10-02-2012 15:35:00

Euroinvestor ændrer omsætningsforventninger pga. regnskabsteknik

Euroinvestor fastholder indtjeningsforventningerne for regnskabsåret 2010/11 men ændrer konsolideringsprincip for Boliga, hvilket har betydning for omsætningsforventningerne.

Det skyldes, at Euroinvestor i forbindelse med årsafslutningen er blevet opmærksom på, at anpartshaveroverenskomsten har den konsekvens, at Euroinvestor ikke længere har den bestemmende indflydelse over Boliga. Selskabet skal derfor ikke længere betragte Boliga regnskabsmæssigt som et datterselskab, men som et Joint Venture, der i koncernregnskabet skal indregnes efter indre værdis metode.

Den underliggende indtjening er i overensstemmelse med de af Euroinvestor tidligere udmeldte forventninger. Men omsætningsforventningerne ændres fra mellem 50-55 mio. kr. til omkring 39 mio. kr.

I forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for perioden den 1. juli 2010 - 31. december 2011, der ventes offentliggjort den 2. marts 2012, vil Euroinvestor redegøre detaljeret for konsekvenserne af det ændrede konsolideringsprincip for Boliga.

Martin Mogensen +45 33 300 600 Ritzau Finans

Opret kommentar

Copyright Euroinvestor A/S 2012
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
Version: LiveBranchBuild_20120521.1 - EUROWEB2 - 2012-05-22 20:38:43 - 2012-05-22 20:38:43 - 1 - Website: OKAY