Det amerikanske konglomerat General Electrics vinddivision er blevet enig med havmølleparkudvikleren LEEDCo om, at selskabets 4,1 MW-møller ikke egner sig til havmølleprojektet i Lake Erie i Cleveland, USA. I stedet skulle Siemens nu være valgt som leverandør. Det skriver Recharge News med henvisning til cleveland.com.
GE's 4,1 MW-mølle er fundet for tung til projektet, hvor LEEDCo nu i stedet satser på Siemens' 3 MW-møller, som det tyske selskab producerer i USA. Møllen fra Siemens vejer mere end tre gange så lidt som kampvægten på 240 ton, som GE's større mølle besidder. Dermed bliver omkostningerne ved projektet reduceret betydeligt, fordi det kræver mindre fundamenter, hvilket i sidste ende giver mulighed for billigere elproduktion.
/ritzau/FINANS
Mikkel Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk