22-02-2012 15:53:00

Aarhus Lokalbank fik negativt basisresultat

2011 har været et hårdt år for Aarhus Lokalbank. Det demonstreres ved, at selv på basisresultatet, som er indtjeningen inden kursreguleringer og nedskrivninger på udlån, har banken røde tal.

Basisunderskuddet blev på 4,7 mio. kr., hvor der ellers var overskud på 20 mio. kr. i 2010. Det skyldtes især et fald i indtægter på renter og gebyrer, som på nettoniveau dykkede til i alt 96,3 mio. kr. mod 139 mio. kr. året før.

Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2011.

Aarhus Lokalbank er som bekendt på vej ind i en fusion med Vestjysk Bank, der skal godkendes ved de respektive bankers generalforsamlinger i foråret.

Det vil give en fælles forretning, under navnet Vestjysk Bank, der har et forretningsomfang på 47 mia. kr. og en forventning om en basisindtjening på 550-600 mio. kr. i 2012. Aarhus Lokalbank venter at komme ud af 2012 med en basisindtjening i niveauet 50-60 mio. kr., hvis fusionen - mod bankens egen forventning - ikke godkendes.

Kigger man forbi basisindtjeningen, var kursreguleringerne negative med 4,8 mio. kr., og banken tog nedskrivninger for hele 145,7 mio. kr., hvilket gav et negativ resultat før skat på 155,2 mio. kr.

Det var dog en forbedring i forhold til sidste år, hvor nedskrivninger for knap 255 mio. kr. trak bundlinjen i rødt med 233,5 mio. kr. før skat.

#

Mio kr FY 2011 FY 2010

==============================================================

Netto renter/gebyrer 96,3 139,3

--------------------------------------------------------------

Basisresultat -4,7 20,0

--------------------------------------------------------------

Kursreguleringer -4,8 2,0

--------------------------------------------------------------

Nedskrivninger 145,7 254,8

--------------------------------------------------------------

Resultat før skat -155,2 -233,5

Nettoresultat -155,8 -200,9

--------------------------------------------------------------

Solvensprocent 15,4% 7,0%

--------------------------------------------------------------

Balancesum 4471 6362,7

Egenkapital 218 135,6

==============================================================

Forventninger 2011: FY 2012

--------------------------------------------------------------

Basisindtjening 50-60 såfremt fusion falder på gulvet

--------------------------------------------------------------

==============================================================

#

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans

Opret kommentar

Copyright Euroinvestor A/S 2012
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
Version: LiveBranchBuild_20120521.1 - EUROWEB2 - 2012-05-22 20:55:06 - 2012-05-22 20:55:06 - 1 - Website: OKAY