17 jul: Nordea Q2: Aktien suspenderet efter for tidligt regnskab - NY
17 jul: OPTAKT Nordea Q2 18/7: Drift holdt nede af nedskrivninger
17-07-2012 11:56:00

Aktier/middag: Finansaktier i fokus

Relateret indhold
13:16 - 
Lundbeck/CEO: Ankesag har principiel betydning
12:04 - 
Lundbeck får kæmpe EU-bøde og appellerer - NY
11:53 - 
Aktier/middag: Novo og Nordea presser indekset
Relateret debat
10:35 - 
Financial Times: Dårlig timing, Danske Bank Der er komm..
10:31 - 
En af årsager til at de gik galt var jo netop at man "u..
09:56 - 
Det er betryggende at Finanstilsynet i arbejdstøjet! - ..

Det danske aktiemarked ligger i lighed med de europæiske markeder i positivt terræn tirsdag middag. C20-indekset stiger 0,5 pct. til 468,33.

Nøgletal fra Tyskland viste sig stort set som ventet med en lille positiv underliggende tendens, men investorerne holder dog igen frem til den amerikanske centralbankchef, Ben Bernankes, redegørelse for den amerikanske økonomi klokken 16.00. Her kan eventuelle indikationer om yderligere kvantitative lempelser få betydning for aktiernes retning i den sidste time af den danske handel.

Bankaktierne tiltrækker sig fokus tirsdag middag for anden dag efter en stribe nyheder fra sektoren.

De seneste dages positive regnskaber fra svenske SEB og norske DNB har trukket de skandinaviske aktier op, og tirsdag fulgte Handelsbanken trop og præsenterede et godt regnskab for sit andet kvartal.

Danske Bank, der sluttede som suveræn topscorer i C20-indekset på ugens første handelsdag, giver sig lidt i tøjret med et fald på 0,5 pct. til 88,40 kr., mens aktien i Nordea er suspenderet på grund af et lækket regnskab fra bankens norske del. Nordea har planlagt at offentliggøre regnskabet for første halvår onsdag morgen klokken 7.00, men de norske aktiviteter viser allerede nu øgede nedskrivninger og stigende driftsresultat. Nordea-aktien var faldet 0,2 cpt. til 52,65 kr. inden suspensionen.

Fremrykkede offentliggørelser - frivillige eller ufrivillige - er dagens tema for finansaktierne. Jyske Bank meddelte tirsdag morgen, at Finanstilsynets skærpede regler for de finansielle institutioner betyder, at banken må tage ekstra nedskrivninger på 900 mio. kr. Derfor udsendte banken ganske uvarslet tal for første halvår, selv om regnskabet først officielt kommer den 21. august.

Jyske Banks basisindtjeningen endte ifølge opgørelsen på 1309 mio. kr., mens bundlinjen bød på et underskud før skat på 209 mio. kr. mod et overskud på 318 mio. kr. i samme halvår af 2011. Investorerne straffer Jyske Bank med at sende aktien 4 pct. ned til 153,70 kr.

Lundbeck-investorerne kan se frem til regnskabet fra den amerikanske partner på antidepressiver - Forest Labs. Lundbeck forventer royalty-indtægter fra salget på mellem 500 og 700 mio. kr. i 2012, og i første kvartal bogførste Lundbeck 336 mio. kr. Den mest sælgende medikament - Lexapro - løb af patent mod slutningen af marts, og derfor vil salget være mere begrænset i den resterende del af året, hvor Lundbeck altså venter royalty-betalinger på mellem 164 og 364 mio. kr. Lundbeck ligger uændret i 120 kr.

Novo Nordisk kan blive påvirket af beslutninger fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA. Myndighederne skal beslutte om medicinalselskab Vivus får markedsgodkendelse til fedmemiddel Qnexa som i så fald bliver det andet af slagsen, som får lov at ramme det amerikanske marked. Novo Nordisk, der forsøger at få sit diabetesmiddel Victoza godkendt som fedmemiddel, stiger med 0,6 pct. til 896,50 kr.

NKTs største division, Cables kan få glæde af de planlagte ekstra investeringer i det kinesiske jernbanenet. Cables har haltet lidt efter forventningerne i de seneste kvartaler, og det er derfor umiddelbart rigtig positivt, vurderer Patrik Setterberg, der er NKT-analytiker hos Nordea.

- Det vil være klart positivt for NKT, hvis det er tilfældet. Salget af kabler til jernbaneindustrien har været begrænset. Meget har været sat på stand by siden den store ulykke sidste år, siger han.

Intet er dog sikkert endnu, og NKT falder 0,2 pct. til 188,30 kr.

TDC har fået den lidet flatterende rolle som en del af den schweiziske storbank UBS' "least preferred-liste," som dækker over de mindst foretrukne aktier set med finanshusets briller. Teleaktien falder 0,1 pct. til kurs 41,42.

Blandt sidepapirerne ligger vagt- og sikkerhedsselskabet G4S fortsat uden for problemerne med at levere det nødvendige personale til det forestående OL i London. Efter et tab på omkring 5 mia. af markedsværdien over de seneste tre handelsdage er presset på selskabets topchef, Nick Buckles, fortsat stigende.

Tirsdag har både Deutsche Bank og Bank of America Merrill Lynch sluttet sig til rækken af finanshuse, som i de seneste dage har stået i kø for at sænke anbefalingen af papiret. Deutsche Bank sænker sin anbefaling til "hold" fra tidligere "køb," mens Bank of America skærer til "neutral" fra tidligere "køb." G4S falder 2,6 pct. til 23,50 kr.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Vestas/SEB: Turnaround er godt på vej
2
Novo taber patentsag i USA - NY
3
Novo taber patentsag i USA
4
Aktier/tendens: Stort aktiesalg vil presse Nordea
5
Nordea: Sverige vil sælge op til 230 mio. aktier - NY2

Relaterede aktiekurser

Danske Bank 103,00 -1,8% Fald i aktiekurs
Novo Nordisk B 895,00 -1,2% Fald i aktiekurs
TDC A/S 44,61 0,8% Stigning i aktiekurs
Lundbeck 102,50 1,3% Stigning i aktiekurs
Jyske Bank A/S 218,70 -0,7% Fald i aktiekurs
NKT Holding 220,50 0,4% Stigning i aktiekurs

Kursmål og anbefalinger

  • Fundamental analyse
  • Teknisk analyse

Relaterede selskaber
Få adgang til information og anbefalinger af relaterede selskaber med PLUS pakken.

Du får adgang til 7 værdifulde investorværktøjer til investering.

Klik her og læs mere om PLUS pakken.
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
19. juni 2013 16:37:39
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130613.1 - EUROWEB6 - 2013-06-19 16:37:39 - 2013-06-19 16:37:39 - 1 - Website: OKAY