27 jul: Fredagens obligationer: På weekend med optimisme
30 jul: Kalender - mandag den 30 juli
27-07-2012 17:30:00

Spanien/IMF: Fortsatte reformer altafgørende i sort situation

Spanien står i en uhyrlig svær situation, og det er altafgørende, at landet fortsætter sit reformprogram og genvinder markedets tillid. Det er konklusionen på IMF's årlige besøg i landet, der tager temperaturen på den økonomiske situation og giver råd til, hvordan den kan bedres.

2012 har da også efterladt landet i en situation, hvor gode råd er dyre. Selvom de gennemførte reformer modtager ros, da de mindsker ubalancerne i økonomien, mindsker budgetunderskuddet, mindsker lønomkostningerne og landets gældsbyrde.

- Men markedets tillid til Spanien er stadig svag. Spanien har gennemlevet en skarp vending i kapitalstrømningen i andet halvår 2011 og starten af 2012. Efter LTRO (ECB's billige treårige lån) skabte lettelse, vendte presset tilbage i foråret. Renter på spanske statsobligationer er stadig høje, og bankerne er ude af stand til at skaffe privat funding, skriver IMF i sin rapport.

IMF noterer sig, at udfordringerne for Spanien stadig er store, men roser den store reformpakke, der blev sat i værk i sommers.

- IMF roser de spanske politikere for at tage afgørende handling på mange fronter. Ikke desto mindre, i lyset af den private sektors gældsnedbringelse, forhøjet spænding i markederne og høj arbejdsløshed, noterer IMF's eksekutive komité sig, at de økonomiske udsigter fortsat er meget svære og sårbare over for markante negative risici, skriver IMF.

De risici ligger i høj grad i Europas hænder, hvor IMF gerne ser en mere integreret finanspolitisk.

- Bestyrelsesmedlemmerne er enige om, at succesen med strategien for at genoprette tilliden, jobmarkedet og væksten i kritisk grad også afhænger af fremgang på europæisk niveau i styrkelsen af valutaunionen, skriver IMF.

Også når det kommer til de svage spanske banker, mener IMF, at det ville være bedre, om Europa hjalp til.

- Bestyrelsesmedlemmerne mener, at at tillade de spanske banker at rekapitalisere sig gennem den europæiske redningsfond, ESM, vil hjælpe til at bryde den negative spiral mellem staten og bankernes fundingproblemer og have en positiv effekt på resten af eurozonen. Hurtigere fremskridt i at skabe en paneuropæisk overvågningsinstitution for bankerne ville også øge markedets tillid, skriver IMF.

EU kan dog ikke løse problemerne alene, og Spanien bliver ifølge IMF nødt til at holde sig til de nuværende reformprogrammer samt tage yderligere skridt, hvis det bliver nødvendigt.

IMF estimerer et fald i BNP i Spanien på 1,7 pct. i 2012. I 2011 steg Spaniens BNP med 0,7 pct., men faldt i 2009 og 2010 med 3,7 og 0,1 pct. Underskuddet på statens finanser ses ende på 6,3 pct. mod 8,9 pct. i 2011 og 9,3 pct. i 2010.

Spanien gæld i forhold til BNP er, efter indregningen af en hjælpepakken til bankerne på 100 mia. euro, 89,6 pct., en stigning fra 68,5 pct. i 2011.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Vestas/SEB: Turnaround er godt på vej
2
Novo taber patentsag i USA - NY
3
Aktier/tendens: Stort aktiesalg vil presse Nordea
4
Valuta: Kraftfulde svenske kroner
5
Sveriges Nordea-aktier solgt til 75 skr. stykket - NY
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
19. juni 2013 22:29:07
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130613.1 - EUROWEB1 - 2013-06-19 22:29:07 - 2013-06-19 22:29:07 - 1 - Website: OKAY