Wells Fargo stabilt igennem andet kvartal - N..
Mærsk: Containerrival fik klart indtjeningslø..
13-07-2012 14:53:00

USA/tendens: JPMorgan stjæler billedet efter ekstra tab i Q1

Der er umiddelbart udsigt til små stigninger i den amerikanske handel, når investorerne stempler ind på Wall Street klokken 15.30. Storbanken JPMorgan Chase vil stjæle rampelyset, efter at banken fredag har rapportet reviderede regnskabstal for første kvartal samt præsenteret regnskab for andet kvartal.

Endnu en tilbagegang i det kinesiske bruttonationalprodukt, BNP, har fået investorerne til at spekulere i, at der vil komme nye stimuli fra politisk side i det store land mod øst. Futuremarkedet indikerer en stigning til Dow Jones-indekset på 0,3 pct., en fremgang på 0,3 pct. til det teknologitunge Nasdaq-indeks samt en fremgang på 0,2 pct. til det brede S&P 500-indeks.

JPMorgan Chase har, efter en gennemgang af tallene fra første kvartal, fundet ud af, at der skal justeres på tallene. Omsætningen for første kvartal blev sænket til 26,05 mia. dollar fra tidligere rapporteret 26,71 mia. dollar samtidig med, at der blev skåret 459 mio. dollar af bundlinjen, så overskuddet for årets første tre måneder nu lyder på 4,92 mia. dollar. Årsagen til ændringerne skal findes i det gigantiske handelstab, som JPMorgan Chase havde i første kvartal. Tabet skulle nemlig være langt større end de 2 mia. dollar (11,2 mia. kr.), som i første omgang blev offentliggjort.

Kort efter meddelelsen om revideringen af regnskabet for første kvartal præsenterede JPMorgan Chase så sit regnskab for andet kvartal, hvor det blev til et overskud på 5,0 mia. dollar. I regnskabet fortalte banken videre, at den har valgt at lukke det handelskontor i London (Chief Investment Office, red.), som har fået skylden for det store handelstab i første kvartal, der sendte chokbølger igennem den finansielle sektor i USA.

På trods af de nye ubehagelige overraskelser fra JPMorgan Chase i forbindelse med revideringen af tallene for første kvartal, ser investorerne ud til at ville belønne ærligheden og et relativt pænt regnskab for andet kvartal. I formarkedet handles JPMorgan-aktien således 0,8 pct. højere.

Fra den finansielle sektor har der ligeledes været nyt fra Wells Fargo fredag. USA's fjerdestørste bank har ligeledes aflagt regnskab for andet kvartal, og det var et hæderligt et af slagsen - uden de store overraskelser. Indtjeningen per aktie i årets andet kvartal blev på 0,82 dollar mod en gennemsnitsforventning blandt analytikerne, som var på 0,81 dollar ifølge Bloomberg News. Det var samtidig en fremgang fra den tilsvarende periode et år tidligere, hvor bundlinjen bød på en indtjening per aktie på 0,70 dollar, og første kvartal 2012, hvor indtjeningen per aktie lød på 0,75 dollar.

Aktien ligger 0,2 pct. lavere i formarkedet.

/ritzau/FINANS

Mikkel Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Kommentarer

#1 | fredag 13 jul (15:44)
Det var voldsomt!

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Vestas: Shortsælgere på vej mod udgangen
2
Novo: Liraglutid gav 8 pct. vægttab i vigtigt fedmestudie - NY
3
Vestas: Spansk rival løber med kontrakter på 230 MW i Indien
4
Pandora-analytikere løfter prognoserne markant efter Q1 - GENT
5
Aktier/tendens: Novo bærer markedet frem med fedmedata
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
24. maj 2013 14:10:22
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130524.1 - EUROWEB5 - 2013-05-24 14:10:22 - 2013-05-24 14:10:22 - 1 - Website: OKAY