Markedsoversigt: Forløsning efter overraskend..
Novo: Bristol-Myers køber Amylin og giver Nov..
02-07-2012 07:02:00

USA/luk: Europæisk boost gav månedsrekord

De amerikanske aktiemarkeder fulgte med de europæiske fredag og hentede store stigninger ovenpå aftalen fra EU-topmødet torsdag aften, som sikrer mulighed for direkte hjælp til kriseramte banker gennem unionens permanente hjælpefond, ESM. Det løftede stemningen og forhåbningerne om, at der er kommet snor i den europæiske gældskrise, betydeligt.

Dow Jones-indekset steg med 2,2 pct., Nasdaq med 3 pct., mens det brede S&P 500-indeks blev løftet med 2,5 pct. Som indikation på markedsbevægelserne var der fremgang til alle 10 sektorer i sidstnævnte indeks, og samlet set kastede det den bedste månedlige udvikling for de amerikanske af sig siden oktober sidste år.

Ganske som i Europa var der pæn fremgang til bankpapirerne som direkte resultat af aftalen fra EU. Goldman Sachs steg med 2,5 pct. til 95,86 dollar, Citigroup fik et løft på 3,9 pct. til 27,31 dollar, mens Bank of America steg med 5,7 pct. 8,18 dollar.

Vingrossisten Constellation Brands var dagens store vinder med en stigning på 24,4 pct. Selskabet har offentliggjort planer om, at det vil købe den resterende del af Crown Imports, som Constellation Brands hidtil har kørt som joint venture med bryggeriet Grupo Modelo.

I den anden ende af skalaen var der klø til USA's næststørste bilproducent, Ford, efter at selskabet torsdag aften nedjusterede sine forventninger til andet kvartal, hvor resultatet før skat bliver "betydeligt lavere" ifølge en meddelelse fra Ford. Selskabet venter fortsat stærke resultater fra Nordamerika, mens det specielt er det europæiske marked, der trækker ned. Aktien dykkede med 5 pct. til 9,59 dollar i fredagens handel.

Nike tabte ligeledes pusten med et fald på 9,4 pct., efter at selskabets overskud ganske overraskende faldt i fjerde kvartal. Overskuddet i perioden faldt 7,6 pct. til 549 mio. dollar, eller 1,17 dollar per aktie. Det er første gang siden 2009, at overskuddet er gået nedad bakke for Nike.

Duke Energy fik alvorlige klø, efter at de amerikanske myndigheder fredag godkendte selskabets planer om at overtage Progress Energy. Det faldt ikke i god jord hos investorerne, som sendte aktien ned med 66,7 pct. til 23,06.

/ritzau/FINANS

Mikkel Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
Ingen data fundet.
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
18. maj 2013 20:23:09
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130517.3 - EUROWEB2 - 2013-05-18 20:23:09 - 2013-05-18 20:23:09 - 1 - Website: OKAY