Danske Bank er i modsætning til kollegaen Nordea ikke blandt finashuset Credit Suisses toppicks, men omvendt heller ikke blandt bundlistens - least preferred - medlemmer, hvor RBS, Credit Agricole, Banco Popular og Banco Sabadell residerer.
CS vurderer, at gennemsigtigheden på makroøkonomien i Danmark og Irland fortsat er for lav og det påvirker kreditkvaliteten og derfor venter analytikerne ikke, at aktier i Danske Bank vil performe tilstrækkeligt for nuværende.
Analytikerne venter dog en fornuftig vækst i de kommende 12-18 måneder grundet det forhold, at banken forsøger at hæve sine marginer på de fleste forretningsområder.
Netto bliver det dog ikke til mere end en "neutral"-anbefaling og et kursmål på 106 kr. Aktien handles til 80,80 kr., så der er dog mulighed for en kursgevinst på mere end 30 pct. /ritzau/FINANS
Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk