Europa/aktier: Uændrede markeder - Danske Ban..
USA/tendens: Mindre stigninger i vente
07-08-2012 13:56:00

Valuta: Sommermarked med små skridt frem og tilbage

Det er sommertid på de internationale valutamarkeder. Mens mange investorer har ferie, holder de tilbageblevne sig tilbage fra at tage nye positioner, og markedet bærer præg af intervalhandel i mangel af nyheder fra såvel nær som fjern.

De store hovedvalutaer med euro, dollar og yen som tungeste medlemmer bevæger sig mere eller mindre sidelæns, mens markedet - hvis der overhovedet kan skimtes en trend - er gået i en tilstand af "risk-on", hvilket styrker de traditionelle råvarevalutaer som australske og new zealandske dollar.

For euro har markedet indstillet sig på en periode med intervalhandel efter den fælles valutas tilbagevenden til mere normale niveauer i sidste uge. Det betyder, at handlen udvikler sig "teknisk" med 50 punkters interval som de springende punkter. Tirsdag eftermiddag koster euro 1,2425 dollar, og næste modstandspunkt bliver 1,2450 dollar efterfulgt af 1,2500 dollar. Tilsvarende ligger modstanden tæt i nedadgående retning med 1,2350 dollar og 1,2300 dollar som knaster i tilfælde af en svækkelse.

Også japanske yen holdes i en form for "neutralitet", men den allerede vundne styrke viser ingen tegn på at reduceres. Dollar koster 78,40 yen eller en anelse mere end mandagens 78,30 yen, mens euro koster 97,40 yen mod 97,10 yen mandag.

Stigende råvarepriser løfter australske dollar til 1,0590 dollar fra 1,0560 dollar, mens new zealand-dollar koster 0,8210 dollar mod 0,8190 dollar mandag.

På den hjemlige front presser Nationalbankens strategiske tiltag igen kronen lidt svagere. Euro koster tirsdag 7,4440 kr., og svækkelsen fra det ultrastærke niveau på 7,4300 kr. tidligere på sommeren kommer i takt med, at især de udenlandske investorer indser, at Nationalbankens negative indskudsbevisrente trods alt vil resultere i en for høj en pris for at holde likvider i danske kroner.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
Ingen data fundet.
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
20. maj 2013 20:59:22
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130517.4 - EUROWEB4 - 2013-05-20 20:59:22 - 2013-05-20 20:59:22 - 1 - Website: OKAY