Jørgen Nielsen, der er kaptajn, er udnævnt som Chief Operations Officer (COO) i Cimber, oplyser selskabet. Han afløser COO Steen Neuchs, som stopper i Cimber Sterling i dag, fredag.
Jørgen Nielsen har fløjet turbopropflyet ATR siden 1986 og har en livslang erfaring i såvel luftfartsindustrien som Cimber Sterling og var i perioden 1994 til 2009 administrerende direktør for Cimber Sterling Group og Cimber Sterling, oplyser Cimber.
Siden selskabets børsnotering i 2009 har han været ansvarlig for Business Development samtidig med han har fløjet som kaptajn på ATR'en.
- Set i lyset af Cimber Sterlings vision om at blive Nordens førende regionale flyselskab med primært fokus på turboprop-flyet, ATR, har Cimber Sterling valgt at gennemføre en organisationsændring, der styrker de særlige kompetencer inden for dette felt, skriver Cimber om begrundelsen for COO udskiftningen.
Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans