Ny kritik rammer nu Vestas. Kapitalforvalteren Maj Invest har solgt samtlige Vestas-aktier for sine klienter og beskylder Vestas for vildledende regnskaber, skriver Børsen fredag.
- Vi føler os vildledt. Det er vores ansvar at vurdere over vores kunder, men vi føler ikke længere, at vi kan stole på regnskaberne. Vi føler, at der er tale om misvisende og mangelfulde regnskaber, siger Henrik Ekman, aktiechef i Maj Invest, til Børsen.
Blandt aktionærene hos Maj Invest var LD og en række pensionskasser, som alt i alt ejede 1,7 pct. af Vestas.
Kritikken går blandt andet på en meget diskret note i Vestas' regnskab for første kvartal af 2012. Noten afslører, at indtjeningen i den vigtige servicedivision hos vindmøllekoncernen er noget lavere end antaget. Vestas oplyser i noten af EBIT-marginen udregnes "før allokering af fællesomkostninger," hvilket chokerer mange. Flere analytikere er enige i kritikken fra Maj Invest, skriver avisen.
/ritzau/FINANS
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk