USA/tendens: Som ventet små stigning fra star..
Nordea/Sydbank: Stærke Danske-tal reducerer N..
07-08-2012 15:46:00

USA/åbning: Som ventet små stigning fra start - GENT

De amerikanske aktier åbnede som ventet med svage stigninger tirsdag i kølvandet på svagt positive europæiske og asiatiske markeder tirsdag smitter af.

Tirsdag efter ti minutters handel ligger Dow Jones 0,4 pct. højere, mens S&P 500 stiger 0,5 pct. og det teknologitunge Nasdaq-indeks stiger ligeledes med 0,5 pct.

Forventningerne til at gældskrisen vil blive løst gennem blandt andet opkøb af statsobligationer fra ECB sammen med fredagens positive arbejdsmarkedsrapport er det stof, som de positive forventninger er gjort af.

De positive reguleringer er i klar majoritet blandt de 30 aktier i Dow Jones, hvor fire falder og fem er uændrede, mens resten ligger højere. Størst er stigningen i Cisco, der stiger 1,2 pct. til 16,89 dollar.

Pfizer falder mest blandt de tredive aktier. Aktien sætter sig 1,5 pct. til lige under 24 dollar, efter at selskabet og dets partnere har opgivet at gå videre med udviklingen af Alzheimer-midlet, Bapineuzumab. Det vil medføre nedskrivninger i flere hundrede mio. dollar-klassen for Pfizer.

Tyson Food, USA 's største slagteri, faldt mandag med 8 pct. til 14,17 dollar efter en nedjustering. Den kom grundet tørken i USA, der ventes at sende prisen på foder markant op. Samtidig skærer Tyson Food ned for aktietilbagekøbsprogrammer og investeringer for at "have noget tørt krudt" til opkøb. Aktien stiger 0,9 pct. i tirsdagens marked til 14,29 dollar.

I top ligger tøjselskabet Fossil Inc. med en stigning på godt 27 pct. til knap 89 dollar efter bedre end ventet resultat for andet kvartal.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Vestas: Regnskab måske Chile-sminket for 700 mio. kr - ugebrev
2
GN: Aktiestigning kan fortsætte resten af året - ugebrev
3
Vestas/dir: Sminkehistorie langt over stregen
4
Aktier/tendens: FLSmidths genvordigheder fortsætter
5
G4S' administrerende direktør stopper - NY
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
21. maj 2013 14:31:45
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130517.4 - EUROWEB6 - 2013-05-21 14:31:45 - 2013-05-21 14:31:45 - 1 - Website: OKAY