Valuta: Stilhed efter en volatil uge
KORR: Pandora/SHB: Pilen peger mod svagt ande..
22-06-2012 15:48:00

USA/åbning: Som ventet lidt højere

De amerikanske aktier lagde pænt fra land fredag som ventet, og stigninger kan opgøres til omkring 0,5 pct. efter ti minutters handel. Den massive nedjustering fra kreditvurderingsbureauet Moody's af flere internationale banker, blandt andet fem amerikanske ændrer kunne ikke tage optimismen fra markedsdeltagerne

De tre toneangivende indeks ligger alle knap 0,5 pct. højere små ti minutter efter åbningen. Futures på de tre store indeks indikerede beherskede stigninger på 0,2-0,3 pct. efter fald torsdag på 2 pct. eller mere.

De fem store amerikanske banker, der blev nedjusteret, var Citigroup, Morgan Stanley, Goldman Sachs, Bank of America og JP Morgan Chase.

Citigroup ligger 1 pct. højere i 28,10 dollar efter et fald torsdag på 3,6 pct. Morgan Stanley ligger 3,5 pct. højere i 14,45 dollar efter et fald torsdag på 1,7 pct. Goldman Sachs ligger 0,4 pct. højere i 94,30 dollar efter et fald på 2,7 pct. torsdag. Bank of America satte sig torsdag 3,9 pct., men ligger fredag 1,3 pct. højere i 7,92 dollar. JP Morgan vinder en del af torsdagens tab på 2,6 pct. hjem, da aktien ligger 1,9 pct. højere i 36,20 dollar fredag.

Rebounden for bankaktierne er ikke overraskende.

- Det var gamle nyheder, og var allerede indregnet af markedet, vurderer Peter Cardillo, der er cheføkonom hos Rockwell Global Capital, over for CNN.

Microsoft er i fokus i forbindelse med lancering af deres nye Surface tablet, hvor flere har frygtet at marginalerne vil være for lave. Dette forventes selskabet at råde bod på ved udelukkende at tilbyde Surface som en WiFi-løsning. Dermed sænkes produktionsomkostningerne væsentlig, og marginalerne bør kunne opretholdes. Aktien stiger 0,1 pct. til 30,15 dollar.

Krydstogtrederiet Carnival falder 2,1 pct. til 33,88 dollar trods et overraskende godt andet kvartal. Det blev til et ordinært resultat pr. aktie på 20 cent aktie, mens analytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet mere beskedne 8 cent. Rederigruppen løfter ligeledes skønnet for resten af året og venter nu en indtjening pr. aktie på 1,80-1,90 dollar mod tidligere 1,40-1,70 dollar. Analytikerne ventede her 1,69 dollar.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/åbning: Pandora får en på skrinet
2
Pandora: Prometheus Invest udbyder op til 13 mio aktier
3
Pandora: Prometheus accepterer salg af aktiepost
4
Vestas: Mexicanere kan blive første 3,3 MW-kunder
5
Aktier/middag: Pandora pryglet af Prometheus
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
23. maj 2013 07:00:51
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130522.3 - EUROWEB6 - 2013-05-23 07:00:51 - 2013-05-23 07:00:51 - 1 - Website: OKAY