13 aug: Coloplast/CS: Markedet undervurderer vækstmuligheder
13 aug: Aktier/middag: Positionerne justeres før regnskabsstorm
13-08-2012 11:53:00

Obligationer/middag: Skygger tysk marked med lidt højere rente

Det danske obligationsmarked har stabiliseret sig mandag middag efter at have åbnet med marginalt lavere renter. Dermed skygger det danske marked udviklingen i Tyskland, som formiddagen igennem har vist tegn på let stigende renter.

Den toneangivende, tiårige danske statsobligation, 3-21'eren, ligger mandag middag med en rente på 1,16 pct. eller 5 basispoint mere end ved åbningen og 4 basispoint højere end fredag.

Der er ikke meget at glæde sig over for investorerne. Globalt viste nøgletal for væksten i den japanske økonomi en skuffende udvikling i andet kvartal. Det japanske bruttonationalprodukt steg i andet kvartal ifølge en foreløbig opgørelse med 1,4 pct. opgjort på årlig basis. Der var ventet en fremgang på 2,3 pct.

Fra den hjemlige front giver en oversigt over sommerens økonomiske nøgletal udarbejdet af Danske Bank anledning til rynkede bryn hos bankens økonomer. Udviklingen i dansk økonomi har været så svag, at Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, nu stiller spørgsmålstegn ved bankens vækstestimat, som blev fremsat i begyndelsen af juli. Her blev det vurderet, at væksten i Danmark ville nå 0,5 pct. i andet kvartal, men nu påpeger Steen Bocian, at der skal en del medvind til, før dansk økonomi når bankens forventning.

Der er kun sporadisk nyt fra makrofronten. Fra Tyskland viste engrospriserne er stigning på 0,3 pct. i juli efter et fald måneden før på 1,1 pct. Tirsdag kommer der til gengæld BNP-tal fra eurozonens andet kvartal.

Der er ingen aktuelle nøgletal mandag fra USA.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/åbning: Store tæsk til Dansk Bank
2
Novo taber patentsag i USA
3
Vestas starter kampagne mod vindmodstandere
4
Finanstilsynet/dir: Ny viden bag påbud til Danske Bank
5
Aktier/middag: Danske Bank til tælling - Mærsk går til tops
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
19. juni 2013 05:12:01
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130613.1 - EUROWEB3 - 2013-06-19 05:12:01 - 2013-06-19 05:12:01 - 1 - Website: OKAY