USA/tendens: Stigninger i vente - banker i fo..
USA/åbning: Som ventet lidt højere
22-06-2012 15:00:00

Valuta: Stilhed efter en volatil uge

Efter en uge præget af først eurori, så skuffelse over realiteternes tilstand og siden rekyl på de første dages voldsomme volatilitet i kurserne, stiller valutahandlerne sig på sidelinjen på ugens sidste handelsdag, fredag.

Dagen er præget af stilstand i forholdet mellem den fælleseuropæiske valuta og den amerikanske dollar, mens der til stadighed foregår et mindre tilbageløb i de tidligere så kraftigt efterspurgte valutaer som japanske yen og danske kroner.

Der er dog modsatrettede interesser, da enkelte investorer fortsat ønsker at sikre sig mod uforudsete hændelser i weekendens løb, men bevægelserne er forholdsvis små og dermed ude af stand til at danne grundlag for en egentlig kursforskydning endsige trend-ændring.

Euro koster fredag eftermiddag 1,2535 dollar, hvilket også var tilfældet sidst på torsdagen. Dermed har ugen resulteret i en mindre svækkelse af euro fra sidste fredags 1,2600 dollar. Samtidig koster den fælles valuta 100,70 yen, hvilket er stort set uændret fra torsdag men betydeligt højere end sidste fredag, hvor den stærke yen betød en krydskurs på 99,20 yen. Ugen har dog budt på store udsving i takt med de politiske realiteter og udviklingen lysten til risiko. Euro har svinget mellem 98,60 yen og 101,65 yen.

For den danske krones vedkommende har ugen budt på en mindre svækkelse. Svækkelsen skal dog ses i lyset af den helt exceptionelle styrke, som fik Danmarks Nationalbank til at intervenere massivt og som siden har fået nationalbankdirektør Nils Bernstein til at forklare og klarificere den danske fastkurspolitik i blandt andet Financial Times. Forklaringerne har tilsyneladende haft den ønskede effekt, idet kronen er svækket over for euro til 7,4350 kr. fra sidste fredags 7,4313 kr.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
Ingen data fundet.
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
19. maj 2013 14:49:32
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130517.3 - EUROWEB5 - 2013-05-19 14:49:32 - 2013-05-19 14:49:32 - 1 - Website: OKAY