Når analytikere, investorer og økonomer - og ikke mindst de tyske politikere - vurderer, at Europas største økonomi, Tysklands, kører på skinner, er der en årsag. Og den skal blandt andet findes i en voldsomt undervurderet "tysk valuta", som i årevis har givet tysk økonomi let spil på bekostning af især de sydeuropæiske lande.
For som medlem af euro har den intereuropæiske pengepolitik ikke haft mulighed for at diversificere sig på landebasis, og det har medført en "medfødt" konkurrencefordel til Tyskland, mens lande som Portugal, Irland og Grækenland samtidig har måtte døje med en overvurderet valuta som har trukket konkurrenceevnen markant ned.
Det er konklusionen på en analyse fra JP Morgan der har set på fiktive D-mark, gylden, escudos, drachmer og de andre nu ikke eksisterende europæiske valutaer.
Undersøgelsen, der er baseret på den amerikanske storbanks "long-term fair value model" til bestemmelse af uligevægtene i den intereuropæiske valutaunion viser at en fiktiv tysk valuta er undervurderet med ikke mindre end 19 pct., mens den tilsvarende portugisiske valuta er overvurderet hele 17 pct.
Tilsvarende er "belgiske franc" og "østrigske schillinge" undervurderet 13 pct. og "hollandske gylden" ligger 12 under den reelle værdi. Til gengæld har Irland miostet 16 pct. i konkurrenceevne alene på at deltage i euroen mens Grækenland - måske lidt overrasende - kun har tab 13 pct. valutamæssigt.
De mere nuetrale lande i valutasammenhæng er Frankrig, Finland, Italien og Spanien der ligger mellem en over- eller undervurdering på plus/minus 5 pct.
valutaer.
/ritzau/FINANS
Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk