08 jun: EU/Obama: Europa har kapacitet til at løse krisen (NY)
08 jun: Damark/vismand: Regeringen skal finde nye penge
08-06-2012 17:43:00

KORR: Markedsoversigt: Sur stemning gav rente- og kursfald

Relateret indhold
17:30 - 
Flyselskaber: Københavns lufthavns gebyrer er for høje ..
17:07 - 
Mandagens aktier: Fortsat feriestemning mens Nets holdt..
16:28 - 
Vestas/vindforening: Det svenske marked bremser op
Relateret debat
20:26 - 
Tidligere CEO LRS har oplyst, at priserne er nedsat med..
18:46 - 
Vågn selv op, jeg refererer til Medwatch, der ref..
18:26 - 
"hvor forventningerne baserer sig på en faldende ..

Den positive stemning på de finansielle markeder, som ellers har præget billedet i denne uge blev fredag afløst af en mere negativ af slagsen, efter at bekymringerne omkring gældskrisen i Europa igen blussede op og meldinger fra den amerikanske centralbankchef torsdag aften ikke umiddelbart indikerede nyt om kvantitative lempelser i USA eller nært forestående hjælp til Europa.

USA's præsident, Barrack Obama, talte fredag også om, at den europæiske krise vil presse USA, hvis der ikke gøres noget snart. Det pressede både obligationsmarkedet såvel som aktiemarkedet herhjemme fredag.

På obligationsmarkedet betød den dårlige stemning faldende renter i Tyskland og Danmark, mens de gældsplagede lande som Spanien og Italien igen måtte se stigende finansieringsomkostninger i øjnene.

Renten på den toneangivende 10-årige statsobligation lukkede med et fald på 2 basispoint i 1,21 pct. Dermed blev en del af ugens samlede stigning på 28 basispoint - fra 0,95 pct. til 1,23 pct. torsdag - vendt en anelse.

Negative nyheder fra nær og fjern stod i kø fredag og fik investorerne til at slå bak. Den amerikanske centralbankchef, Ben Bernanke, indikerede intet om nye kvantitative lempelser i USA, da han talte til kongressen natten til fredag, og fra kreditvurderingsfronten reducerede Fitch Spaniens kreditværdighed til blot to trin fra "junk"-status.

Der var heller intet godt nyt at spore i de tyske handelstal. Landets import - som ville kunne sætte gang i de sydeuropæiske økonomier - skuffede med en tilbagegang på hele 4,8 pct. i april mod en forventning på et fald på 0,1 pct.

Modløsheden over den dårlige økonomiske udvikling gav også fald i råvaremarkedet, og det lægger endnu et lod i Den Europæiske Centralbanks vægtskål, når det drejer sig om retningen for renten. ECB ser nøje på inflationen, og her spiller råvarepriserne ind, da der er en pæn sammenhæng mellem udviklingen i råvarepriserne og inflationen i eurozonen. Dermed giver faldende råvarepriser lavere inflation, hvilket øger ECB's råderum til at sænke renten.

På aktiemarkedet gav de stigende bekymringer omkring Europa kursfald i Asien, som blev overført til Europa fra morgenstunden.

I den slags marked er der ikke plads til dårlige nyheder, hvilket Novo Nordisk-aktionærerne fik at mærke efter en tre-måneders udsættelse af godkendelsen af den kommende insulinalog Trebisa i USA.

Det toneangivende aktieindeks, C20, lukkede 1,6 pct. lavere i 426,59, mens de europæiske indeks samtidig droppede med 0,1 til 0,4 pct.

- Man tager lige toppen af de stigninger, vi har set i de sidste to-tre dage. Der er en lille smule mismod, og det har givet en "vent og se-holdning" i markedet. Det danske marked er domineret af Novo-nyheden. Man skal passe på ikke at overfortolke det, men det tynger C20 mere end de europæiske gennemsnit, siger analysechef Bjørn Schwarz fra Sydbank, til Ritzau Finans.

Novo Nordisk-aktien fik en kølig behandling på fondsbørsen. Aktien faldt 2,6 pct. til 783 kr. i kølvandet af nattens meddelelse om, at de amerikanske sundhedsmyndigheders mulige godkendelse af Novo s ultralangtidsvirkende insulin Tresiba (Degludec) er udsat til slutningen af oktober. Eksperterne skal have længere tid til at gennemgå de data, Novo har leveret, lyder forklaringen.

Analytikere peger på det positive i, at Novo Nordisk ikke skal lave nye studier, og at mængden af data dermed bør være nok til at danne grundlag for en godkendelse. Udsættelsen vurderes ikke at have betydning for den langsigtede holdning til Novo-aktien, og fra Danske Bank lyder budskabet, at kursfald er en gylden mulighed for at købe op i papiret. Meddelelsen kommer netop som den amerikanske diabetes-konference ADA skydes i gang i Philadelphia.

De lunkne udsigter for den globale økonomi giver smæk til de cykliske aktier. I bunden af C20-indekset ligger da også både NKT og FLSmidth med fald på henholdsvis 3,2 pct. og 2,6 pct. uden selskabsspecifikke nyheder.

- Når markedet falder, søger investorerne ud af de cykliske aktier, mens bankaktierne holder skindet på næsen - nok fordi man venter, at der kommer noget nyt om de spanske banker i weekenden, siger Bjørn Schwarz.

Også A.P. Møller - Mærsk fulgte med ned. Det koreanske rederi Hanjin Shipping har udskudt højsæsontillægget til den 15. juni, og Maersk Line har måttet følge trop.

- Betingelserne for at få succes med yderligere rateforhøjelser er meget begrænsede. Så jeg tror ikke, Maersk Line vil lykkes med yderligere stigninger i raterne og dermed heller ikke vil kunne indføre højsæsontillæg, var kommentaren fra analytiker Frans Høyer fra Jyske Bank fredag.

Det bringer minder frem fra situationen sidste år, hvor overkapacitet og konkurrence umuliggjorde tillægget. A.P. Møller - Mærsks B-aktie faldt 1 pct. til 37.060 kr.

Fondsbørsens foretrukne prygelknabe - Vestas - fik en smule oprejsning i det ellers negative marked. Aktien steg 2,3 pct. til 32,51 kr. uden nye officielle meldinger fra selskabet.

- Ditlev Engel præsenterede virksomheden på finansanalytikernes virksomhedsdag torsdag, så måske er stigningen på baggrund af det, noterer Bjørn Schwarz.

Chr. Hansen Holding og Novozymes var i søgelyset hos storbanken Goldman Sachs, der nedjusterede anbefalingen af begge fra "køb" til "neutral." For Chr. Hansens vedkommende dykkede kursen 1,4 pct. til 159,70 kr., mens Novozymes slap med 0,4 pct. til 159,50 kr.

Uden for C20 har SAS offentliggjort trafiktal for maj. Der var en stigning i passagervæksten på 4,2 pct., mens billetprisen per fløjet kilometer faldt 3,4 pct. Belægningen steg dog 1,9 pct.point til 75,3 pct. Aktien droppede 6,6 pct. til 4,81 kr.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
14 feb
VWS
Nu har jeg haft lidt tid til at kigge på det nyligt offentliggjorte regnskab for 2016. Baseret på de..
82
13 feb
NOVO-B
det er grundlæggende noget vrøvl. Aktilbagekøb mindsker risikoen i en aktie fordi de kortsigtede uds..
15
14 feb
VWS
Hej Konfekt. Tak for et seriøst og gennemarbejdet indlæg, som jeg kun kan beundre og hvis fakta og k..
10
17 feb
VWS
Tester lige om  EI har fjernet  VWS  ( jeg har sku aldrig oplevet at der ikke var mindst en Vws tråd..
7
14 feb
VWS
Japanese giants enter Indian renewables with ReNew Power stake As well as US investment giant Goldm..
6
15 feb
NOVO-B
Kan du snar ikke bare forholde dig til de indlæg oghvad der SKRIVES i disse når du svarer - end at f..
5
14 feb
VWS
Jeg satte 250 af mine Vestas aktier til salg ved kurs 514, fordi træt af at jeg ikke kan samle op ve..
5
18 feb
NOVO-B
18. FEB. 2017 KL. 10:00 Novo Nordisk vinder markedsandele i USA viser receptstatistikken for uge 6, ..
4
16 feb
NOVO-B
Den har jo allerede fået næsten ufatteligt mange klø. Der er vist betalt for "nye tider"?
4
15 feb
NOVO-B
Husk det letteste i livet er BACKTRADING og alt man kunne have gjort bedre. Vi tæller ikke fejl, men..
4

Boligejendomme giver din portefølje rygrad

03-02-2017 15:50:43
Sponsoreret indhold:Lave obligationsrenter, politisk uro og dyre aktier får professionelle til at investere i ejendomme. Ny guide viser, hvordan private også ka..

DFDS: Stærk resultatfremgang, øget udbytte og nyt aktietilbagekøb

07-02-2017 08:41:33
Rederiet DFDS har haft betydelig resultatfremgang i 2016 og forkæler aktionærerne ved at øge udbyttet med en tredjedel og starte aktietilbagekøb for op til 800 ..

Maersk Line: Tysk opkøb får foden inden for i containeralliance

06-02-2017 15:01:11
Maersk Line har indgået en samarbejdsaftale med det tyske containerrederi Hamburg Süd, som Mærsk-koncernen købte i slutningen af 2016, men som kører videre unde..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/tendens: Tilbage fra vinterferie til stigninger
2
Vind/FTI: Vestas tilbageerobrede titlen som verdens største i 2016
3
Merkel: Euroen er ikke gearet til Tyskland
4
Grækenland/Jyske: Det er en næsten håbløs situation
5
Aktier/åbning: Revanche til Genmab og Mærsk i smågrønt marked

Relaterede aktiekurser

Novo Nordisk B A/S 246,00 -0,4% Fald i aktiekurs
SAS AB 15,20 -2,6% Fald i aktiekurs
Vestas Wind Systems A/S 513,50 -0,7% Fald i aktiekurs
Novozymes B A/S 274,60 -0,9% Fald i aktiekurs
Chr Hansen Holding A/S 418,20 -0,9% Fald i aktiekurs
FLSmidth & Co A/S 349,50 0,0% Stigning i aktiekurs
NKT Holding A/S 528,00 -1,2% Fald i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2017  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
20. februar 2017 21:14:29
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20170217.2 - EUROWEB1 - 2017-02-20 21:14:29 - 2017-02-20 21:14:29 - 1 - Website: OKAY

Når du besøger Euroinvestor.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på Euroinvestor.dk her

x