Carlsberg/CEO: Vejret koster trecifret millio..
USA/åbning: Trækker forsigtigt nedad fra star..
15-08-2012 13:54:00

USA/tendens: Ses følge Europa nedad

De amerikanske aktier indikeres at starte onsdag i rødt forud for en stribe nøgletal og en negativ stemning i Europa. Futures for de førende amerikanske indeks handles godt halvanden time før starten på Wall Street i minusser på omkring 0,2 pct.

Øjnene er stift rettet mod en stribe af nøgletal, der ankommer klokken 14:30 danske tid. Først kommer der tal for forbrugerpriserne, hvor der ventes en stigning på 0,2 pct. måned til måned i juli og 1,6 pct. år til år. Samtidig kommer der tal fra Empire Manufacturing indekset, der indikerer aktiviteten og fremtidssynet hos fremstillingsindustrien omkring New York. Her ventes et fald til 7,00 i august fra 7,39 i juli. Klokken 15.15 kommer der tal for industriproduktionen i juli, hvor der ventes en stigning på 0,5 pct.

- Der er en tendens til, at markedet afventer situationen. Det bliver yderst vigtigt at se, hvad der sker i industriproduktionen. De seneste tal for fremstillingsindustrien har været ok, men spørgsmålet er, om det er ved at vende, siger porteføljemanager hos Charles Schwab Kully Samra til Bloomberg News.

Som vanligt i den seneste tid er markedet ude i en Catch 22, når det kommer til nøgletal. Kommer de værre ud end ventet er det negativt, og kommer de bedre ud end ventet kan de slukke håbet om yderligere finanspolitisk stimulus fra Fed, hvilket også vil være negativt.

- Det ser ud til, at markedet er ved at tabe momentum i takt med, at sandsynligheden for yderligere kvantitative lempelser i lyset af de seneste blandede makroøkonomiske tal fra USA. Når vi samtidig ligger på et firemåneders højdepunkt, er der åbenlyst ikke momentum til yderligere stigninger, siger senioranalytiker hos CMC Markets Michael Hewson til CNN Money.

Selskabsspecifikt er der fokus på Philip Morris, efter en australsk domstol har afvist en appel fra tobaksindustrien mod en lov, der skal få alle cigaretpakker til at se ens ud for på den måde at fjerne reklamering via opfindsomme pakkedesigns.

Facebook kan komme yderligere i ilden, efter tidligere direktør Peter Thiel har konverteret mere end 9 mio. aktier fra A-aktier til B-aktier.

Netflix ser til gengæld ud til at kunne åbne i plus efter annonceringen af, at man vil gå ind i Norden i fjerde kvartal.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
Ingen data fundet.
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
19. maj 2013 16:35:20
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130517.3 - EUROWEB4 - 2013-05-19 16:35:20 - 2013-05-19 16:35:20 - 1 - Website: OKAY