08 jun: EU/Obama: Europa har kapacitet til at løse krisen (NY)
08 jun: Damark/vismand: Regeringen skal finde nye penge
08-06-2012 17:43:00

Markedsoversigt: Sur stemning gav rentestigninger og kursfald

Relateret indhold
28 apr - 
Fredagens aktier: Danske Bank sikrede fem på stribe for..
28 apr - 
NKT gennemfører salg af bilkabelforretning
28 apr - 
Novo/Nordea: Sanofi-regnskab indikerer lyspunkt på væks..
Relateret debat
28 apr - 
Nej jeg har heller ikke læst den, også unødvendigt, vi ..
28 apr - 
Kan ikke læse artikelen -,kun starten - kan du Alpe giv..
28 apr - 
Og det tragikomiske er, at Victoza lige siden i USA har..

Den positive stemning på de finansielle markeder, som ellers har præget billedet i denne uge blev fredag afløst af en mere negativ af slagsen, efter at bekymringerne omkring gældskrisen i Europa igen blussede op og meldinger fra den amerikanske centralbankchef torsdag aften ikke umiddelbart indikerede nyt om kvantitative lempelser i USA eller nært forestående hjælp til Europa.

USA's præsident, Barrack Obama, talte fredag også om, at den europæiske krise vil presse USA, hvis der ikke gøres noget snart. Det pressede både obligationsmarkedet såvel som aktiemarkedet herhjemme fredag.

På obligationsmarkedet betød den dårlige stemning faldende renter i Tyskland og Danmark, mens de gældsplagede lande som Spanien og Italien igen måtte se stigende finansieringsomkostninger i øjnene.

Renten på den toneangivende 10-årige statsobligation lukkede med et fald på 2 basispoint i 1,21 pct. Dermed blev en del af ugens samlede stigning på 28 basispoint - fra 0,95 pct. til 1,23 pct. torsdag - vendt en anelse.

Negative nyheder fra nær og fjern stod i kø fredag og fik investorerne til at slå bak. Den amerikanske centralbankchef, Ben Bernanke, indikerede intet om nye kvantitative lempelser i USA, da han talte til kongressen natten til fredag, og fra kreditvurderingsfronten reducerede Fitch Spaniens kreditværdighed til blot to trin fra "junk"-status.

Der var heller intet godt nyt at spore i de tyske handelstal. Landets import - som ville kunne sætte gang i de sydeuropæiske økonomier - skuffede med en tilbagegang på hele 4,8 pct. i april mod en forventning på et fald på 0,1 pct.

Modløsheden over den dårlige økonomiske udvikling gav også fald i råvaremarkedet, og det lægger endnu et lod i Den Europæiske Centralbanks vægtskål, når det drejer sig om retningen for renten. ECB ser nøje på inflationen, og her spiller råvarepriserne ind, da der er en pæn sammenhæng mellem udviklingen i råvarepriserne og inflationen i eurozonen. Dermed giver faldende råvarepriser lavere inflation, hvilket øger ECB's råderum til at sænke renten.

På aktiemarkedet gav de stigende bekymringer omkring Europa kursfald i Asien, som blev overført til Europa fra morgenstunden.

I den slags marked er der ikke plads til dårlige nyheder, hvilket Novo Nordisk-aktionærerne fik at mærke efter en tre-måneders udsættelse af godkendelsen af den kommende insulinalog Trebisa i USA.

Det toneangivende aktieindeks, C20, lukkede 1,6 pct. lavere i 426,59, mens de europæiske indeks samtidig droppede med 0,1 til 0,4 pct.

- Man tager lige toppen af de stigninger, vi har set i de sidste to-tre dage. Der er en lille smule mismod, og det har givet en "vent og se-holdning" i markedet. Det danske marked er domineret af Novo-nyheden. Man skal passe på ikke at overfortolke det, men det tynger C20 mere end de europæiske gennemsnit, siger analysechef Bjørn Schwarz fra Sydbank, til Ritzau Finans.

Novo Nordisk-aktien fik en kølig behandling på fondsbørsen. Aktien faldt 2,6 pct. til 783 kr. i kølvandet af nattens meddelelse om, at de amerikanske sundhedsmyndigheders mulige godkendelse af Novo s ultralangtidsvirkende insulin Tresiba (Degludec) er udsat til slutningen af oktober. Eksperterne skal have længere tid til at gennemgå de data, Novo har leveret, lyder forklaringen.

Analytikere peger på det positive i, at Novo Nordisk ikke skal lave nye studier, og at mængden af data dermed bør være nok til at danne grundlag for en godkendelse. Udsættelsen vurderes ikke at have betydning for den langsigtede holdning til Novo-aktien, og fra Danske Bank lyder budskabet, at kursfald er en gylden mulighed for at købe op i papiret. Meddelelsen kommer netop som den amerikanske diabetes-konference ADA skydes i gang i Philadelphia.

De lunkne udsigter for den globale økonomi giver smæk til de cykliske aktier. I bunden af C20-indekset ligger da også både NKT og FLSmidth med fald på henholdsvis 3,2 pct. og 2,6 pct. uden selskabsspecifikke nyheder.

- Når markedet falder, søger investorerne ud af de cykliske aktier, mens bankaktierne holder skindet på næsen - nok fordi man venter, at der kommer noget nyt om de spanske banker i weekenden, siger Bjørn Schwarz.

Også A.P. Møller - Mærsk fulgte med ned. Det koreanske rederi Hanjin Shipping har udskudt højsæsontillægget til den 15. juni, og Maersk Line har måttet følge trop.

- Betingelserne for at få succes med yderligere rateforhøjelser er meget begrænsede. Så jeg tror ikke, Maersk Line vil lykkes med yderligere stigninger i raterne og dermed heller ikke vil kunne indføre højsæsontillæg, var kommentaren fra analytiker Frans Høyer fra Jyske Bank fredag.

Det bringer minder frem fra situationen sidste år, hvor overkapacitet og konkurrence umuliggjorde tillægget. A.P. Møller - Mærsks B-aktie faldt 1 pct. til 37.060 kr.

Fondsbørsens foretrukne prygelknabe - Vestas - fik en smule oprejsning i det ellers negative marked. Aktien steg 2,3 pct. til 32,51 kr. uden nye officielle meldinger fra selskabet.

- Ditlev Engel præsenterede virksomheden på finansanalytikernes virksomhedsdag torsdag, så måske er stigningen på baggrund af det, noterer Bjørn Schwarz.

Chr. Hansen Holding og Novozymes var i søgelyset hos storbanken Goldman Sachs, der nedjusterede anbefalingen af begge fra "køb" til "neutral." For Chr. Hansens vedkommende dykkede kursen 1,4 pct. til 159,70 kr., mens Novozymes slap med 0,4 pct. til 159,50 kr.

Uden for C20 har SAS offentliggjort trafiktal for maj. Der var en stigning i passagervæksten på 4,2 pct., mens billetprisen per fløjet kilometer faldt 3,4 pct. Belægningen steg dog 1,9 pct.point til 75,3 pct. Aktien droppede 6,6 pct. til 4,81 kr.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
28 apr
NOVO-B
Jeg har lavet en lille produktoversigt, af det jeg sådan har kunnet finde og sat den op som den "nor..
12
28 apr
VWS
Mail lige landet med 55MW til Kina
8
24 apr
VWS
Vestas expands 2 MW platform with two new turbine variants. With new, larger 116 meter and 120 meter..
7
27 apr
NOVO-B
En klog mand sagde at aktiespekulation er overførelse af penge fra de utålmodige til de tålmodige.....
6
28 apr
VWS
The firm and unconditional orders each comprise 55 MW of 2 MW platform turbines. Press release from ..
5
25 apr
NOVO-B
Vi må håbe, at hanfrank12 klarer sig bedre end forventet 
5
22 apr
NOVO-B
Du har altså ingen fri vilje.   - og så må du være elendig til at lave mad.   En pille ville ikke hj..
5
28 apr
VWS
Nu fik Vestas da lige en ordre på 55MW i Kina.... God Weekend!
4
25 apr
NOVO-B
Jeg kan se det er et hanfrank12 citat du bringer. Det er rimeligt tydeligt fordi det afsluttes med ?..
4
22 apr
NOVO-B
De piller findes allerede.   De kan købes for 5 kr/kiloet i Rema 1000. Gulerødder, rødbeder, gulebed..
4

DSV/Nykredit: Kursmål bliver hævet med 8 pct. før regnskab

28-04-2017 14:21:41
Nykredit hæver kursmålet for DSV-aktien til 400 kr. fra 370 kr. forud for transportkoncernens regnskab i næste uge.Banken vurderer, at DSV står stærkt på markedet og kan begynde at fokusere på organisk vækst, efter at det seneste år primært er gået med at integrere amerikanske UTI Worldwide, der blev købt sidste år for 9,5 mia. kr.- Vi har hævet vores estimater for de kommende år. Derudover har vi..

Novo/Nordea: Sanofi-regnskab indikerer lyspunkt på vækstmarkeder

28-04-2017 11:31:07
Kvartalsregnskabet fra Novo Nordisks store franske rival, Sanofi, vidner om, at diabetesforretningen har haft en en stærk udvikling på vækstmarkederne, mens salget er under pres i USA.Og det er en tendens, som Nordea regner med også kan slå igennem i Novos regnskabstal på onsdag. Det fremgår af et notat.Nordea understreger dog, at det langt fra er ligetil at drage paralleller fra Sanofis regnskab...

Novo-rival slår overskuds- og salgsforventninger i første kvartal - NY

28-04-2017 08:06:11
Den franske medicinalvirksomhed Sanofi, der er blandt Novo Nordisks største konkurrenter, er kommet ud af årets første tre måneder med en bedre indtjening end ventet.I første kvartal endte det justerede overskud per aktie (Business EPS, red.) på 1,42 euro, hvilket var højere end de 1,26 euro, som analytikerne ifølge Bloomberg News havde sat næsen op efter.Den samlede omsætning steg til 8,65 mia. e..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Zealand Pharma får 8 mio. kr. i royalty-betaling i første kvartal
2
Novo/Nordea: Sanofi-regnskab indikerer lyspunkt på vækstmarkeder
3
Aktier/tendens: Danske Bank sætter dagsordenen
4
Mærsk sætter pris på kæmpe tysk opkøb - NY
5
Aktier/åbning: Danske Bank tager teten efter regnskabstriumf

Relaterede aktiekurser

Novo Nordisk B A/S 265,70 0,0% Fald i aktiekurs
Vestas Wind Systems A/S 588,00 0,9% Stigning i aktiekurs
Novozymes B A/S 295,00 -0,9% Fald i aktiekurs
SAS AB 14,60 1,7% Stigning i aktiekurs
Chr Hansen Holding A/S 460,20 -1,0% Fald i aktiekurs
FLSmidth & Co A/S 410,70 1,3% Stigning i aktiekurs
NKT Holding A/S 538,50 0,2% Stigning i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2017  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
29. april 2017 05:32:01
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: ReleaseCandidateBuild_20170427.1 - EUROWEB5 - 2017-04-29 05:32:01 - 2017-04-29 05:32:01 - 1 - Website: OKAY

Når du besøger Euroinvestor.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på Euroinvestor.dk her

x