06 jul: USA/åbning: Kursfald fra morgenstunden
06 jul: Fredagens obligationer: Tilbage til faldende renteniveau
06-07-2012 16:09:00

Vestas i laveste niveau siden 1998 efter dyster prognose

Vestas falder fredag til det laveste niveau siden året for selskabets børsnotering i 1998, og udover en generel negativ stemning på aktiemarked presses aktien af en dyster prognose fra Bloomberg Energy Finance (BNEF), som i et interview med Ritzau Finans forudser et forestående markant fald på det europæiske vindmøllemarked - blandt andet efter nedjusterede forventninger til de tre Vestas-topmarkeder Spanien, Italien og Frankrig.

Aktien i Vestas ligger kl. 16, en time før børslukningen, 5 pct. lavere i kurs 28,70.

- Med til at presse aktien er, at Bloomberg New Energy Finance vurderer, at det europæiske marked for vindmøller på land står over for en markant nedtur efter flere års stabil udvikling. Selvom det ikke bør komme som den store overraskelse, er det med til at presse aktien i dag, vurderer Nordea.

Sidste år blev der i Europa opsat onshore møller i Europa med en samlet kapacitet på 9,6 gigawatt, og for 2012 venter BNEF opsætninger af 9,8 gigawatt, mens estimaterne for 2013 er blevet betydeligt reduceret fra 9,0 gigawatt til nu blot 7,3 gigawatt - altså ca. 25 pct. under det ventede niveau i 2012.

- Kombinationen af gældskrise, lav energiefterspørgsel og usikkerhed om tilskudsordninger kommer til at påvirke, det er der ingen tvivl om. Vi har sænket vores estimater betydeligt for Europa, da der har været en negativ serie af politiske ændringer, der meget forventeligt kommer til at påvirke væksten på kort og mellem sigt på onshore vind, siger analytiker Eduardo Tabbush fra BNEF til Ritzau Finans og fortsætter:

BNEF venter for 2014 installation af 7,5 gigawatt i Europa, hvilket er efter en nedjustering på 0,9 gigawatt i forhold til tidligere estimater, mens der for 2015 igen ventes vækst til et leje omkring 8,2 gigawatt.

- Det er ikke en katastrofe, men dog et klart fald, og samtidig er der en vis downside-risiko. Hvis der kommer mere politisk usikkerhed ind i markedet, hvis likviditeten i hovedbankerne i Europa tørrer ud mere end ventet, eller hvis gældskrisen på visse europæiske markeder virkelig udvikler sig på en ubehagelig måde, så vil det påvirke væksten. Lige nu ser vi en downside-risiko, mens der er en meget beskeden upside på kort sigt, vurderer Eduardo Tabbush.

De nedjusterede forventninger i 2013 og 2014 skyldes primært Spanien og til dels Italien og Frankrig, som er markeder, hvor Vestas traditionelt har stået stærkt med markedsandele sidste år i Italien og Spanien på 23 pct., mens den i Frankrig var hele 32 pct., ifølge BTM Consult.

- Specielt Spanien, som i 2007 var verdens næststørste vindmøllemarked med en årlig opsætning på 3,5 gigawatt, oplever en alvorlig nedgang. Landet har indført en midlertidig suspension af vindsubsidier, og for 2014 venter vi installationer på mindre end 200 megawatt. Det er et marked, som er næsten forsvundet, siger Eduardo Tabbush.

Årsagen til, at han har sænket estimaterne for Italien, er, at landet vil ophæve sin ordning med "grønne certifikater", og i stedet vil indføre en budordning, hvor 500 megawatt kommer på bordet hver år i et marked, der tidligere lå på 1 gigawatt.

- Derudover er der Frankrig, hvor Højesteret skal tage stilling til forfatningsmæssigheden af feed-in-tariffer. I de første 5-6 måneder af året har projektfinansieringsmarkedet derfor stået mere eller mindre stille. Så opstillingerne i Frankrig vil i år og næste år blive lavere end ventet, forudser Eduardo Tabbush.

Der er dog også markeder i Europa, hvor der er optræk til stigende vækst, herunder peger han på Polen, Sverige og Storbritannien, men det er ikke nok til fuldt ud at kompensere for de nedgange, der er udsigt til andre steder.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
14 aug
PNDORA
  Jeg har løbende adgang til Carnegies analyser af Pandora og har senest i dag modtaget seks slides,..
55
11 aug
I:DAX
Hej   "Bull markets are born on pessimism, grown on skepticism, mature on optimism and die on euphor..
38
11 aug
EI
Kære EI Var det muligt at begrænse trompeten og baronen84, til 5 indlæg i døgnet, dels for at højne..
23
16 aug
BAVA
Kære Bavarian aktionærer jeg har forsøgt at samle lidt informationer sammen dels taget fra ”sodazare..
22
17 aug
 
Hvis du ikke kan tåle -1,5% uden at skulle skrive et indlæg om at gå kontant, er aktiemarkedet for h..
21
13 aug
VWS
Godaften allesammen Jeg mener at analytikkernes estimat for Vestas ordre indtag fir indeværende år..
20
15 aug
VWS
Hej Per.   1) Når et selskab køber aktier bliver de en del af virksomhedens ejendom - de kan derfor ..
15
14 aug
ONXEO
Jeg vil gerne give et brush up. Mit udgangspunkt er, at jeg har aktier i selskabet og derfor har nog..
15
17 aug
BABA
Ingen ting i forhold til Goodwrench på uge basis 
14
15 aug
VWS
Stop nu dig selv menneske. Du har tudet og vrælet op om, hvor elendigt kursen har ageret siden oktob..
14

MT Højgaard leverer fremgang trods omkostninger til offshoresag

17-08-2017 15:39:35
Entreprenørselskabet MT Højgaard, der ejes 46 pct. af børsnoterede Monberg & Thorsen og 54 pct. af Højgaard Holding, leverede fremgang i andet kvartal trods særlige omkostninger til en tabt sag om vindmøllefundamenter, som koncernen tidligere har oplyst om.Omsætningen steg til 1931 mio. kr. fra 1605 mio. kr. i samme kvartal året før, mens EBIT før særlige poster landede på 63 mio. mod minus 5 mio...

Maersk Oil/CEO: Der er fortsat rum for besparelser

17-08-2017 13:30:15
Alle de lavthængende frugter er høstet gennem flere sparerunder de seneste år, men der er fortsat rum for besparelser hos Maersk Oil.Sådan lyder det fra olieselskabets topchef, Gretchen Watkins.- Jeg forventer, at vi kan hente flere besparelser, men det er klart, at på nuværende tidspunkt er alle de lette opnået. Derfor vil de områder, vi kigger på nu, give mindre og tage længere tid at realisere,..

Aktier/middag: Vestas som bundprop i nyhedsmættet eliteindeks

17-08-2017 11:41:37
Vestas tager prisen som den mest faldende aktie i C20 Cap torsdag middag, efter at vindmølleselskabet er kommet med regnskab for andet kvartal 2017.Lige efter følger ejendomsservicegiganten ISS, mens GN Store Nord indtager toppen, da regnskaberne fra de to selskaber peger i hver deres retning.Samlet falder eliteindekset torsdag middag med 0,6 pct. til 1159,23, hvilket er billedet i Europa generelt..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Vestas: Stærk ordreindgang er lyspunkt i lidt skuffende regnskab
2
Vestas/ABM: Priserne på nye ordrer er største problem i regnskabet
3
Aktier/middag: Vestas som bundprop i nyhedsmættet eliteindeks
4
Coloplast: Her er analytikernes justeringer efter regnskabet
5
Aktier/tendens: Dugfriske regnskaber vil sætte stemningen

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2017  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
18. august 2017 03:00:39
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20170808.1 - EUROWEB4 - 2017-08-18 03:00:39 - 2017-08-18 03:00:39 - 1 - Website: OKAY