kun i de mest krævende segmenter, hvor der drives forretning. Rigge til lav vanddybde og rolige vejrforhold har sammenbrud i markedet. Flere rig-selskaber er ude i dybe økonomiske problemer, hvilket gælder for norske Seadrill, som er en vigtig konkurrent i Nordsø Jack-up nichemarkedet. Et ejerskifte for Seadrill’s rigflåde kan være på vej, og det må Maersk Drilling forholde sig konstruktivt til.
Olieprisen stiger på ny og tidsfaktoren hjælper, men grøn omstilling truer
Ud over niveauskiftet nedad i olieprisen har der også været voldsomme udsving, og usikkerhed bremser lysten til at finde og udvikle nye dyre felter ude på havet. Olieforbruget voksede støt med +1,2 % om året indtil Corona-afbrækket ramte i Q1, og selv om olieproducenterne består af et kludetæppe af udbydere, var der nok til alle. Corona udløste et kortvarigt dyk på -15 %. Det har allerede nu rettet sig til ca. -6 %, hvor flybrændstof udgør cirka halvdelen af den tilbageværende reduktion.
Prisen på olie er atter på vej op (Brent: 48,7 dollar pr. tønde). OPEC+ kartellet forsøger at opnå et prisløft for at opveje deres tab af volumen, da de må bære størstedelen. De kommercielle selskaber fastholder generelt deres output, men det falder svagt i takt med tømningen. De har begrænset tilgang af olie fra nye felter, da store projekter fra tiden med høje oliepriser er færdiggjort. Tidens gang kræver opgradering af de gamle felter og fornyet indsats for at finde og etablere andre felter. Olieselskabernes styring af udgifterne er stram og øges først, når prisen stiger. Fasen med lav aktivitet er dog ved at ebbe ud.
Det langsigtede problem er ønsket om en grøn omstilling væk fra kul, olie og naturgas i nævnte rækkefølge. Samtidig ønsker EU at øge selvforsyningen og få mindre afhængighed af import af naturgas fra Rusland. Den slags problemer har USA ikke.
Pointen er, at der 10-20 år frem fortsat vil være behov for tilgang af nye felter placeret i politisk stabile lande. Offshore er dyrt men bedre sikret mod terror. Maersk Drilling er placeret i topklassen med sine rigge og har høj performance ved udførelsen af svære opgaver. Håbet er ved at vende tilbage.
Aktien
Markedsværdien af aktierne (184) er på 7,7 mia. kr. (1,25 mia. dollar). Egenkapitalen er bogført til 2,1 mia. dollar efter en stor nedskrivning i år af materiel på 1,5 mia. dollar. Boreenhederne er anskaffet for 10,3 mia. dollar og nu bogført til kun 3,1 mia. dollar. Man ejer 14 Jack-ups og 8 Floaters.
Dagraterne er faktisk til at leve med. Problemet er kapacitetsudnyttelsen på kun 58 %. Dette tal skal helst op over 85. Det frie Cash flow i år ligger rundt nulpunktet, så øget aktivitet vil kunne gøre selskabet overskudsgivende igen – muligvis allerede næste år. Herefter gælder det om at opnå højere dagrater og sige Nej tak til små tomgangsopgaver med kort udstrækning. Aktien er High Risk Discount Guf.
NB: Særlig information for gamle aktionærer fra opsplitningen af A.P. Møller – Mærsk
Opdelingen fandt sted i april 2018, og derfor skal man skattemæssigt huske selv at beregne sin korrigerede anskaffelsespris. Det ændrer derfor også købsprisen for de nuværende A.P. Møller – Mærsk aktier fra dengang, og de skal reguleres nedad med det samme beløb. Man modtog 2 aktier i Maersk Drilling for hver 1.000 kr. nominel aktie i APM. Anskaffelsestidspunktet er det oprindelige fra købet af APM-aktien.
Fordelingen af anskaffelsesprisen mellem de to aktier fremgår hos selskabet her:
Styrker
Selskabet råder over det absolut bedste udstyr til olieboring i hårdt vejr og på dybt vand. Teknisk besidder man stor erfaring fra komplicerede opgaver, og god performance i arbejdet er vigtig i kampen for at servicere kunder og vinde nye ordrer.
Svagheder
Riggene er anskaffet til høje priser, og der kræves høje dagrater for at være rentable. Men markedsprisen bestemmer. Aktiviteten med dyre oliefeltprojekter rammes ved prisfald, og det tager
lang tid, før der trappes op igen. Kundekredsen er smal og skrumper hele tiden ind pga. opkøb og fusioner. Man har ingen alternative former for anvendelse (f.eks. produktion) af så dyre rigge.
Muligheder
Olieprisen kan stige voldsomt, hvis der udbryder uro eller krige i Mellemøsten eller Rusland. Store gasfelter er fundet i det østlige Middelhav, som vil blive udnyttet af disse lande. Olieselskaber er interesseret i hurtig udnyttelse af reserverne, før grønne energiløsninger vil erobre markedet. Det tilsiger højt tempo for Offshore licenser. Dagraterne er ikke høje og kan stige markant. Presset nedefra af mindre avancerede rigge vil forsvinde (skrotning) i løbet af få år.
Trusler
Et eventuelt dyk i olieprisen vil reducere olieselskabernes Offshore indsats. Det samme opstår, hvis olieprisen bliver udsat for nye voldsomme udsving. Skift til mere fredelige og stabile politiske forhold i olielande, der i vid udstrækning netop mangler denne egenskab, vil slå baglæns på dyre Offshore felter, idet disse landes let tilgængelige oliereserver så kan udnyttes først.
Lau Svenssen ejer aktien fra opsplitningen i 2018.
Vær med i Euroinvestors julekalender. Svar på dagens spørgsmål og vind præmier hver dag. Tilmeld dig her!
Læs også: Airbnb går på børsen: 'Kurs 100 eller mere er meget realistisk'
Læs også: Jyske Bank ryger ud af C25-indekset - it-gigant overtager pladsen
Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
