Novozymes/dir: Stort potentiale i BASF samarb..
OPTAKT Topdanmark Q2 21/8: Næppe en "Tryg-agt..
17-08-2012 14:02:00

Europæiske aktier: Kursløft på meldinger fra Merkel

Tegn på at Den Europæiske Centralbank og Tyskland rykker tættere på hinanden i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt centralbanken skal hjælpe med at sænke de gældsplagede landes låneomkostninger, sørger fredag for at fastholde de seneste tids gode stemning på børserne. Teknologisektoren og finans fører an.

Det britiske, franske og tyske aktiemarked oplever kun marginale fremgange i deres ledende indeks, men alene det, at de kan fastholde den seneste tids kraftige fremgange, er et tegn på den bedre stemning. I Spanien og Italien, som er nogle af de lande, som formentlig vil nyde godt af det, hvis ECB vender tilbage til at købe statsobligationer fra gældsplagede lande, stiger de ledende aktieindeks med 1,9 og 1,7 pct.

I forbindelse med et besøg i Canada torsdag meddelte den tyske forbundskansler, Angela Merkel, ifølge BLoomberg News, at hun er helt på linje med ECB's udmeldinger om, at opkøb af statsobligationer skal være med betingelser.

- Markederne fortsætter med at trække højere op på forventning om yderligere lempelser fra centralbankerne, siger Michael Hewson, analytiker hos CMC Markets i London, til Bloomberg News og tilføjer, at markederne bestemt ser ud til at være blevet beroliget af meldingerne fra Angela Merkel.

Der er blandt andet pæne stigninger til ikke mindst Banca Monte Dei Paschi di Siena og Mediobanca på henholdsvis 8,6 og 5,5 pct. samt teknologiselskaberne Ericsson og Nokia, der stiger 3,3 og 2,9 pct.

Swiss Life stiger 3,2 pct. efter offentliggørelsen af et uventet godt halvårsregnskab. Det viste et overskud på 360 mio. franc, klar over konsensus ifølge Bloomberg News om et overskud på 305 mio. franc. En ottedobling af kapitalgevinster fra investeringer til 1,17 mia. franc skæppede godt i kassen, efter at selskabet med succes havde solgt europæiske statspapirer mod især amerikanske ditto.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
Ingen data fundet.
Euroinvestor i andre lande: Euroinvestor.com | Euroinvestor.se | Euroinvestor.no | Euroinvestor.fr | Forexinvestor.com| Wisselkoersen.nl | Valuta.se | Valutaveksel.no | Divisas.es | Valute.it
Copyright Euroinvestor A/S 2013  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
20. maj 2013 10:29:49
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20130517.4 - EUROWEB3 - 2013-05-20 10:29:49 - 2013-05-20 10:29:49 - 1 - Website: OKAY