Blot kort tid efter at der udbrød brand i en nacelle (møllehus, red.) på en af Vestas' V112-3,0 MW-møller i Tyskland er endnu en af selskabets møller brudt i brand. Denne gang i Spanien. Det skriver Wind Power Monthly.
Der er tale om af Vestas' 1,8 MW-møller i Spanien, som i maj brød i brand på grund af en elektrisk kortslutning, siger en talskvinde for Vestas til Wind Power Monthly.
- Vestas foretager i øjeblikket undersøgelser for at finde årsagen til kortslutningen, siger talskvinden.
Branden i V112-møllen i Tyskland var 30. marts. /ritzau/FINANS
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk