I fortsættelse af Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af resultatet af den
danske 800 MHz auktion meddeler TDC herved, at selskabet har opnået licens til
fire af de fem frekvensblokke, der er solgt i auktionen.
Disse fire frekvensblokke er de såkaldte B-blokke, der hver består af 2x5 MHz
uden begrænsninger.
TDC vil være omfattet af samtlige dækningsforpligtelser i henhold til
licensbetingelserne.
TDC skal betale et totalt beløb på 627.804.000 DKK for licensen, hvilket beløb
betales med 20% i 2012 og 10% i hvert af de 8 følgende år. Licensperioden er 22
år og påbegyndes 1. januar 2013.
Udfaldet af auktionen giver ikke anledning til at ændre forventningerne til
2012, som udmeldt i forbindelse med offentliggørelse af TDC's årsregnskab for
2011 den 3. februar 2012.
TDC A/S
Teglholmsgade 3
0900 København C
tdc.dk