Vestas har modtaget en ordre i Sverige på 90 megawatt fra O2 Vind AB, som har bestilt 30 stk. møller af typen V90-3.0 MW hos den danske vindmølleproducent. Kontrakten omfatter levering, installation og idriftsættelse af møllerne samt en 15-årig service- og vedligeholdelsesaftale.
- Levering af møllerne vil finde sted i løbet af maj 2014, og projektet ventes afsluttet i januar 2015, skriver Vestas i meddelelsen. Hidtil i år har Vestas dermed offentliggjort en ordreindgang på 1757 megawatt.
/ritzau/FINANS
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk