Næppe bredt skatteforlig i sigte
Spanien: Catalonien holder sine løfter
25-05-2012 17:00:00

Fredagens obligationer: Toårig rente i historisk minus

Fredag bød på fornyet rentedyk på de nordeuropæiske obligationer med Danmark fortsat i førertrøjen, kun overgået af Schweiz når det kommer til lav rente.

Appetitten efter danske statsobligationer er så stor, at renten på de toårige danske papirer fredag gled ned i negativt territorium for første gang nogensinde. Renten faldt 5 basispoint til minus 0,02 pct. Til sammenligning ligger den tyske toårige rente i 0,04 pct., mens den schweiziske er helt nede i -0,19 pct. - også det laveste nogensinde. Den schweiziske toårige rente har dog tilbragt det meste af de seneste ni måneder under nulpunktet.

- Det danske rentefald kommer i kølvandet på, at vi i går (torsdag, red.) så Nationalbanken på banen med en rentesænkning, der klart viser, at de ikke ryster på hånden og ikke er bange for at bevæge sig mod nulrente eller eventuelt negativ rente. Det giver markedet en øget forventning til, at renten kan fortsætte ned, siger senioranalytiker Lars Tranberg Rasmussen fra Danske Bank til Ritzau Finans.

Danmarks status som sikker havn gav også endnu en renterekord i de tiårige papirer, der faldt 3 basispoint til en rente på 1,23 pct.

Ud over den danske rentesænkning tog markedet også et skridt tilbage, da der blev sået mere tvivl om stabiliteten i den spanske banksektor. Storbanken Bankia har brug for statsstøtte, og det samme kan blive tilfældet for flere af de selvstyrende spanske regioner, som angiveligt har problemer med selvstyre gælden.

Dagens eneste vigtige nøgletal, den endelige opgørelse over det amerikanske Michigan-indeks, viste en overraskende stigning i forbrugertilliden i maj i USA. Men det var ikke nok til at løfte markederne, som også fik lidt modvind i form af fornyet uro om forslaget om euroobligationer.

- Der er fortsat stor uenighed, og i dag er Holland ude at sige, at selv hvis Tyskland bliver overtalt til at støtte idéen, så er Holland stadig imod, påpeger Lars Tranberg Rasmussen.

Alt i alt gav det anledning til en sur markedsstemning op til weekenden og igen-igen renterekorder til den danske duksøkonomi.

/ritzau/FINANS/

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Vestas/dir: Sminkehistorie langt over stregen
2
Pandora: Prometheus Invest udbyder op til 13 mio aktier
3
Aktier/åbning: Pandora får en på skrinet
4
Novo Nordisk Fonden køber op for 4 mia. kr.
5
Tirsdagens aktier: Sluttede i positiv stemning
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
22. maj 2013 11:00:16
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130521.2 - EUROWEB5 - 2013-05-22 11:00:16 - 2013-05-22 11:00:16 - 1 - Website: OKAY