Cbrain har indgået en aftale på det tyske marked, hvor forskningsorganisation Fraunhofer vil arbejde for at udbrede Cbrains arkiv- og sagsbehandlingssystem, F2, i den offentlige sektor i Tyskland.
Fraunhofer har ca. 20.000 medarbejdere og er, ifølge meddelelsen fra Cbrain, den største europæiske forskningsorganisation inden for anvendt forskning.
- Aftalen med Fraunhofer er derfor en milepæl for Cbrain på det tyske marked, idet Cbrain på samme tid har fået sit første pilotprojekt og indgået en samarbejdsaftale med en meget respekteret partner, vurderer Cbrain i meddelelsen.
/ritzau/FINANS
Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk