Vi skal betale højere skatter eller arbejde mere, hvis regeringens 2020-planer om at skaffe 14 milliarder kroner til at fastholde og udvikle velfærdssamfundets ydelser med skal blive til noget. Ellers må nogle af forbedringerne aflyses.
Sådan lyder det fra overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra Københavns Universitet, efter at trepartsforhandlingerne er brudt sammen, fordi fagforbundene ikke vil finde fire milliarder til ekstra arbejde gennem helligdage eller feriefridage.
- Hvis man vil have plads til de samme ekstra offentlige udgiftsstigninger til for eksempel bedre uddannelse eller til at forbedre velfærdsordninger, så skal man finde noget mere finansiering, siger han.
- Hvis der falder nogle offentlige indtægter bort, så må du enten gøre noget mindre, eller du må hæve skatterne eller finde en anden strukturreform, der kan give ligeså meget ekstra arbejdsudbud, som trepartsforhandlingerne skulle have gjort, siger overvismanden.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen er blandt dem, der ellers har vurderet, at den seneste vismandsrapport åbner op for, at reformerne af blandt andet uddannelse og aktiveringssystemet kan gennemføres uden de fire milliarder fra ekstra arbejde.
- Det er en forkert udlægning af vores rapport. Hvis en finansiering falder bort, så må man finde en anden finansiering, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Vismændene er tidligere kommet med forslag om at øge boligskatten eller olieskatten, hvis regeringen vil hente pengene hjem uden feriefridagene og helligdagene.
- Man kan sørge for at bringe ejendomsværdiskatten tilbage til en procent af ejendomsværdien i stedet for det nominelle loft, de n har været underlagt siden 2002, siger han.
- Vi har også anbefalet, at man får set nærmere på beskatningen af aktiviteterne i Nordsøen, og beskatter det vi kalder ressourcerenten, altså de ekstraordinært store indkomster, lidt højere, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
/ritzau/
Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk