24 maj: Markedsoversigt: Pæne udsving inden humøret vendte tilbage
25 maj: Selskabernes forventninger - fredag den 25 maj
24-05-2012 17:52:00

Europa: Højere markeder - aktier måske for billige

De europæiske aktier lukkede torsdag middag i positivt territorium og lod sig ikke slå voldsomt ned eller ud af kurs af skuffende nøgletal for Tyskland i form af Ifo-indekset og PMI-tal fra Europa. Sidst på dagen blev de hjulpet af godt nyt fra Frankrig. Moody's vurderede at den nye regerings initiativer til nedbringelse af statsgælden var positive for landets kreditudsigter.

Billig prissætning mindsker den nedadgående risiko i aktierne generelt, da verdensøkonomien fortsætter med at vokse uden for gældskriseramte Europa, vurderede Citigroup ifølge Bloomberg News.

- Der er allerede en række dårlige nyheder priset ind. Det ser ud til, at markedet går endnu en vanskelig sommer i møde på de globale aktiemarkeder. Vores mål antyder dog en stigning på 20 pct. frem mod udgangen af 2012. Vi vil købe på svagheden, skrev Citigroup i et notat.

Stoxx 600-indekset lukkede en god procent højere. Det franske og engelske marked steg over en procent, mens Tyskland måtte nøjes med det halve.

Olie og gas-sektoren samt forsyningsselskaber lå godt bedst til, skarpt forfulgt af banksektoren.

Den største stigning blandt indeksets 600 aktier var det britiske Cable & Wireless, der steg mest - knap 18 pct. til omkring 33 pence efter at have rapporteret et svagt bedre end ventet resultat og lovet det samme resultatniveau for hele året og næste år.

Blandt forsyningsselskaberne var det aktier som tyske E.ON og RWE, der trak op. Det to aktier steg omkring 2 pct. til henholdsvis 15,3 euro og knap 30 euro.

Den schweiziske høreapparatprocent Sonova løftede sig 3,5 pct. til 86,8 sfr. efter en varm anbefaling fra HSBC.

I bunden af indekset lå bank, Bankia, med et fald på 7 pct. til 1,58 euro. Banken skal formodentlig rekapitaliseres med omkring 9 mia. euro kom det frem onsdag sent. Det fik effekt i torsdagens handel.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/åbning: Store tæsk til Dansk Bank
2
Novo taber patentsag i USA
3
Vestas starter kampagne mod vindmodstandere
4
Finanstilsynet/dir: Ny viden bag påbud til Danske Bank
5
Aktier/middag: Danske Bank til tælling - Mærsk går til tops
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
19. juni 2013 06:27:02
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130613.1 - EUROWEB5 - 2013-06-19 06:27:02 - 2013-06-19 06:27:02 - 1 - Website: OKAY