Skibe skal udlede mindre sundhedsfarlig røg
Pandora: Tiffany nedjusterer forventningerne
24-05-2012 13:11:00

Europa/middag: Højere markeder - aktier måske for billige

De europæiske aktier ligger torsdag middag i positivt territorium og lod sig ikke slå voldsomt ned og ud af kurs af skuffende nøgletal for Tyskland i form af Ifo-indekset og PMI-tal fra Europa.

Billig prissætning mindsker den nedadgående risiko i aktierne generelt, da verdensøkonomien fortsætter med at vokse uden for gældskriseramte Europa, vurderer Citigroup ifølge Bloomberg News.

- Der er allerede en række dårlige nyheder priset ind. Det ser ud til, at markedet går endnu en vanskelig sommer i møde på de globale aktiemarkeder. Vores mål antyder dog en stigning på 20 pct. frem mod udgangen af 2012. Vi vil købe på svagheden, skriver Citigroup i et notat.

Stoxx 600-indekset ligger torsdag middag en lille procent højere. Det franske, tyske og engelske marked stiger mellem 0,8 og 1,5 pct.

Olie og gas-sektoren samt forsyningsselskaber ligger bedst til, skarpt forfulgt af banksektoren.

Den største stigning blandt indeksets 600 aktier er i britiske Cable & Wireless, der stiger 16,3 pct. til 32,62 pence efter at have rapporteret et svagt bedre end ventet resultat og lovet det samme resultatniveau for hele året og næste år.

Blandt forsyningsselskaberne er det aktier som tyske E.ON og RWE, der trækker op. Det to aktier stiger omkring 2 pct. hver til henholdsvis 15,33 euro og 29,94 euro.

Den schweiziske høreapparatprocent Sonova løfter sig 3 pct. til 86,55 sfr. efter en varm anbefaling fra HSBC.

I bunden af indekset ligger franske Faurecia, der producerer tilbehør til stort set hele bilindustrien i form af blandt andet sæder, udstødninger o.lign. og blandt sine kunder tæller blandt andet VW, Citroen, Fiat, General Motors, Ford og Toyota. Selskabets renteudgifter er steget 50 pct., og det øger presset på selskabet, vurderer UBS i en analyse. Aktien ligger med et fald 5,3 pct. i 14,16 euro.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Vestas: Regnskab måske Chile-sminket for 700 mio. kr - ugebrev
2
GN: Aktiestigning kan fortsætte resten af året - ugebrev
3
Aktier/tendens: FLSmidths genvordigheder fortsætter
4
FLS/Sydbank: Afmatning koster sænket anbefaling
5
Aktier/åbning: Danmark i plus i rødt Europa
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
21. maj 2013 11:24:47
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130517.4 - EUROWEB6 - 2013-05-21 11:24:47 - 2013-05-21 11:24:47 - 1 - Website: OKAY