FLS/DnB: Sænker kursmål til 450 kr
Aktier/middag: Novo sender egenhændigt C20-in..
13-07-2012 12:20:00

Aktier/åbning: Novo sender egenhændigt C20-indekset i minus

Relateret indhold
17 maj - 
Fredagens aktier: Grus i maskineriet til FLS-aktionærer..
17 maj - 
FLS/CFO: 2013 er særligt svært for EBITA-margin i Cemen..
17 maj - 
FLS/CFO: 2013 er særligt svært for EBITA-margin i Cemen..
Relateret debat
16:39 - 
Tjah der findes åbenbart mange herinde, der ikke kan fø..
16:15 - 
Du kan gøre, lige hvad du har lyst til. Jeg forsøger bl..
15:50 - 
Teknisk analyse virker hvis man ved hvordan det bruges,..

Det toneangivende, danske aktieindeks, C20, falder marginalt ved middagstid, og den bevægelse kan ene og alene tilskrives et fald i den tunge Novo Nordisk-aktie. Indekset sætter sig 0,02 pct. til 459,02.

Aktien er nemlig - sammen med Lundbeck - de eneste i rødt i hele indekset, mens 17 papirer løftes og en enkelt aktie er neutral. Lundbecks fald er dog så begrænset, at det ikke har den store betydning for det samlede udfald. På nyhedssiden er der ikke meget at reagere på, og resultatet er endnu en relativt stille sommerferiedag for investorerne. Fra Kina kom der BNP-tal natten til fredag, og disse skaber - med en fortsat faldende tendens - usikkerhed i markedet.

- Spørgsmålet om den kinesiske vækst er en stor usikkerhedsfaktor i markedet. Vi mener stadig, at den kinesiske regering har masser af muligheder og den finansielle styrke til at sikre en blød landing. Det kræver dog, at Europa og USA ikke går helt ned. sagde Jesper Bamberger, aktierådgiver hos Nordea, til Ritzau Finans fredag morgen.

GN Store Nord, der samlet set har været den klart bedst præsterende aktie i C20-indekset i år, har lagt sig i spidsen med en stigning på 1,8 pct. til 74 kr. - dog uden nævneværdige selskabsspecifikke nyheder.

I bunden ligger Novo Nordisk med et fald på 0,7 pct. i kurs 883. Det amerikanske finanshus Jefferies har ellers løftet sit kursmål for aktien med 50 kr. til 1050 kr., mens den positive anbefaling "køb" er blevet fastholdt. Selv om faldet ikke er stort, betyder Novo-aktiens tyngde, at hele eliteindekset trækkes med ned.

Teleselskabet TDC's aktie ligger ved middagstid 1,4 pct. højere i 40,51 kr. Selskabet har fået en god anbefaling med på vejen af Nordea, der anbefaler "køb" af aktien med kursmålet 50 kr.

FLSmidth-aktien ligger pænt til ved middagstid med en stigning på 0,9 pct., selv om selskabet har fået et hak i tuden af norske DNB, der sænker sit kursmål til 450 kr. fra tidligere 515 kr. Anbefalingen er dog fortsat positiv med "køb."

- Vi har fået løst den ene af de to risikofaktorer, som har tynget aktien i de seneste måneder. En ny direktør er fundet, og nu mangler vi, at Morgan Stanley bliver helt færdig med at sælge ud af sine aktier. Det sidste, forventer vi, vil ske inden for kort tid, skriver Nordea-analytikerne.

Blandt sidepapirerne stiger Genmab med 2,9 pct. til kurs 64,80 efter nyheden om, at selskabet har indgået en aftale med Janssen Biotech. Janssen betaler 21 mio. kr., og aftalen kan udløse betalinger til Genmab på op til 1062 mio. kr. År til dato er Genmab steget med 72,3 pct., om end der stadig er langt til de håbefulde dage i 2007, hvor aktien handledes i 407,50 kr.

- Siden vi introducerede vores Duobody-platform i 2010, har vi troet på, at den har potentialet til at blive den foretrukne teknologi til den næste generation af bispecifikke antistofbehandlinger. Dagens meddelelse er endnu et bevis på, at den farmaceutiske industri anerkender vores førende position inden for terapeutiske antistoffer, udtaler Jan van de Winkel, administrerende direktør i Genmab, i en fondsbørsmeddelelse.

ALK-Abellós konkurrent Stallergenes viste sent torsdag en salgsvækst på 4 pct. i andet kvartal - med 3 pct. vækst i både kernemarkederne i Sydeuropa (inklusive hjemlandet Frankrig) og i resten af EU. Det europæiske marked er ramt både af Sydeuropas gældskrise og af besparelser i sundhedsvæsener i Nordeuropa. Der var dog lovende vækst på 15 pct. i nye markeder uden for EU, som dog kun udgjorde lidt over en tyvendedel af Stallergenes’ salg i kvartalet. Alk-Abelló-aktien falder med 0,5 pct. til kurs 377,50.

/ritzau/FINANS

Mikkel Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Symboler i denne historie

FLSmidth & Co 302,00 -9,7% Fald i aktiekurs
100,70,55,43,48,51,38,25,8,34
TDC A/S 48,39 0,5% Stigning i aktiekurs
6,29,96,64,67,51,45,77,54,67
GN Store Nord 113,70 -2,1% Fald i aktiekurs
66,62,51,48,33,55,55,29,0,3
Genmab 197,60 9,8% Stigning i aktiekurs
32,28,78,99,82,59,45,76,85,82
Novo Nordisk B 995,00 -0,3% Fald i aktiekurs
53,46,28,42,35,32,28,42,39,28
Lundbeck 115,80 0,2% Stigning i aktiekurs
27,33,72,83,77,61,61,83,72,72
ALK-Abelló B 406,00 0,0% Aktiekurs uændret
14,71,14,42,14,42,28,71,42,14

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
Ingen data fundet.
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
19. maj 2013 17:02:52
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130517.3 - EUROWEB5 - 2013-05-19 17:02:52 - 2013-05-19 17:02:52 - 1 - Website: OKAY