Det er ikke kun lidelse og jammer, der kommer fra Grækenland, når det gælder økonomiske nyheder.
Landet er fanget i en femårig recession, som ikke viser tegn på at slutte foreløbig. Men bryggeriet Mythos, som har base i Grækenland, oplever vækst i eksporten.
35 pct. voksede salget af den græske lagerøl til udlandet med i 2011, skriver beveragemanager.net.
Det var blandt andet salg til flere stater i USA og udvidet distribution i Tyskland og Australien, der bidrog til salgsløftet. Mythos er nu tilstede i 40 forskellige lande.
Carlsberg ejer 100 pct. af Mythos Brewery, som blev indlemmet i det danske bryggeri med købet af Scottish & Newcastle.
/ritzau/FINANS
Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk