20 jul: Spansk rente stiger til faretruende niveau
20 jul: Valuta: Fredags-fald for euro - NY
20-07-2012 15:43:00

Valuta: Fredags-fald for euro

Investorerne indtager fredag eftermiddag den efterhånden vanlige stilling med positionering væk fra euro og eurozonen for det tilfælde, at der skulle ske en eller anden uforudset udvikling i løbet af weekenden. Det betyder nok engang, at euro svækkes, hvilket har været tilfældet hver fredag siden EU-ministermødet i slutningen af sidste måned løftede den fælles valuta fredag den 29. juni.

Euro-medvinden kom efter at EU -topmødet, ganske overraskende for mange, kastede en aftale om økonomisk støtte til Europas kriseramte banker af sig. Samtidig var der markante rentefald i de sydeuropæiske lande på bekostning af Nordeuropa - herunder Danmark - hvor renten steg.

Men siden er investorernes skepsis i forhold til en løsning på den europæiske gældskrise taget til, da krisestøtten til bankerne ikke løser de underliggende problemer. Det har fredag fået overtaget med en markant stigning i de spanske renter og en samtidig svækkelse af den fælles valuta.

Euro koster fredag eftermiddag 1,2185 dollar mod 1,2255 dollar torsdag på samme tid. Samtidig går der 95,75 yen på en euro mod 96,60 yen torsdag.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Vestas/SEB: Turnaround er godt på vej
2
Novo taber patentsag i USA - NY
3
Aktier/tendens: Stort aktiesalg vil presse Nordea
4
Valuta: Kraftfulde svenske kroner
5
Europa/aktier: Gled afventende mod rødt
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
20. juni 2013 03:58:05
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130613.1 - EUROWEB7 - 2013-06-20 03:58:05 - 2013-06-20 03:58:05 - 1 - Website: OKAY