Obligationer/tendens: Italiensk auktion spøge..
Novozymes: EIA-rapport tror ikke på 2022-mål ..
26-06-2012 07:42:00

Råvarer: Usikkerhed før EU-topmøde

Prisen på olie fortsætter tirsdag mandagens fald primært på bekymringer i markederne om, hvorvidt det senere på ugen vil lykkes europæiske statsledere at finde en vej ud af regionens gældskrise. Krisen truer med en yderligere afmatning af den globale økonomi, hvilket rammer olieefterspørgslen og sender prisen ned.

Der skal torsdag og fredag være EU-topmøde i Bruxelles, og forud for mødet har den tyske kansler, Angela Merkel, lagt yderligere afstand til forslaget om, at dele eurozonens samlede gæld, for at få en ende på krisen.

- Markederne forbereder sig på, at der ikke vil komme noget ud af topmødet, der kan have en meningsfuld effekt på risikoen i Europa, siger Ric Spooner, chefanalytiker hos CMC Markets, til Bloomberg News.

Eurozonen er yderligere ramt af modvind, da kreditvurderingsbureauet Moody's har sænket kreditvurderingen på 28 spanske banker.

Den amerikanske WTI-olie falder med 0,3 pct. til 78,97 dollar per tønde, og ligeledes falder brent-olien med 0,2 pct. til 90,85 dollar per tønde.

Mens olien er ramt af faldende efterspørgsel, så er kobberprisen i den modsatte grøft og stiger for anden dag i træk. Stigningen kommer, efter at data fra det amerikanske boligmarked har vist stigende efterspørgsel for boliger i forhold til maj. Det får efterspørgslen efter industrimetallet til at stige.

- Dataet fra boligmarkedet hjælper med en midlertidig støtte, men der vil være en større fokus på EU-topmødet senere på ugen. Den forværrede situation i Europa og svagere efterspørgsel i Kina, vil veje på kobberprisen, siger Cai Jie, analytiker hos Essence Futures, til Bloomberg News.

Prisen på kobber stiger med 0,9 pct. til 7402 dollar per ton.

Til trods for forventninger om, at usikkerheden vedrørende udfaldet på denne uges EU-topmøde ville øge prisen på guld, så starter guldprisen tirsdag med et fald. Forventningen om, at guldprisen ville blive styrket, kom blandt andet af spekulationer om, at investorerne ville vælge guld som en sikker havn til beskytte formuen op til topmødet.

Guldprisen falder med 0,3 pct. til 1584,3 dollar per ounce.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Vestas/dir: Sminkehistorie langt over stregen
2
Vestas: Regnskab måske Chile-sminket for 700 mio. kr - ugebrev
3
GN: Aktiestigning kan fortsætte resten af året - ugebrev
4
Aktier/tendens: FLSmidths genvordigheder fortsætter
5
Novo Nordisk Fonden køber op for 4 mia. kr.
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
22. maj 2013 04:47:20
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130517.4 - EUROWEB5 - 2013-05-22 04:47:20 - 2013-05-22 04:47:20 - 1 - Website: OKAY